Søgeresultater: 6

Disputats om Grundtvigs brug af kristendommen og den nordiske mytologi. Sune Auken anlægger en litterær synsvinkel på Grundtvigs forfatterskab og fortolker fem af Grundtvigs hovedværker, som ikke tidligere har været genstand for så omfattende og sammenhængende fortolkning.

Helle Stangerup fortæller i "Saxo: hans værk, hans verden" om den danske historiker Saxo, der skrev dansk litteraturs første hovedværk, "Krøniken om danskernes bedrifter". Denne bog beskæftiger sig med Saxos liv og levned, om hans manuskripter og hans arbejde og den kulturarv, som fulgte ham. Derudover kommenterer Helle Stangerup på et udvalg af Saxos sagn for at skabe en forståelse af den historiske sammenhæng, som sagnene blev skrevet i.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

"Kærlighed - tragik." Det var de sidste ord, Wagner skrev, før han døde. Og så kortfattet kan hovedtemaet i hans kunst i virkeligheden bestemmes: I alle hans operaer og musikdramaer er omdrejningspunktet den lidenskabelige, altopslugende kærlighed og dens tvetydige væsen: Den betyder både glæde og sorg, lyst og lidelse, troskab og svig. Fra værk til værk borer Wagner dybere og dybere: Fra Hollænderens trang til forløsning over Tannhäusers desperate søgen efter en sand eros til Tristan og Isoldes længsel mod natten og døden og sluttelig Parsifals gennembrud til en uselvisk, medlidende kærlighed. "Kærlighedens væsen. Richard Wagners hovedværker" gennemgår Wagners musikdramatiske værker fra Den flyvende Hollænder til Parsifal. Bogen beskriver værkernes litterære forlæg og filosofiske inspirationskilder og sætter dem efter tur i relation til hovedtemaet: kærligheden som problem og kraft, som pinefuldt vilkårog strålende forløsning. I det afsluttende kapitel belyses Wagners kærlighedsbegreb i forhold til det platonske, det romantiske og det kristne.

"Jeg skal blot høre tale om en opera, jeg skal blot være i teatret, høre stemmerne - åh, så er jeg allerede helt ude af mig selv." Ordene stammer fra den unge Wolfgang Amadeus Mozart. Den østrigske vidunderkomponist skrev sin første opera som 11-årig i 1767 og fortsatte hele sit liv. 17 stykker blev det til samt et par ufærdige af slagsen. Værkerne overgår alt i Mozarts samtid, og de er en åbenbaring inden for operagenren. Tilskuerne møder i Mozarts operaer for første gang ikke bare utroværdige papfigurer, men mennesker af kød og blod. Deres komplekse følelsesliv tilsat enestående musik berørte - og fortsætter med at berøre - alle som én. I "Figaros bryllup" bliver vi smittede af kærlighedslykken, når grevinden tilgiver greven, og parrene forenes. I "Don Giovanni" følger vi gysende kynikerens erotiske slingrekurs til helvede. Og i "Tryllefløjten" bliver vi sammen med prinsen forelskede i Pamina og er helt på bølgelængde med den vittige Papageno. "Mozarts operaer. En guide" dykker ned i Mozarts mest berømte operaer. Fra "Idomeneo" og "Bortførelsen fra Seraillet" til "Figaros bryllup", "Don Giovanni", "Così fan tutte" og "Tryllefløjten". Men den gennemgår også de mere ukendte og ufærdige operaer fra Mozarts hånd. Tilsammen giver det den musikinteresserede læser en både let og detaljeret indgang til handlingen og musikken i nogle af de mest elskede værker i hele musikhistorien. Bogens forfatter, musikhistorikeren Leif V.S. Balthzersen, bliver med denne bog den ideelle guide, uanset om rejsen ind i Mozarts medrivende univers begynder i sofaen derhjemme eller i et af operahusenes mange sæder.

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet. De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der? Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret? Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste.

Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse.