Søgeresultater: 11

"Livet er for kort til sjælen," sagde Goethe, da han var toogtyve år gammel. Og skønt han fik et langt liv - han blev toogfirs - var hans sjæl eller de udtryk, den gav sig: hans værker, endnu længere. Per Øhrgaards essay er en lærd og let lystvandring gennem Goethes liv og ikke mindst værk: fra ungdomsdramaerne over lyrikken og farvelæren til de evige klassikere om Werther, Wilhelm Meister og endelig Faust, hvor Goethe - og også Øhrgaard - samler trådene.

I 2020 blev dette værk udgivet i en revideret udgave.

Da Goethe i 1795-1796 udgav "Wilhelm Meisters Læreår", blev det også begyndelsen på en helt ny litterær genre. Dannelsesromanen blev op igennem 1800-tallet en af de mest populære og benyttede fortællemåder, da den gav rum til, at et individ i en politisk, økonomisk og social brydningstid selv kunne udvikle sin identitet, lære af sine fejltagelser og forme sine æstetiske fornemmelser. Netop af den grund er Goethes roman aktuel i dag, selvom dannelse ikke længere er en snæver beskrivelse af, at man mestrer finkulturel konversation, har læst sine støvede klassikere og uden sved på panden bøjer latinske verber. "Wilhelm Meisters Læreår" og hele genren er relevant, fordi vi også skal danne os socialt, kulturelt, demokratisk samt ikke mindst digitalt, og fordi Goethes roman stiller de samme spørgsmål, som vi gør, om menneskets vilkår i en verden med få faste holdepunkter. "Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet" belyser genrens begyndelse, udvikling og genkomst i det 21. århundrede med udgangspunkt i den mest kanoniserede af alle dannelsesromaner. På den måde står det efterhånden frem, hvordan "Wilhelm Meisters Læreår" og i bredere forstand dannelsesromanen på én gang afprøver, udfolder og selv er med til at definere, hvad dannelse kan være, ikke bare i slutningen af det 18., men også i begyndelsen af det 21. århundrede.

Den internationalt ansete Thomas Mann-forsker professor, dr.phil., Børge Kristiansen fremlægger i Thomas Mann – Digtning og tankeverden summen af et livslangt arbejde med den store tyske forfatter og hans værk. Med stor indsigt og forbilledlig klarhed udlægger han det livsfilosofiske udgangs­punkt og omdrejningspunkt for forfatterskabet og leverer en samlet analyse af næsten hele værket, såvel det skønlitterære som det essayistiske. Herved lukker han det på én gang op for den almindelige Thomas Mann-interesserede læser og leverer et vægtigt bidrag til Thomas Mann-forskningen med en række nye perspektiver og indsigter.

Syv artikler bygget op omkring nogle af Thomas Manns store romaner. Diverse essays, breve, dagbogsoptegnelser og andre værker inddrages i analyserne.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele."

"Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Fortsættelse følger …

er en revideret udgave af Øhrgaards bog fra 2002 om Günter Grass – som forfatter og samfundsdebattør. Da Grass i Når løget skrælles afslørede, at han havde været medlem af Waffen-SS, brød helvede løs i Tyskland. Øhrgaard har skrevet et nyt efterskrift, der behandler bogen og ikke mindst de rasende reaktioner, den affødte, og har revideret bogen med Når løget skrælles in mente.

Et fortællende essay om den tyske nobelpristager Thomas Mann (1875-1955), der i sit 80 år lange liv oplevede både den fredelige udgang af det nittende århundrede, frisættelsen af den værste vold i Første Verdenskrig, mellemkrigstidens eksalterede hysteri og Europas totale sammenbrud under Anden Verdenskrig.

Thomas Manns værker handler altid om denne brydningstid. Om Europas mest turbulente periode, hvor alle de modstridende idéer og ideologier, der i historiens lange løb har præget det gamle kontinent, pludselig blomstrede ganske voldsomt og uhæmmet på samme tid og skabte en heksekedel af åndelig uforsonlighed og politisk vold.

Det var en tid, der skreg på forsonende helhedstænkning, og den forsøgte Mann at tilvejebringe. Med litteraturen som våben og en tankevækkende sygdomsmetafor som svar forsøgte den tyske nobelprisvinder at overvinde den åndelige skizofreni, der synes at være evig bestanddel af den europæiske sjæl, og som gang på gang kaster Europa ud i krise. Som nu igen i dag, hvor kampen mellem et overstatsligt demokrati og et væld af nationalistiske mytologier endnu engang truer med at rive Europa i stykker.

Indhold: Den åndelige sygdoms republik; Buddenbrooks: Fra oplysning til opløsning; Døden i Venedig, Doktor Faustus: Tilbage i det mytologiske urdyb; Trolddomsbjerget: Organisk humanisme som demokratisk mytologi; Josef og hans brødre, Loven: Civilisationen forfra; Refleksioner i dag: Metaforisk kulturkritik i en krisetid.

"Kafkas vandmærke er, at hans værk afdækker mønstre, der kan begribes inden for et nærmest uendeligt antal af kontekster, som i sidste ende ikke nødvendigvis vil udelukke hinanden. Kafkas værk kan derfor opfattes som en betydningsbrønd, der forekommer bundløs."

Med udgangspunkt i blandt andet novellerne "Forvandlingen" og "En landlæge" samt Kafkas breve og dagbøger belyser Birte Konts bog en side af Kafkas forfatterskab, som ikke er blevet afdækket i særlig grad i den danske kafkaforskning. Bogens omdrejningspunkt er forholdet mellem Kafkas jødiske baggrund og den skyldidentitet, der er at spore i hans værker og dagbøger. Vi indføres i Kafkas personlige søgen efter en jødisk identitet og hans forsøg på at gøre op med sin fars forhold til jødedommen. Birte Kont (f. 1948) er en dansk forfatter, der både har skrevet bøger til børn og voksne. Hun debuterede som børnebogsforfatter med "Den, der hvisker, lyver – en løgnehistorie fra dengang, der kørte sporvogne" i 1994. I 2001 blev hun uddannet cand.phil. i litteraturvidenskab, hvor hun skrev speciale om Franz Kafka. Året efter udgav hun specialet med titlen " Skyldidentiteten hos Franz Kafka – et essay om en moderne jødisk tvivlers livtag med Loven". Birte Kont har både modtaget Litteraturrådets arbejdsleget og Statens Kunstfonds arbejdslegat.

Rainer Maria Rilke er ikke blot en af de betydeligste tysk-sprogede modernister; igen og igen tager han også livtag med centrale eksistentielle problemstillinger.

Franz Kafka blev berømt i årene efter Anden Verdenskrig, i skyggen af atomtruslen og det 20. århundredes totalitarisme. Dengang lå det lige for at fortolke hans forfatterskab som et budskab fra en "kafkask" verden hvor det magtesløse menneske uvægerligt må bukke under for meningsløse bureaukratiske magter. Men Kafkas litterære værker er ikke "kafkaske". Tværtimod drømte han lige fra sine tidligste år om en politisk begivenhed, om et mirakuløst øjeblik hvor menneskene ikke er passive ofre for uforanderlige skæbnemagter, men selvstændige aktører der er i stand til at rokke ved fundamenterne for det fælles liv. I denne bog om en af modernismens vigtigste forfattere forsøger professor i litteraturvidenskab Isak Winkel Holm at trække Kafka ud af koldkrigstidens skygge og ind i vores tid.

"Forvandlingens digtere og fantasiens virkelighed" omhandler Michael Endes og Lloyd Alexanders værker, som Hugo Hørlych Karlsen har analyseret med fokus på de to forfatterskabers tilhørsforhold og placering i forhold til eventyret og den fantastiske litteratur – lige fra de ældste riter, bardernes sange og Odysseen.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.