Søgeresultater: 12

KUN EN PIGE er første bind i Lise Nørgaards underholdende erindringsbøger om hendes opvækst og kamp for selvstændighed.

Med Lise Nørgaards egne ord blev hun nærmest betragtet som en fejlleverance, da hun kom til verden. Hun voksede op med borgerlige dyder og disciplin, men blev til en af de fremmeste kulturpersonligheder, Danmark har set. Med sit karakteristiske satiriske blik fortæller hun i Kun en pige om sin barndom og opvækst i Roskilde samt datidens syn på piger og kvinder, som hun senere udfordrede og gjorde oprør mod.
"Kun en pige er en storartet sædeskildring ... Det er desuden en overordentlig morsom bog." - Weekendavisen.

DRØMTE MIG EN DRØM er historien om den kejtede, følsomme og begavede datter af kritikeren og litteraten Jens Kruuse, som først blev en fremstormende ny digtergenerations kvindelige frontfigur og senere de svages og udstødtes fortaler igennem et langt og produktivt forfatterliv.

Det er en personlig beretning, som er fuld af Charlotte Strandgaards kærlighed til barndomshjemmet og forældrene, hendes nysgerrighed og virkelyst inden for de kulturelle miljøer i 60’erne og 70’erne, som hun allerede som ganske ung blev del af, og ikke mindst af det brændende menneskelige engagement som førte hende ind i både politiske bevægelser og i socialt arbejde, og som blev en drivende kraft i hendes forfatterskab.

Bogen er fuld af gribende hændelser, indsigtsfulde kommentarer og komiske episoder. Charlotte Strandgaard er en god fortæller. Storebroderens død, da Charlotte kun var 5 år gammel, og forældrenes skilsmisse, da hun var 30, var begge store smertepunkter i hendes liv. Tiden som ung forfatter i kredsen af fremstormende digtere som Hans-Jørgen Nielsen, Kristen Bjørnkjær, Vagn Steen og Jørgen Leth tegnes som en vild og morsom tid, hvor alt kunne lade sig gøre. Det politiske arbejde førte til atommarcher, demonstrationer og en rejse til arbejderparadiset Cuba. Charlotte Strandgaard kom i avisen for at besætte filmskolen og ryge hash på Kulturministeriets trappe.

Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.
”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

De fleste kan huske særlige begivenheder og oplevelser fra barndommen. Anderledes med Henning Kirk, for hans erindringer fra det første skoleår er klare, sammenhængende og præget af en uhyre detaljerigdom. Det er den 7-årige dreng, der fortæller om årets gang. Han har en sjælden evne til at registrere alt omkring sig, ikke mindst de mønstre, der viser sig i hans hverdag. Som nu eksempelvis 7-tallet. I hans univers kommer det til at spille en betydelig rolle, for det dukker op igen og igen. Han lærer mønstret af søndage at kende i ugekalenderen ved sengelampen, og i skolen går det igen i bibelhistorien. Når man først har fået blik for det, så vrimler det faktisk med 7-taller, man skulle næsten tro, hele verden var udgjort af dem. Henning Kirks erindringsbilleder er ikke den voksnes refleksioner over barndommen, men derimod barnets eget umiddelbart sansede univers. Verden ses gennem barnets øjne, og som læser får man derfor en enestående mulighed for at genopdage barndommen og alle de følelser, man måske for længst havde glemt.

Gretelise Holm, som er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, fortæller i sine erindringer den på én gang sørgelige og morsomme historie om at vokse op som fattigt nomadebarn i jyske landdistrikter, før hun som ganske ung slog igennem som journalist i København. Et sjældent velfortalt indblik i livet i den sociale og geografiske udkant i midten af 1900-tallet.

Gøgeungen er historien om Karen Zimsens begivenhedsrige liv. Kun tre timer gammel giver lægen i 1930 Karen til sin barnløse rengøringskone. Hun vokser op i en familie nær samfundets bund, hvor hun lærer livets alvor og klasseskel at kende. Efter lange skoledage med mobning skal hun hjælpe sin adoptivfar med at hente våben, som modstandsbevægelsen skal bruge. Karen kommer i skole i Gentofte Kommune i 1937, hvor hun møder børn fra en anden samfundsklasse. Hun prøver at passe ind, for Karen er en fighter. Som voksen uddanner hun sig til socialrådgiver og ansættes i Mødrehjælpens abortafdeling i København, hvor hun er fra 1954-62. I sit private liv har hun nok at se til med store sorger, for efter hendes mands pludselige død står hun alene med to små børn. Karen må igen mobilisere al sin indre styrke, og trods utallige udfordringer lykkes det hende at få realiseret det indholdsrige liv, hun altid har drømt om.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

Som 10-årig blev Otto Dov Kulka sendt først til ghettoen i Theresienstadt og derfra til Auschwitz. Som en af de få overlevende har han brugt hovedparten af sit liv på at studere nazismen og holocaust, men altid har han som historiker holdt den største professionelle distance og objektivitet og pakket sin personlige historie langt væk.

Bjarne Reuters drengebøger møder Møllehaves erindringer – og vupti, ud kommer Poul Joachim Stenders vildt fantasifulde barndomshistorier, RØDE HUNDE GØR IKKE, om alt det, der slet ikke kan lade sig gøre, men helt sikkert har fundet sted!Et viltert hoved bliver i 1950’erne født på spisebordet i stuen af en mor, der reciterer ”Guldhornene” imens, for ”børn skal fødes med rim”. Men den lille Poul Joachim kommer flere vers tidligere, end de fire større søskende meldte deres ankomst, og da hverken moren eller jordemoren opdager det lille, for tidligt fødte gny, tilbringer han livets første minut i en pyt af barselsvæsker, hvor han får øjnene op for livets store sammenhæng – den mellem føde og at føde.Sådan begynder RØDE HUNDE GØR IKKE, en perlende, rørende og fabulerende omgang barndomserindringer. Her er både havfruer og himmelsyn, forsvundne fostre og pletfri piger, den sorte skole og pludselig død – og en drengefantasi, der slet ikke lader sig styre, men går på sanselige eventyr fra morgen til aften.

Bodil Jørgensen mestrer både det inderlige og det absurde. Hun er i dag en af Danmarks mest succesfulde skuespillere, kendt fra et bredt spekter af roller, der strækker sig fra Hvidstengruppens krokone til den vrede sønderjyde i Rytteriets dialektservice. I filmens og teatrets verden, der umiddelbart kan virke glamourøs med røde løbere, champagnebobler og primadonnanykker, er det ifølge Bodil Jørgensen ekstra vigtigt at slå dørene op og vise, hvad der gemmer sig bag scenetæppet. Det gør Bodil i "En rejse gennem bly og græs". Her fortæller hun åbenhjertigt, varmt og med stor følsomhed om sin barndom og sine usikre år på skuespillerskolen, om familien, ægteskab og en svær skilsmisse, om sin tro og om at holde fast i de sande værdier og i livskraften – også når livet slår en kolbøtte. Som det gjorde for Bodil Jørgensen, da hun i juni 2014 under en filmoptagelse kom ud for en frygtelig ulykke.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.