Søgeresultater: 12

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. rnrnHelle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.

Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.

Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950erne og 1960erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.

Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding.

I tredje del af sine erindringer ser Tonny Munnecke ind i sig selv og giver udtryk for sine holdninger til de ting, han så og oplevede under sin opvækst i Københavns Sydhavn. I flere år har Tonny Munnecke fulgt facebookgrupper, hvor han udveksler minder og debatterer med andre, som også er vokset op i Sydhavnen. De fleste af historierne i Dreng af tid og sted 3 er skrevet på baggrund af opfordringer i de indlæg, han har skrevet på Facebook, og undertitlen En lykkelig barndom i Sydhavnen er valgt som et modtræk mod den almindelige opfattelse, at man blev negativt præget af en opvækst i Københavns Sydhavn. Mange tror, det at vokse op i et arbejderkvarter er lig med dårlige forhold, både materielle og sociale, men Tonny Munnecke deler slet ikke den antagelse. I stedet beretter han om en meget lykkelig barndom fyldt med tryghed i familien og i kvarteret, hvor man også lærte, hvordan man skulle opføre sig, når man bevægede sig uden for Sydhavnen – og hvordan folk fra andre dele af byen så på dem fra Sydhavnen. Dreng af tid og sted 3 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted 1 og 2.

Kim var ordblind, og han sad på sidste række på Katrinedalsskolen i Vanløse. Hans forældre blev skilt, men hver især fik de en ny kæreste, som også flyttede ind i den 2-værelses lejlighed, hvor der nu boede fire voksne, to børn, en schæferhund og en silkeabe. På et tidspunkt flyttede den mødrene del af familien til Magleby på Stevns, og Kim anede ikke, at han var en ”københavnersnude”. Kim ville være skovfoged, men skolevejlederen rystede på hovedet: ”Det vil være umuligt for sådan en som dig”. Mod alle odds fik Kim alligevel sin uddannelse, og vi følger ham ude i de store skove, inden han blev havemester i Landbohøjskolens Have. Livet igennem følger vi Kim i små anekdotiske historier, indtil i dag, hvor han er forfatter og er en meget benyttet foredragsholder og københavnerguide. Kim har levet et eventyrligt liv fra jordklodens yderste afkroge til oplevelser på Vesterbro. I tykt og tyndt lærer vi ham at kende igennem 76 historier, hvor humoren hele tiden er i højsædet. Så grin og græd, Kim var ordblind, og han sad på sidste række på Katrinedalsskolen i Vanløse. Hans forældre blev skilt, men hver især fik de en ny kæreste, som også flyttede ind i den 2-værelses lejlighed, hvor der nu boede fire voksne, to børn, en schæferhund og en silkeabe. På et tidspunkt flyttede den mødrene del af familien tilMagleby på Stevns, og Kim anede ikke, at han var en ”københavnersnude”. Kim ville være skovfoged, men skolevejlederen rystede på hovedet: ”Det vil være umuligt for sådan en som dig”. Mod alle odds fik Kim alligevel sin uddannelse, og vi følger ham ude i de store skove, inden han blev havemester i Landbohøjskolens Have. Livet igennem følger vi Kim i små anekdotiske historier, indtil i dag, hvor han er forfatter og er en meget benyttet foredragsholder og københavnerguide. Kim har levet et eventyrligt liv fra jordklodens yderste afkroge til oplevelser på Vesterbro. I tykt og tyndt lærer vi ham at kende igennem 76 historier, hvor humoren hele tiden er i højsædet. Så grin og græd, bliv glad og forarget, men bliv først og fremmest underholdt. Han ville så meget og nåede det meste. Om forfatteren Kim Greiner (f. 1945) har siden 2015 på fuld tid været globetrotter, forfatter, foredragsholder, journalist, københavnerguide og debattør. Som globetrotter har han rejst i 73 forskellige lande på seks kontinenter. Som foredragsholder er det først og fremmest hans mange rejseforedrag, der er bud efter. Men han spænder vidt, så han holder også foredrag om de hjemlige græsgange som Christianshavn, Nyhavn, Vesterbro, Nørrebro m.m.

Den jødiske dreng Alex Eisenberg vokser op i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne, mens nazismen og antisemitismen får et fastere greb i folket. Alex, der mistede sin mor som 1-årig og lever i skyggen af farens nye familie, føler sig både uønsket hjemme og ude. Han er et spinkelt og skrøbeligt barn, som hungrer efter kærlighed, og han oplever kun at få tilstrækkeligt omsorg og pleje i en kort periode, mens han bor hos sine bedsteforældre. Bedsteforældrene emigrerer til USA, mens tid er, og hjemme i Tyskland spidser livet for de jødiske familier til. I farens varetægt skal de jødiske ritualer overholdes strengere, men i skolen er der pludselig fag, Alex ikke må deltage i, fordi han er jøde. Det er en forvirrende tid, og som 16-årig får Alex mulighed for at flytte til Danmark.
Alex Eisenberg (1923-1996) var en jødisk forfatter, bibliotekar og foredragsholder. Han skrev erindringsværket "Theresienstadt elegi", der handler om ungdomsårene i fangeskab i koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Derudover står han blandt andet bag bogen "Enhjørningen" om at vokse op som jødisk barn i 1920’ernes og 1930’ernes antisemitiske Tyskland.

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur. I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

Stephanie fra "Årgang 0" fortæller for første gang sin egen ærlige version af historien, på og bag skærmen: Om en kaotisk opvækst med flytninger, ustabilitet og svigt. Om konsekvenserne af et liv som ufrivillig kendt. Og om, lige så langsomt, at finde ind til “Stephanie” bag “Stephanie fra Årgang 0” – og acceptere sig selv, som hun er.

“Jeg kunne ofte blive tvivl om, hvem jeg skulle være, når jeg mødte nye mennesker: Hende fra fjernsynet eller hende den anden, som dukkede frem, når kameraholdet ikke var der. Hvem ville folk helst tale med? Var det “Stephanie fra Årgang 0”? Og måtte “Stephanie fra Årgang 0” godt sige, at livet var noget lort?”

Bogen er rigt illustreret med private fotos.

Jill Liv Nielsen vandt som den første dansker realityprogrammet Big Brother i foråret 2001. Men ude i det virkelige liv stod det ikke skrevet i stjernerne, at Jill skulle ende som vinder, for hun er vokset op i en familie, hvor svigt og misbrug var en del af hverdagen. I "LIV – en fortælling om at lære at leve" giver hun et indblik i sin historie og fortæller, hvordan det med tiden er lykkedes hende at komme over vreden og nå frem til en hverdag fuld af lys og glæde. Jill Liv Nielsen (f. 1976) blev landskendt som den første vinder af realityprogrammet Big Brother i 2001. Efterfølgende har hun været vært på flere tv-programmer og arbejdet som lærer, alkoholbehandler og psykoterapeut. Jan Eriksen er uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist, redaktør og forfatter siden 1980’erne.

Som nummer seks i en søskendeflok på syv i en velhavende, jødisk familie voksede Agnes Jelhof Jensen op på Platanvej på Frederiksberg i 1930’erne. Hjemmet var festligt, gæstfrit og summede af liv, og den lille, eventyrlystne Agnes gik på opdagelse i både det fornemme kvarter og på det nærliggende Vesterbro, hvor forholdene var ganske anderledes. I "Midt mellem le og græde" fortæller hun om sin barndoms lille verden, der kun blev overskredet under sommerens ferieophold i Tisvildeleje. Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

Kirsten Aakjær fortæller om sin barndom som datter af landsarkivaren i Viborg og barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær. Gennem barnets øjne oplever vi mellemkrigstiden i Viborg og København, og med den unge piges blik ser vi tyskerne marchere ind i Danmark den 9. april for at mørklægge landet de næste fem år. Kirsten Aakjær blev født i København i 1924, men tilbragte en stor del af sin barndom i Viborg, hvor hendes far var landsarkivar. Hun var barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær og skrev i 1997 erindringsbogen "Arkivarens datter" om sin barndom og ungdom.

"Den halve sol" er en erindringsroman af den franske kunstner Anne-Marie Brauge. Den beretter om Anne-Maries opvækst i det fornemme, men forfaldne Marais kvarter i Paris i 1950’erne. Her er tilværelsen for et barn både magisk og kaotisk, og Anne-Maries familie er trods megen roderi fuld af kærlighed. Brauge har forfattet bogen i tæt samarbejde med hendes danske ægtefælle, kunstmaleren Gunnar Saietz. "Den halve sol" efterfølges af "Fransk visit", der handler om Anne-Maries tidlige ungdom. Anne-Marie Brauge (1942-2003) var en fransk født tegner, forfatter og maler, der i slutningen af 1960’erne flyttede til Danmark med sin danske ægtefælle, billedkunstneren Gunnar Seietz. Hun boede i Danmark resten af sit liv. Hendes værker har været udstillet i blandt andet Italien, Frankrig, på Statens Museum for Kunst i København og Museum Ovartaci i Aarhus. Anne-Marie Brauge har skrevet to erindringsromaner om sin tilværelse som barn og ung i byernes by Paris.

Hvordan opdrager man sit barn, når man ikke har noget godt forbillede at kigge på fra sin egen barndom? Og hvordan gør man op med fortiden, hvis man ønsker et mere nært forhold til sine børn, end man har haft til sin egen far? Fædre er en universel fortælling om fædre og sønner, og den arv og de værdier, vi ønsker at give videre til vores børn – og til det større fællesskab. Bogen giver samtidig et indblik i den del af det stadig mere multietniske samfund, som er allermest privat og svært tilgængelig: forholdet til vores børn. Fortællingerne i bogen illustrerer forskellene i opdragelse mellem forskellige generationer og dermed også, hvilket fremtidens Danmark vi bevæger os hen imod. Fem markante fædre beretter i bogen om skilsmisser, arv, forbilleder, tilhørsforhold, død og udødeliggørelse i familien. Tilsammen tegner de et portræt af den første generation med etnisk minoritetsbaggrund, som for alvor er rundet af Danmark. Som nogle af de første journalister, skuespillere, foreningsledere og markante debattører med minoritetsbaggrund herhjemme har de på hver deres måde betrådt nye veje og været frontløbere i samfundet. På ærlig og modig vis deler de historien om deres fædres rolle og betydning for, hvordan livet har formet sig for dem på godt og ondt – og deres egen tvivl og ønsker angående deres egne børn, som vokser op med markant andre forudsætninger, end de selv gjorde.