Søgeresultater: 15

En række fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne - et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Alle bidrag er nyskrevne, og skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Den 13. er Maria Hirses fødselsdato - og datoen, hvor hun forsøgte at begå selvmord.

Hvert fjerde danske skolebarn har været udsat for mobning, og hvert femte danske barn eller ung under 16 år har på et tidspunkt overvejet at begå selvmord - især mange piger forsøger at begå selvmord på grund af lavt selvværd.

Maira Hirse har prøvet begge dele. Dette er hendes personlige historie om mobning og selvmordstanker. Men det er også en beretning om at komme ud på den anden side med styrke og livsmod.

I Den 13. fortæller Maria Hirse forhistorien til Æblekinder, hendes bog om anoreksiens helvede.

Maria Hirse, (1971), er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords­trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. E-bogen er lavet i fixed format

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

14 kendte danskere fortæller levende og med historisk indsigt om deres liv under Den Kolde Krig. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Berlinmurens fald. Gennem nye og unikke samtaler tager de læseren med på en rejse i en splittet verden, der flere gange stod på kanten til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Hvordan var det at vokse op midt i denne verdenskonflikt, og hvilke spor trak Den Kolde Krig ind i deres voksenliv?

De personlige fortællinger er et vidnesbyrd fra en dramatisk tid fortalt af nogle af Danmarks mest markante personligheder.

Medvirkende: Ulla Terkelsen • Uffe Ellemann-Jensen • Leif Davidsen Suzanne Brøgger • Mogens Lykketoft • Bo Lidegaard Marianne Jelved • Eva Smith • Per Stig Møller Frank Aaen • Bo Tao Michaëlis • Stine Bosse Peter Aalbæk Jensen • Lotte Heise

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

Peer Hultberg var en af Danmarks helt store forfattere i international klasse. Ved sin død i december 2007 efterlod Hultberg sig en selvbiografi beregnet på posthum publicering. Bogen giver et overraskende indblik i det ellers meget private menneske Peer Hultberg og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske: hans familieliv som adoptivbarn og udviklingen af hans seksualitet. I et afsluttende brev til moderen gør Hultberg regnskabet op med forældrene. Der er nok tale om et opgør, men det munder dog ud i en tak til moderen for at have frisat ham som menneske.

Vidste du, at man kan kurere jalousi over at have fået en ny lillesøster med lyst rugbrød? Det lykkedes i hvert fald for den tidligere DR-radiovært Monica Krog-Meyer. I Barndomsfortællinger får du hendes og fjorten andres levende, morsomme og rørende fortællinger om at vokse op. Blandt andet to søskende, hvis barndomsminder viser, hvor forskelligt man kan opleve den samme familie. Fortællingerne strækker sig fra det hårde slid i mark og stald på Mors i 30’erne til at vokse op i Albertslunds progressive nybyggeri i 80’erne. Tilsammen tegner de et billede af et samfund i hastig forandring og viser, hvordan barndommen præger os som voksne og ikke mindst hvor forskellige livsvilkår, vi hver især har. Og så er ”de gode gamle dage” måske ikke altid så gode endda? Læs blandt andet om, hvordan det er som barn: At se en mand hænge på hovedet i et træ og spille trompet At kede sig til døde i en sønderjysk landsby At vokse op i et alkoholikerhjem At få fødderne skrubbet med en hård børste som straf for at have udforsket seksualiteten sammen med en anden dreng At have en far, der var psykopat – eller en far, der led af traumer fra 2. verdenskrig At blive mobbet, fordi ens far er borgmester At have en far, der pludselig ikke vil se dig mere, fordi han har fundet en anden At vokse op i et religiøst hjem. Og at vokse op i et rodet, men kærligt kollektiv. Barndomsfortællinger har bidrag fra Monica Krog-Meyer, Mimi Jakobsen,Kim Fupz Aakeson, Lone Thiels, Annegrethe Felter Rasmussen og mange flere, kendte som mindre kendte.

Bogen bag TV-dokumentaren: Importeret til misbrug. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura Helena er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene. Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

Boris var seks år, da det for alvor gik op for ham, at han var en farlig dreng. Så farlig, at nogen ville ham til livs, og at han ikke kunne bruge sit rigtige navn.

Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en ærlig til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.Voksne Lisbeth tager et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

En augustdag i 2005 blev Zandra Berthelsen pludselig landskendt. Som den ældste af pigerne fra Tønder-sagen. Som offer for seksuelle overgreb og psykisk terror af så grov karakter, at det rystede en hel nation.

Siden har stemplet fulgt hende: Pigen fra Tønder-sagen. Forbi plejeforældre og opholdssteder. Ned i misbrug og frem til indlæggelser på psykiatrisk hospital. Hen til randen af selvmord - og med en nål i armen på Halmtorvet. Men for tre år siden fik Zandra Berthelsen nok. For ingen er for altid bare én af pigerne fra Tønder-sagen, og hun traf en beslutning om at ændre sin historie og sin livsbane. Nu fortæller hun for første gang sin historie.

Jeg er her jo er på én gang ubærlig, voldsom og livsbekræftende læsning om en ung kvinde, der formår at veksle et grusomt livsvilkår til en enorm drivkraft og livsvilje. Zandra har taget styringen i sin egen historie - og bruger den til at dykke ned i, hvad der skete, hvad det har gjort ved hende, og hvad hun kan bruge det til.