Søgeresultater: 34

Katten og Bjørnen er en varm, underfundig og poetisk samtalebog. Et livsbekræftende møde mellem den unge "Kat" og den ældre "Bjørn".
Om livet, døden, og kunsten at samle et IKEA-skab.

Overgangen fra moderne, radikal Brandes-tænker til konverteret, rettroende katolik betegner den mest interessante i forfatteren og digteren Johannes Jørgensens liv. Og intet sted er den bedre dokumenteret end i Johannes Jørgensens breve til vennen og digteren Viggo Stuckenberg. Brevene giver indblik i årene 1887 til 1898 – åbner forfatterskabet, giver et indblik i hans læsning og præsenterer den litterære kreds, han tilhørte. Og tilbage står de som et monument over en svunden ungdom og Jørgensens skrivestil.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."

Gennem en lang række breve til sin mand, Henning, fortæller Britta Elisabeth Helbek om livet som pårørende til en senhjerneskadet. Selvom bogen hovedsageligt tegner et billede af de følelsesmæssige aspekter af forløbet, beskriver den også et møde med det danske social- og sundhedssystem. Et system, der ikke altid synes rustet til at håndtere et så kompliceret problem som senhjerneskade, og som ikke har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt livet med en senhjerneskade altid er at for foretrække frem for døden. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Breve fra vejen af rågummisåler inviterer læseren med på en magisk ydre og indre rejse.
Eik Skaløes intense breve beskriver en rejse i tid og rum: fra de tidlige 60’eres Paris over sommeren 1967 med Steppeulvene i København til den sidste rejse i Indien i 1968. Samtidig fortæller de historien om en ung mands udvikling fra ulveunge til Steppeulv; fra spejderdreng til hippie – og kunstner.
Hvad tænkte en ung, intellektuel fyr i 1964? Hvad fik ham i 1966 til at appellere til fornuften i det danske retsvæsen, da han i sin celle i Helsingør ventede på en af landets første narkodomme? Hvad drev hippierne til at tage på vanvittige trip til Østen? Disse omkring 100 hidtil upublicerede breve fra årene 1964-68 giver Eiks egne svar og refleksioner.
Teksterne er ledsaget af de mange fotos, tegninger og vignetter, som brevene var fyldt med. Derudover kan læseren på fem kort år for år følge Vejen af rågummisåler – fra Sjælland til Indien.

OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

Den danske dramatiker Kjeld Abell (1901-1961) blæste nye vinde ind i moderne dansk teater. Han inkluderede som en af de første publikum i sine forestillinger og gjorde på den måde op med stærke teatertraditioner, hvor skuespillere og tilskuere var uforenlige. Gennem en række breve skildrer Kjeld Abells mangeårige ven Elias Bredsdorff dramtikeren først og fremmest som ven og ikke dramatiker. Det er et personligt og historisk portræt af en unik personlighed i dansk kulturliv. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Helt fra sin tidlige ungdom var H.C. Andersen en flittig og dygtig brevskriver. I slutningen af 1800-tallet samlede forfatterne C. St. A. Bille og Nicolaj Bøgh en stor mængde af H.C. Andersens breve, og i denne nye opdaterede udgave er der tilføjet breve af mere personlig karakter, som var udeladt i første udgave. Brevene giver et spændende og nuanceret billede af H.C. Andersen som privatperson såvel som forfatter.

Nicolaj Bøgh (1843-1905) var en dansk forfatter og digter, der debuterede som forfatter i 1872 med skuespillet "De hvide roser". Senere hen udgav han en lang række digtsamlinger, og sammen med C. St. A. Bille samlede han H.C. Andersens breve til udgivelse i 1877 og 1878. C. St. A. Bille (1828-1898) var en dansk journalist og politiker, der sad i folketinget i mange år og stod bag den magtfulde politiske avis Dagbladet.

Kunstneren og kunsthistorikeren har kendt hinanden i en lang årrække, og den frugtbare uenighed mellem dem fandt sit første udtryk i Samtaler fra en bjergtop, der udkom i 2006.



I foråret 2014 fik Leo Tandrup som medlem af kunstudvalget ved Vor Frue Kirke i Horsens ideen til en altertavle. Han kontaktede Arne. Om han ville male? Hvad? Kristi begrædelse!

Det ville Arne gerne, og det blev starten på en turbulent korrespondance, der varede i to år.



Bogen skildrer ikke bare tilblivelsen af et moderne hovedværk, Kristi begrædelse, der i dag hænger på kunstmuseet i Videbæk – de ville alligevel ikke i Horsens – men det viser også, hvorledes skabelsesprocessen foregår – i kunsten og i vores eget liv, set med kunstnerens og kunsthistorikerens øjne og anskuet i kunsthistoriens lange lys.

Arne Hagen Sørensens kristne kunst skildres i bogen bl.a. i lyset af hans tidligere, verdslige og modernistiske kunst, men også i lyset af hans personlige og kunstneriske udvikling. En udvikling som Leo Tandrup her bidrager til at sætte ord på. Arne Haugen Sørensen er ifølge Leo Tandrup den nok betydeligste danske kunstner, fordi han gennem den kristne tradition beskæftiger sig med det største og ikke snubler over de individuelle og dybest set små problemstillinger på vejen.

Leo Tandrup er født i 1935. Historiker og kunsthistoriker, dr. phil. Har i en lang årrække – til 2005 – undervist på Aarhus Universitet. Hans credo: at magt, sex, penge og forbrug har udpint værdierne og tømt den moderne civilisation. Frihed til omsorg er reduceret til frihed til selvudfoldelse; solidaritet og tillid mellem høj og lav er næsten forsvundet, og kærligheden reduceret til forførelse og magtkampe. Hans roste hovedværk, Det oprejste menneske I-III, handler om, hvordan vi frigør os fra dekadencens kultur. Det skildrer det vestlige menneskes op- og nedture, fra huleboerne til i dag. Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København, maler og grafiker. Medlem af Grønningen. Selvlært, bortset fra studier i de grafiske teknikker i Paris 1957-58. Siden 1981 bosat i Andalusien. Har modtaget en række udmærkelser bl.a. Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat, Eckersberg Medalje og Skovgaard Medalje. I 1980 modtog han Statens kunstfonds Livsvarige ydelse. I 2017 blev Arne Haugen Sørensen Museum indviet i Videbæk. Han er repræsenteret på stort set samtlige danske kunstmuseer, og har desuden – og ikke mindst – udsmykket 29 kirker i Danmark.

"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.

Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen. Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.

"For unge til at dø" er den første samlede udgivelse af historien om to af besættelsestidens største litterære legender.

Morten Nielsen og Kim Malthe-Bruun gav i en ung alder deres liv i kampen for Danmarks frihed. De er begge gået over i historien såvel som i litteraturhistorien.

Morten Nielsen omkom den 29. august 1944 i en alder af kun 22 år. Han nåede at udgive én digtsamling, "Krigere uden Vaaben", men efterlod sig både digte, breve og dagbogsoptegnelser, der har opnået klassikerstatus:

’Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø.
Du er endnu for ringe til at dø.’

Kim Malthe-Bruun blev kun 21 år gammel henrettet 6. april 1945 – blot en måned før befrielsen. Hans breve og dagbogsoptegnelser udkom posthumt og er blevet læst af generation efter generation:

’Nu jeg dør, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig...’

Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst har om begge disse personligheder fra besættelsestiden indsamlet et fyldigt dokumentarisk materiale, der følger deres livsbane fra fødsel til alt for tidlig død. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Peer Hultberg var en af Danmarks helt store forfattere i international klasse. Ved sin død i december 2007 efterlod Hultberg sig en selvbiografi beregnet på posthum publicering. Bogen giver et overraskende indblik i det ellers meget private menneske Peer Hultberg og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske: hans familieliv som adoptivbarn og udviklingen af hans seksualitet. I et afsluttende brev til moderen gør Hultberg regnskabet op med forældrene. Der er nok tale om et opgør, men det munder dog ud i en tak til moderen for at have frisat ham som menneske.

Denne samling af Jeppe Aakjærs breve fra 1883-1899 koncentrerer sig om den store forfatter og digters ungdomstid, før han blev berømt. Mange af brevene er blevet brugt til Jeppe Aakjærs arbejde med sin selvbiografi, og de viser et spændende billede af en ung mands udvikling til en sand digter. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

To af de ledende skikkelser i Det moderne gennembrud, J.P. Jacobsen (1847-1885) og Edvard Brandes (1847-1931), giver i deres indbyrdes brevveksling et spændende indtryk af den tid, de var en del af, og af dem selv som personer. Historikeren Kristian Hvidt, der står bag den store Edvard Brandes-biografi fra 1987, har nøje udvalgt brevene og tilføjet portrætter af de to brevskrivere. Edvard Brandes (1847-1931) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed. Han var medstifter af Det radikale venstre og dr. phil. i østerlandsk filologi. Edvard Brandes skrev en lang række skuespil og var i 1872 med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre sin bror Georg Brandes.