Søgeresultater: 14

Christoffer Columbus udførte i 1492 verdens største opdagelsesrejse. Han troede den gik til Indien, men han endte altså i Amerika. Uden at det nogensinde gik op for ham,

”Jeg har besluttet at nedskrive alt, jeg ser, gør og oplever på denne rejse. Fra dag til dag, og meget omhyggeligt. Jeg vil lave nye søkort med alle Oceanets Lande og Øer, og endvidere vil jeg samle materiale til en bog, samt oplysninger om længde og breddegrader.

 I Jesu Kristi navn: Christoffer Columbus, Admiral over Oceanet. Vicekonge og Generalguvernør over Indiens Lande. Palos, august 1492.”

Sådan skriver Christoffer Columbus i indledningen til sin hemmelige dag- og logbog fra sin første rejse over Atlanterhavet. Den dagbog som kun han selv vidste eksisterede.

Med udgangspunkt i denne dagbog fortæller Sten Wijkman Kjærsgaard historien om turen over Atlanten. Vi følger Columbus og hans mandskab dag for dag. Hans mål var ”Indiens Lande”. Det var en rute, ingen havde sejlet før, og den var fuld af farer og mystik.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Ved hjælp af citater fra brevkorrespondancer og dagbøger males et billede at et begivenhedsrigt overklasseliv fyldt med elskere og med succes som et topnavn inden for ridesporten.

Varvara Hasselbalch (1920-2008) var en dansk forfatter og fotograf udlært i Paris og Stockholm. Hun udgav fem værker, hvoraf et af dem, "Menig 5272", omhandlede hendes oplevelser hos Røde Kors under Anden Verdenskrig. Bogen blev beslaglagt, men stadig udgivet under navnet "Varvaras kogebog". Hasselbalch blev hædret i 2002 som officer i Æreslegionen for sin indsats under Anden Verdenskrig.

"For unge til at dø" er den første samlede udgivelse af historien om to af besættelsestidens største litterære legender.

Morten Nielsen og Kim Malthe-Bruun gav i en ung alder deres liv i kampen for Danmarks frihed. De er begge gået over i historien såvel som i litteraturhistorien.

Morten Nielsen omkom den 29. august 1944 i en alder af kun 22 år. Han nåede at udgive én digtsamling, "Krigere uden Vaaben", men efterlod sig både digte, breve og dagbogsoptegnelser, der har opnået klassikerstatus:

’Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø.
Du er endnu for ringe til at dø.’

Kim Malthe-Bruun blev kun 21 år gammel henrettet 6. april 1945 – blot en måned før befrielsen. Hans breve og dagbogsoptegnelser udkom posthumt og er blevet læst af generation efter generation:

’Nu jeg dør, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig...’

Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst har om begge disse personligheder fra besættelsestiden indsamlet et fyldigt dokumentarisk materiale, der følger deres livsbane fra fødsel til alt for tidlig død. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” Kristelig Dagblad ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Berlingske

Udover at være en af samtidens mest læste og elskede forfattere var Morten Korch også en usædvanligt engageret og kærlig far for sine seks børn.



På baggrund af dagbøger og efterladte papirer giver bogen "Du må ikke græde far" et indblik i den folkekære forfatters familieliv, som det udspillede sig i årene 1899-1912. Her optræder både faderkærlighed og –glæde, men også de bekymringer, som uundgåeligt følger med engagementet i familiens liv.



I samarbejde med sønnen Morten A. Korch, som indtil sin død i 2012 fungerede som faderens forlægger, giver Maria Rytter et indblik i, hvad det betød at være far i Danmark i starten af det tyvende århundrede.

To skuespillerinder gjorde for alvor deres navn gældende i den danske guldalder – Johanne Luise Heiberg og Anna Nielsen. Om Johanne Luise Heiberg ved vi en hel del, blandt andet på grund af hendes erindringsbog "Et Liv gjenoplevet i Erindringen". Men Anna Nielsen efterlod sig ikke meget andet end nogle ungdomserindringer, en rejsedagbog og nogle breve.
På baggrund af dette materiale dykker Karen Neiiendam ned i historien om skuespillerinden og tegner et fascinerende billede af Anna Nielsen og 1800-tallets danske teaterscene. Karen Neiiendam (1907-2005) var cand.mag. og gennem en årrække leder af Teatermuseet. Hun har skrevet flere bøger om danske skuespillere og dansk teater. Karen Neiiendam fungerede blandt andet som dansk formand for Kulturkommission under Europæisk Kvindeunion og var æresmedlem af Heiberg-selskabet.

Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.

Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.

Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis. Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

Line Rosenberg Schmidt fortæller i denne bog sin personlige historie om at leve et liv med angst og depression. Det er et modigt og sårbart indblik i den smertefulde tilstand, man bliver sat i, som psykisk syg.

Hvad driver et menneske til at sætte sit eget liv til side for at redde andres? Er det heltemod – eller længslen efter at gøre en forskel? 17 år efter han aflagde lægeløftet, står ledende overlæge Ulf Hørlyk i sin karrieres største udfordring: En pandemi er på vej mod hans afdeling på regionshospitalet i Horsens, og for at redde flest muligt må alt ændres: Rutiner, roller, prioriteringer og, viser det sig, privatliv. Gennem erindringsstykker fra to årtier i frontlinjen og dagbogsnotater fra de historiske måneder i foråret 2020 kaster Ulf Hørlyk ærligt og selvransagende lys på, hvad der driver et menneske til at bruge sit liv på at redde andres. Og med hvilke omkostninger. Episoder fra ambulanceporten i Horsens blander sig med røverhistorier fra landsbylægetjansen på en vestnorsk klippeø, hovedløse omveje gennem Europa og de lange, nervøse nætter som famlende forvagt på landets skadestuer. Storhedsvanvid og angstanfald løber sammen i denne afvæbnende og rørende beretning om jagten på at vise sit værd, men undervejs glemme, hvad der er allervigtigst.

Hvilken hylde sætter du dig på i dit moderskab, når din fregnekindede solskinsknægt smækker døren i og går i puberteten? Mød en mor, der går i spåner, da hendes ældste går i puppe, og følg med i scener fra familiens spisekøkkendramaer, erindringsglimt fra årene med hvalpede drenge og forvirringen over hendes egen nye rolle, nu hvor den ældste søn giver slip på sin mor. Det konkrete kaos i en kernefamilie i forandring bliver vævet sammen med betragtninger om ægteskab, forældreskab og venskab i en verden, hvor vi mere end nogensinde har brug for hinanden. Med blik for de normer, alle forældre må kæmpe sig fri af for at skabe deres egne, beretter Julia Lahme vittigt og eftertænksomt om den forvandling, hun selv måtte gå igennem, da hendes ældste gik fra ’altid åben’ til ’lukket pga. ombygning’. Det er genkendelige historier om lange nætter og alt for korte dage, om morfar i Afrika, jagten på Danmarks svar på enhjørningen: den umulige bæver, projektledelse som copingstrategi og om at være moren i midten, også når de små vokser én over hovedet. En selvstændig efterfølger til bestselleren Hvor lagde jeg babyen?