Søgeresultater: 17

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Skriv for satan, skriv! Sådan begynder Mit år, der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen Rosa Mundi. Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.

En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.

Bogen er en redigeret udgave af hendes 26 private dagbøger, udvalgt af hendes mand Leonard Woolf efter hendes død.

Samlingen består af de af Virginias Woolfs dagbogsnotater, som omhandler hendes egne bøger, det at skrive og den kunstneriske proces, såvel som modtagelsen af hendes værker. Der er passager, der bedst karakteriseres som skriveøvelser eller råmateriale til hendes forskellige bøger, skitser af scener, og skitser af personer og karakterer. Dertil kommer en lang række interessante kommentarer til og læsninger af andres bøger.

Det første notat stammer fra 1918 og det sidste er nedfældet tre uger før hendes selvmord i 1941, et tidspænd der rummer et liv fuld af bekymringer, triumfer og kreative visioner.

Bogens er oversat af Karsten Sand Iversen.

Pressen skriver:

»En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.«
– Den lokale avis

»Her finder man Woolfs arbejds- og læsenoter, skarpe formuleringer af hendes poetik (at mætte hvert atom af øjeblikket), reportager fra bilrejse til Italien og udflugt til solformørkelse, portrætter af nære og bekendte med den pen, der både kan være følsom og spiddende.«
– Information

»Det er spændende sådan at få indblik i, hvad kunsten krævede af Woolf, og hvad hun tænkte om det og sit liv i det hele taget.«
– **** Kristeligt Dagblad

Store dele af notaterne fra 1931 og 1932 i Anaïs Nins berømte dagbøger kunne længe ikke offentliggøres af hensyn til Nins daværende mand. Det begynder ved mødet med den amerikanske forfatter Henry Miller og hans smukke og sensuelle kone June. Da June forlader Paris og vender tilbage til New York, indleder Anaïs et altopslugende og stærkt erotisk forhold til Henry. Det truer hendes ægteskab og vækker så overvældende seksuelle følelser i hende, at hun aldrig bliver den samme igen. Samtidig markerer forholdet også starten på hendes kunstneriske karriere, der i dagbøgerne finder sin helt egen form.

"Henry og June står meget smukt, meget rent, som en dagbog over et forhold mellem mennesker, der har mod til at eksperimentere med måder at leve og elske på." - Bo Green Jensen, Weekendavisen

"En imponerende tour de fource." - Information

"Fascinerende og grum læsning ... Anaïs Nin skriver om sit liv med en intensitet og ordkraft, så du glemmer alt omkring dig." - B.T.

Suzanne Brøgger registrerer seismografisk sin omverden og er aldrig bange for at sætte sig selv i spil. Dette er en dagbog skrevet i tiåret 2010-20. Den omhandler hverdagslivet på landet, beskriver rejser og begivenheder, giver nøgterne registreringer, kommenterer den samfundsmæssige og politiske udvikling og indeholder længere refleksioner. Den er både skrevet fra dag til dag og i pludselige spring.

Tredje del af Thorkild Hansens dagbøger, der begyndte med De søde piger (1974) og Et atelier i Paris (1990), omfatter tiden, hvor forfatteren arbejdede med det store kontroversielle værk Processen mod Hamsun (1978) om Knut Hamsuns bevægede år under og efter krigen. Vi følger Thorkild Hansens overvejelser og research under tilblivelsen af værket, den strålende modtagelse i Danmark og den bitre og meget personrettede debat, der opstod i Norge; og vi kommer tæt på privatmanden Thorkild Hansen. "En medrivende og lærerig beretning om en krævende arbejdsproces ... et afslørende indblik i Thorkild Hansens særlige psyke." - Information.

En dag rydder Bent Haller op på sit loft. Her finder han en kasse med gamle dagbøger fra sine teenageår. Da han læser dem, vælter minderne frem - ikke kun på grund af det, der står på siderne, men især på grund af alt det, der IKKE står.

Som teenager drømte Bent Haller sig langt væk - så langt væk som muligt fra 1960ernes Frederikshavn. Mange år senere møder den voksne forfatter sin egen unge stemme og genoplever følelsen af ungdom, rastløshed og store drømme.

Bogen er fyldt med tekster og billeder fra Bent Hallers dagbøger, spundet sammen til et vidunderligt eventyr om, hvad det vil sige at være ung og fuld af længsel. Om at tage på tommelfinger ud i verden og op i bjergene, om at ligge i telt og få besøg i sin sovepose, om at leve af knækbrød og bøf på dåse og om endelig at finde sin vej i livet.

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

Tiende bind i den verdenskendte og elskede serie om Laura og hendes families liv som nybyggere på prærien i USA sidst i 1800-tallet. "På vej mod vort hjem" er Lauras dagbog fra tiden, da hun som voksen med mand og barn rejser fra prærien videre gennem USAs nybyggerland for at finde et nyt og bedre sted at bo.

Forfatterens (1927-1989) dagbogsoptegnelser fra Paris.

Astrid Lindgren fører dagbog lige fra den dag, Anden Verdenskrig begynder, til den dag, den slutter. Om den store verden og den lille verden, om krigens gang, om livet i familien.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.