Søgeresultater: 5

Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.

Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.

Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis. Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

Da Lars Nørby Johansen som ny direktør for Falck varslede massefyringer i den gamle, familieejede virksomhed, klappede de ansatte af ham. Hvad er det, han kan? Var han deres bøddel eller deres redningsmand? Forfører eller fører? I sin interview-biografi om manden, der er blevet et symbol på god virksomhedsledelse, når Kathrine Lilleør ind bag erhvervsmandens parader og professionelle svar. Helt ind til mennesket Lars Nørby med hans begejstring, tvivl og fortrydelser. Kathrine Lilleør kan den kunst at spørge og lytte – og spørge igen. Hun får undervejs Lars Nørby til at fortælle den indimellem dramatiske historie om Falck, Group 4 Falck og G4S på en måde, den aldrig er blevet fortalt før. Det er samtidig beretningen om den fynske købmandssøn, der blev venstreorienteret universitetsansat, inden han fandt sin rolle som erhvervsleder og lærte Falck, at det både er nødvendigt og anstændigt at tjene penge på sit arbejde. I 15 år, mens han var direktør, voksede virksomhedens indtjening enormt med i gennemsnit 45% om året. Hvert år. Da han stoppede, var koncernen repræsenteret i 107 lande med 360.000 medarbejdere. En væksthistorie uden sidestykke. Kathrine Lilleør taler med Lars Nørby om, hvad der skaber den gode leder, men også om dybe skuffelser, tabte venskaber og professionelle og personlige svigt som nødvendige omkostninger i en karriere, der kræver alt af sin førstemand.

Historien om Otto Melchior er beretningen om en ung mands svimlende spring fra den sorgløse verden i det københavnske kulturborgerskab til selvtugten i den lille sekt af vrede arbejdere, som DKP var i 1920’erne.

Otto Melchior blev født i 1904 og var klassekammerat med Mogens Fog og Arne Munch-Petersen, og de tre venner foretog springet sammen. Munch-Petersen døde af det, Fog undslap kun ved et mirakel, og Otto Melchior fik også sit liv afgørende forandret af sit spring ind i kommunismens rækker.

Først var han begejstret – han roede til Sovjetunionen hele vejen hjemme fra Kalkbrænderihavnen i København – siden lærte han sig selvtugt, canossagang og ydmygelse, da han faldt i unåde i DKP. Sagen hengiven var han hele vejen igennem.

Bogen følger fra start til slut Otto Melchiors dramatiske liv, der blandt andet bragte ham på anklagebænken i 1941 tiltalt for at være medlem af en international kommunistisk terrorgruppe.

Martin Krasnik er elsket og hadet, frygtet og beundret. Som tidens mest markante journalist og studievært deler han vandene. “Fucking jøde!” er efterhånden en lige så typisk kommentar i hans mailboks som “fedt, Martin!” I denne bog fortæller han om sit arbejde som vært på Deadline og om at være en offentlig kendt person. Han har altid sagt, at der ikke findes antisemitisme i Danmark, men debatten om Mellemøsten og Martin Krasniks baggrund viste det modsatte. Han fortæller om sin indre og ydre kalot. Om opvæksten som rødhåret brilleabe i den jødiske “ghetto” i København. Om sit forhold til Israel. Om bedsteforældrene, der mødtes og blev gift i koncentrationslejren. Martin Krasnik er kendt for at påpege modsætninger hos andre. Men hvad med hans egne? En benhård ateist, der forsvarer retten til omskæring? En genert ballademager, der elsker opmærksomhed? Hvordan hænger det sammen? ”Mødet med Krasnik var værre end attentatforsøget.” Lars Hedegaard

Jørgen Schneekloth Dich (1901-1975) var nationaløkonom, socialist, og blev senere professor i økonomi. Han var som ung Moskva-tro kommunist, men blev en af velfærdsstatens første venstrefløjskritikere. Dichs berømte og berygtede debatbog fra 1973, ”Den herskende klasse” påpegede hvordan der var en klasse af offentlige ansatte der havde fælles interesser i bevarelse og udvidelsen af den offentlige sektor. En klasseinteresse der kunne føre til en stadig større og uhåndterlig offentlig sektor.

Arne Hardis har med ”Den kætterske socialdemokrat” tegnet et portræt af en af det tyvende århundredes danske tidsånder, og samtidig lagt en vigtig brik på plads i puslespillet om velfærdstatens historie. Et stykke politisk historie, der er ligeså aktuelt i dag som da Dich selv skrev.