Søgeresultater: 54

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

I sidste halvdel af Anden Verdenskrig stillede Sverige hjælp til rådighed for sine to venner, Norge og Danmark, i form af politilejre, hvortil flygtninge fra de to tysk-besatte lande kunne samles og forberede sig på at vende tilbage til deres hjemlande, når tyskerne gav op. I hjemlandene skulle poititropperne genoprette ro og orden i samfundet, og trods Sveriges neutralitet accepterede tyskerne dette formål. Som tiden gik, ændrede polititropperne imidlertid karakter til mere regulære tropper med en simpel våbenudrustning. Med tiden kom den såkaldte Danske Brigade til at bestå af ca. 5.000 danske flygtninge placeret rundt omkring i Sverige i forskellige lejre. Blandt flygtningene var ca. et dusin danske piloter, som i største hemmelighed blev placeret to og to i forskellige svenske flyflottiljer, hvor de med tiden fik adgang til Sveriges bedste kampfly, nemlig styrtbombeflyet SAAB B17. I krigens sidste dage samledes disse piloter på flyflottiljen F7 Såtenäs ved bredden af Vänern. Her dannede de Den Danske Brigades Flyverstyrke , hvis opgave var - med det eneste virkelig slagkraftige våben, B17 flyet, som Brigaden havde fået adgang til i Sverige - at støtte Den Danske Brigades hjemkomst til Danmark. Den 5. maj 1945 stod otte danske piloter med otte danske teknikere som telegrafister foran otte B17 fly, som i løbet af natten var blevet forsynet med dansk nationalitetsbemaling, parat til at flyve mod København. Én af disse piloter var Carlo Hjalmar Sandqvist - pilot i Danmark inden verdenskrigen, modstandsmand under krigen, interneret i tysk koncentrationslejr, flygtet ved at hoppe af i farten fra et tysk militærtransporttog, hvor han var gidsel, flygtning i Sverige. Det er Carlo, som er Pilot i Den Danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig.

Flemming Helweg-Larsen var frivillig i SS - ikke som frontsoldat, men som Kriegsberichter, altså krigskorrespondent. Han blev som den første dansker efter krigen henrettet den 5. januar 1946, ikke for sin "indsats" på Østfronten, men som en del af det trekløver, der myrdede redaktør Clemmensen. Det er det samme mord, som SS'eren Søren Kam også blev tiltalt for, og som Søren Fauli i 2004 lavede filmen Min morfars morder om.

Da Flemming Helweg-Larsen sad i Vestre Fængsel under retssagen imod ham, skrev han sin beretning om sin tid på Østfronten, drabet på redaktør Clemmensen og retssagen imod ham. Denne beretning er spektakulær af flere årsager:

• Han var den første, der blev henrettet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig efter lange principielle diskussioner i Højesteret. Sagen var fra første færd stærkt kontroversiel, fordi man frygtede, hvordan retsopgøret kunne udvikle sig, hvis han kunne henrettes for et enkelt mord, der måske oven i købet var et affektmord.
• Fordi han som krigskorrespondent kom rundt overalt på Østfronten fra den finske vinter til Stalingrad osv. og kan berette om dette, så man får et levende indtryk af krigen.
• Fordi han var en trænet forfatter, og bogen derfor er velskrevet.
• Fordi vi får beretningen om Clemmensens drab.
• Fordi vi her hører om retsopgøret fra tabernes side.
• Fordi dette manuskript har ligget gemt hos familien og aldrig har været offentliggjort før - heller ikke i bidder.

En beretning som denne er forståeligt nok et forsvarsskrift. Flemming Helweg-Larsen underspiller sin egen skyld, og specielt hans beretning om tiden efter 5. maj 1945 er stærkt apologetisk og aggressiv. Derfor er bogen udstyret med to forord og et noteapparat ved:

• Professor i retshistorie Ditlev Tamm, der gennemgår retssagen imod FHL og kommer med en del nyt stof, han ikke kunne publicere i sin egen bog om Retsopgøret, da materialet dengang var klassificeret. Det drejer sig om diskussionerne i Højesteret om dødsstraf. FHL's sag ville jo - som den første - give præcedens. og der var langtfra enighed dommerne imellem. Hans forord bliver altså både en gennemgang af den specifikke sag, en diskussion om Retsopgøret generelt og ikke mindst dødsstraf i det hele taget.
• Historiker og leder af Frøslevlejren Henrik Skov Kristensen, der gennemgår den historiske baggrund for beretningen (Frikorps Danmark osv.) og laver noter til bogen, så man kan skelne løgn fra sandhed.

Hun blev døbt Anna Marie Christensen. I sit videre livsforløb benyttede hun mere end ti forskellige navne, de fleste dæknavne for hendes rolle som stikker for Gestapo. Det kendteste var »Jenny Holm«. Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999), kvinden, der mod krigens slutning skiftede side. Det er historien om hendes talrige ofre og elskere, om den sexfikserede retspsykiater, hun betroede sig til, den inhabile dommer, der dømte hende, og om ægtemanden, der i 50 år var uvidende om hendes fortid. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer. Henrik Werner Hansen har i sin research til bogen gransket historiske dokumenter og eksisterende litteratur og fra familie og bekendte
til Jenny Holm indhentet oplysninger, der ikke tidligere har været
offentliggjort. Henrik Werner Hansen (f. 1944) er uddannet jurist fra Københavns Universitet. I mere end 35 år har han arbejdet i politi- og anklagemyndig-heden – i perioden 1980-2005 som chefanklager ved politimesterembedet i Kolding, hvor han i 2006 blev konstitueret som politimester. Efter at være blevet pensioneret har Henrik Werner Hansen foruden at holde foredrag og skrive bøger og artikler arbejdet ved Kolding Politimuse-um. Der var her, han for alvor fattede interesse for sagen Jenny Holm.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.

Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?

SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England.

180 unikke og historiske fotos af Dronning Margrethe og hendes familie udfolder den samlede fortælling om, hvordan den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 med ét slag forandrede kongefamiliens liv og position. Fotos, der bl.a. stammer fra Kongehusets eget arkiv.

Med besættelsen fulgte en dramatisk tid for det danske kongehus, der opnåede en popularitet uden sidestykke og samtidig måtte gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt - fortalt i billeder og tekst.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Som kun 21-årig blev Kim Malthe-Bruun henrettet af nazisterne den 6. april 1945 - få uger før krigens afslutning. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen.

Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.

ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten.

William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne.

ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.