Søgeresultater: 41

Marina Allemano er litteraturforsker, født i Danmark, men har levet det meste af sit liv i Canada, hvor hun også har taget sin universitetsuddannelse. Hun har undervist i skandinavisk litteratur i en årrække og taget bl.a. Henrik Ibsen, August Strindberg, H-C. Andersen, Karen Blixen, Agnes Henningsen og Suzanne Brøgger under behandling. 2004 udgav Gyldendal hendes introduktion til sidstnævntes forfatterskab.

I Hav-frue er det blevet Hanne Marie Svendsens tur. Bogen udkom oprindeligt i 2010. Og det er en yderst grundig og indsigtsfuld gennemgang af forfatterskabet, Allemano præsenterer. Hun kommer ind på den biografiske baggrund for forfatterskabet, men det er værkerne, der står i centrum, lige fra Mathildes drømmebog over Guldkuglen og Under solen til Nilaus under isen og Rudimenter af R.

Allemano påviser påvirkninger og slægtskaber og demonstrerer, hvordan de forskellige temaer – havet, spejlet, forholdet mellem kønnene før og nu, rejsen som udviklingsmulighed, drifter og fortrængninger - og demonstrerer, gennemspilles og udvikler sig i romaner, noveller, børnebøger, radiospil m.m. 

Tove Ditlevsen var en af de mest markante, litterære personligheder i Danmark i det 20. århundrede. Hun skrev ærligt og modigt om personlige udfordringer og den moderne kvindes stilling i samfundet.

Portrættet af Tove Ditlevsen er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien i 2018 og 2019. Du kan allerede nu også læse om Niels Bohr og Kaj Munk.

Thorkild Hansen var en stor, populær og kontroversiel forfatter. Hans bøger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne på De Vestindiske Øer blev læst af næsten alle, og næsten alle, der kom i nærheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.

Anmeldelserne var store og flotte. Litterære priser, anerkendelse og berømmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske særligt, også, at det ikke rigtigt passede med tidens strømninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, måske tværtimod.

Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og på den måde fulgte med tidens strøm, gik det galt. Anmeldelserne blev dårlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han måtte stå skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.

Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive så direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bøger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bøger også indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.

Men hvem var så egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsøger denne bog at finde ud af.

Halfdan Rasmussen blev født midt i en verdenskrig. Han voksede op under 20’ernes og 30’ernes økonomiske krise. Og hvad gør en arbejderdreng, når der ikke er noget arbejde at få? Halfdan satte sig til skrivemaskinen – heldigvis. Og med den ved sin side fortsatte han sit liv op igennem århundredet og blev senere kendt og elsket for sine underfundige og anarkistiske børnerim og tosserier, men hans forfatterskab talte også en række voksendigte med en mørk, eksistentialistisk klang.

Lene Bredsdorffs biografi bygger på breve, dagbøger og en lang række interviews med Halfdan Rasmussens nærmeste familie og venner. Hun tegner et billede af et varmt og humoristisk menneske og en engageret digter, der tidligt vidste, at han ville skrive for at leve, men kun langsomt fandt ind til sit talents kerne.

Illustreret udgave af Lene Bredsdorffs biografi fra 2005.

H.C. Andersens eventyr har en helt særlig plads i den danske kulturarv. De er lige så underholdende for de mindste, som de er fascinerende og inspirerende for den modne læser. Noget af det mest vidunderlige ved H.C. Andersens værker er, at de kan vendes og drejes på så mange måder, at man får noget nyt ud af dem, hver gang man læser dem.

Johan de Mylius dykker ned i H.C. Andersens ca. 200 eventyr og historier og ser på forfatterskabet fra flere forskellige vinkler: æstetisk, religiøst, litteraturhistorisk og psykologisk.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

"Mylius er en fremragende læser, der ikke slipper sit bytte, før han har vristet sin tolkning frem. Og tolkningen er på meget anskuelig vis aflæst i æstetikken, i eventyrgenrens forvandlingskunst, som Andersen genialt arbejdede den frem." – Information

"Med andre ord: i Johan de Mylius‘ bog bliver Andersen taget alvorligt i både religiøs, æstetisk, litteraturhistorisk og psykologisk forstand. Og derigennem på mange måder rehabiliteret som en kunstner med et sammenhængende projekt." – Weekendavisen

Ph.d.-stipendiat Kasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

H.C. Andersens livskunst inviterer dig til at digte dit liv, som H.C. Andersen gjorde det. Det vil sige at gøre dit liv til et eventyr ved at samle inspiration til et magisk og fortryllende liv med udgangspunkt i tolkninger af H.C. Andersens liv og forfatterskab. Eventyrene bliver gendigtet og perspektiveret til det liv, vi lever i dag, og de udfordringer, vi som mennesker står over for, blandt andet i forhold til klima, psykisk trivsel og livsmod. H. C. Andersens eventyr kredser om at finde sig selv som et naturligt, uskyldigt, lystbetonet menneske i stedet for passivt at tilpasse sig og køre på autopilot. Bogen er tilegnet mennesker, der søger nye ideer og livsperspektiver i en ny tid, hvor natur, krig og menneskelig trivsel er i krise. H. C. Andersens liv og eventyr kan give dig ny retning og indhold til det liv, som ligger foran os.

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

At lege fremmed det kendte undersøger den teologiske betydning af Kierkegaards litterære leg med Bibelen. Spørgsmålet er: Hvorfor gendigter Kierkegaard de bibelske figurer?

Min kære læser – Kierkegaard i kortform fører os i selskab med Søren Kierkegaard gennem fem fundamentale temaer: Samtiden, Troen, Kærligheden, Selvet og Ytringen. Hvert tema efterfølges af et udvalg af korte Kierkegaard-tekster.

Johannes Møllehave er en af vor tids store folkekære fortællere, og denne gang er det nobelpristageren Johannes V. Jensens HIMMERLANDSHISTORIER, der er omdrejningspunktet. Møllehave fortæller og fortolker af hjertets lyst – sprudlende og livfuldt – og man bliver som altid klogere undervejs. Møllehave viser blandt andet i denne bog, hvordan Johannes V. Jensens mesterlige og uforglemmelige historier fra Himmerland er inspireret af de islandske sagaer.

Himmerlandshistorier udkom for første gang i 1910, og fortællingerne er et højdepunkt i dansk litteratur.

Johannes Møllehaves levende læsninger af Himmerlandshistorier er smukt illustreret af Mette Dreyer.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.