Søgeresultater: 19

Helt fra sin tidlige ungdom var H.C. Andersen en flittig og dygtig brevskriver. I slutningen af 1800-tallet samlede forfatterne C. St. A. Bille og Nicolaj Bøgh en stor mængde af H.C. Andersens breve, og i denne nye opdaterede udgave er der tilføjet breve af mere personlig karakter, som var udeladt i første udgave. Brevene giver et spændende og nuanceret billede af H.C. Andersen som privatperson såvel som forfatter.

Nicolaj Bøgh (1843-1905) var en dansk forfatter og digter, der debuterede som forfatter i 1872 med skuespillet "De hvide roser". Senere hen udgav han en lang række digtsamlinger, og sammen med C. St. A. Bille samlede han H.C. Andersens breve til udgivelse i 1877 og 1878. C. St. A. Bille (1828-1898) var en dansk journalist og politiker, der sad i folketinget i mange år og stod bag den magtfulde politiske avis Dagbladet.

"For unge til at dø" er den første samlede udgivelse af historien om to af besættelsestidens største litterære legender.

Morten Nielsen og Kim Malthe-Bruun gav i en ung alder deres liv i kampen for Danmarks frihed. De er begge gået over i historien såvel som i litteraturhistorien.

Morten Nielsen omkom den 29. august 1944 i en alder af kun 22 år. Han nåede at udgive én digtsamling, "Krigere uden Vaaben", men efterlod sig både digte, breve og dagbogsoptegnelser, der har opnået klassikerstatus:

’Du skal vokse og blomstre og sætte dine Frø.
Du er endnu for ringe til at dø.’

Kim Malthe-Bruun blev kun 21 år gammel henrettet 6. april 1945 – blot en måned før befrielsen. Hans breve og dagbogsoptegnelser udkom posthumt og er blevet læst af generation efter generation:

’Nu jeg dør, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig...’

Forfatteren Bjarne Nielsen Brovst har om begge disse personligheder fra besættelsestiden indsamlet et fyldigt dokumentarisk materiale, der følger deres livsbane fra fødsel til alt for tidlig død. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Digteren Morten Nielsen (1922-1944) skildrer gennem brevene sin egen udvikling, de indre og ydre oplevelser under besættelsestiden.

Forfatter og skuespiller Elith Reumerts portræt af den verdensberømte, danske digter H.C. Andersen (1805-1875) og hans tætte forhold til familien Melchior. Familien ejede et velanset handelshus, der havde specialiseret med vare fra Dansk Vestinden. Forholdet mellem digteren og ægteparret Moritz (1816-1884) og Dorothea Melchior (1823-1885) nærmede sig næsten et åndeligt slægtskab, idet alle tre personer havde bevaret et nysgerrigt og modtageligt barnesind, der var i stand til at modtage alverdens skønhed. Noget, som ikke blot var blevet H.C. Andersens litterære "varemærke", men som også var en måde han knyttede venskaber på. Lige børn leger bedst, som man siger. Lige børn - og barnlige sjæle ...

Breve og aktstykker fra, til og om dramatikeren Johan Ludvig Heiberg i perioden 1806-1825.

Morten Nielsen skrev mange breve og en del af dem er senere udgivet i to samlinger. Han skrev især til sine forældre og morfar og til venner som Morten Ruge (R. eller M. i brevene), Mogens Krustrup og Halfdan Rasmussen.Forfatterweb skriver:Disse breve efterlader læseren med indtrykket af et
nuanceret menneske, hvis livssyn var præget af stor alvor, men
også af elementær legesyge og nysgerrighed. Gennem brevene får
man indtryk af et rigt menneske. Et menneske der følte en stor
taknemmelighed over for livet og menneskene i sit liv på trods af
krigens alt for tidlige vielse af ham til grublerier over store
problemer, sygdom hos sig selv og sine venner, angst og frygt for ikke
at slå til som digter og intellektuel. I sin barndom var han flere gange
døden nær i forbindelse med sygdom, men han fjernede sig aldrig fra
livet på trods af, at tanker om døden fyldte meget i hans bevidsthed.
Han nød foråret, og trods sin unge alder forstod han at nyde den
ukrænkelige livsfølelse, som det trods alt giver én at få sit hjerte
knust af en pige. Han kunne skrive naivt, men hans forståelse for
følelseslivet, og hans mod til at kaste sig ud i livet, kunne have gjort
ham til et langt mere erfarent menneske.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.
 

En brevveksling mellem to af efterkrigstidens vigtigste danske kulturpersonligheder udgives her for første gang. Forlæggeren og forfatteren Ole Wivel og maleren Sven Havsteen-Mikkelsen var begge to en del af den kreds omkring østrigeren Frits Waschnitius, der ivrigt diskuterede kunst og politik i årene op til og i de første år af anden verdenskrig.

Brevvekslingen kaster nyt lys over venskabet mellem de to, ikke mindst den signifikante pause i venskabet i de første krigsår. Men også de tanker, som de hver især gjorde sig i de skæbnesvangre år, hvor Wivel blev mere fascineret af det tyske projekt, end godt var.

Bogen er forsynet med et efterskrift af professor Per Øhrgaard, der har haft adgang til de herrers arkiver.

Da uglebogen Breve til en Ven udkom i 1962, blev en større og fyldigere samling af Morten Nielsens breve stillet i udsigt. Denne store brevudgave, som her foreligger, er tilrettelagt af fire af Morten Nielsens kammerater: Mogens Krustrup, Bjarne Nørretranders, Halfdan Rasmussen og Morten Ruge i samarbejde med digterens mor Gerda Lebrecht Nielsen. Udvalget indeholder mere end 100 breve, skrevet i tiden januar 1938 til august 1944, da Morten Nielsen, 22 år gammel, blev dræbt ved en vådeskudsulykke. Hovedparten af brevene er til familien i Ålborg – efter at Morten Nielsen i 1940 var rejst til København for at læse ved universitetet – mens andre er rettet til venner og veninder.

Med sin impulsive natur, sin sproglige frodighed og sin permanente meddelelsestrang var Morten Nielsen en fremragende brevskriver, og hans breve er fængslende læsning på flere planer: Som kommentarer til hans digte og til samværet med jævnaldrende digtere, som et billede af begrebet ungdom med dens dobbeltfølelse af ubegrænsede muligheder og mørk afmagt, og af den periode som i Morten Nielsen fik en af sine varmeste og rigeste lyrikere.

I en fusion mellem collage og portræt træder personen, digteren og lægen Emil Aarestrup (1800-1865) frem gennem sine egne tekster. Jørgen Sonne har organiseret teksterne på en måde, så silhuetter af Aarestrups liv og levned træder frem. Silhuetter af hans dagligliv, svære psyke og personlige og politiske overbevisninger.

Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag i historie og engelsk. Jørgen Sonne debuterede med en digtsamling i 1950. Sidenhen er udkommet:
"Elisabeth I's og Shakespeares England" (1961), "Blå turist" (1971), "Natten i Rom" (1983), "Elskovs grønne ø" (1984) samt det humoristiske erindringsværk "Fra jul til jul" (1994).

Brevvekslingen Kære Victor, samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. „Tove Ditlevsen om sig selv“ og „Vilhelms værelse“ blev til.

Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.