Søgeresultater: 8

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Venskabet mellem digterne N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann er måske det allervigtigste i dansk litteratur- og kirkehistorie. Alligevel er der blevet skrevet slående lidt om det 40-årige venskab, der gjorde så meget for begge digteres udvikling. Niels V. Kofoeds bog "Grundtvig og Ingemann. Et venskabs historie" fortæller om det til tider dramatiske forhold og kaster lys over dets indvirkning på Grundtvig og Ingemanns personlige liv og på deres udvikling som digtere.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Benny Andersen bryder sig ikke om at blive kaldt nationaldigter, men det er det, han er. Det er hans digte, der bliver citeret til dåb, bryllup og begravelse, og det er hans sange, vi synger på højskoler og i forsamlingshuse. Men hvem gemmer sig bag det nærmest neutrale ydre med sideskilning, briller og pænt tøj?

En helt almindelig mand går bag om digtene og sangteksterne og fortæller historien om Benny Andersen – om nomadelivet som barpianist, gennembruddet som forfatter og sangskriver, depressionen, succesen, samfundssindet og ikke mindst kærligheden til kvinderne i hans liv.

En helt almindelig mand er blevet til efter research i hundredvis af bøger, artikler, tv-klip og radioudsendelser samt interviews med Benny Andersen og hans familie, venner og kollegaer. Bogen er rigt illustreret, bl.a. med ikke tidligere publicerede privatfotos.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen Den indre bowlerhat, og med LP’en "Svantes viser" sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. Et årti, som ikke desto mindre var præget af eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 90’erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget ’dansk’ digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med sit publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans Samlede digte udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen er en revideret og opdateret udgave af bestselleren "Et liv ved klaveret" fra 2004. Den er baseret på en lang række unikke samtaler med hovedpersonen såvel som med centrale personer i Benny Andersens liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

En samtalebog mellem to af Danmarks mest folkekære musikere Benny Andersen (f.1929) og Povl Dissing (f.1938). Sammen fortæller de om deres lange liv og om den musik, der løber som en livsnerve igennem dem begge.

"Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint" er en hjertevarm fortælling om to mænd, der om nogen kan siges at have præget den danske sangskat.



Bogen er redigeret af journalist og mag.art Thomas Thurah.

Thomas Thurah (f.1963) er en dansk forfatter, journalist, underviser og foredragsholder. Thomas Thurah er uddannet mag.art i litteraturhistorie og filosofi.

Historien om Grundtvig og Marie Toft er en historie om stor sorg – og derfor også om stor kærlighed. De mødte hinanden midt i 1840’erne, da Grundtvig var en etableret mand på omkring de 60 år, og Marie en enke på godt 30. Deres forelskelse var berusende, ægteskabet intenst – og sorgen uoverskuelig, da Marie døde efter blot tre år. Her begynder PARADISSKYGGEN, en poetisk og eksistentiel bog om Grundtvig i kærlighed og krise. Fra begravelsen af Marie trækkes tråde tilbage til Grundtvigs tidligere livskriser og frem mod hans egen død. Grundtvig digter sig gang på gang tilbage i livet, og trods skel i tid rammer hans ord os i dag med styrke og mod. Birgitte Stoklund Larsen (f. 1960) er teolog, journalist og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. I en årrække har hun været leder af Grundtvig-Akademiet i Vartov.

I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:

”Her standsed de glade klange. 

Her sattes mit livsens mål. 

Det er asken af usungne sange 

der hviler i denne skål.”

Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.

Det er ordene om de usungne sange, som vakte Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.

Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, ekkokamre skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.

Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange. 

”Aprilsolen regner jeg ikke med, Majsolen bli’r noget andet” Sådan skrev Kaj Munk – stadig optimistisk – i sit aprildigt til Berlingske Aftenavis 1940 med slet skjult hentydning til besættelsesmagten, der kort forinden havde indtaget landet. Måned for måned blev digtene stadig mere alvorlige og flertydige. Da året var omme, udgav Berlingske Bogtrykkeri digtene i bogform under titlen Navigare necesse. Tolv Digte om Danmark 1940. Landets førende Kaj Munk-kender, Per Stig Møller, har genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret fra avis til bog, og enkelte er endda skiftet ud.