Søgeresultater: 44

"Om eftermiddagen indtraf en lille episode, som jeg desværre, eller måske heldigvis, ikke selv overværede. Tante Emma begyndte pludselig at rakke ned på Lillemors påklædning og udseende. Bl.a. udtalte hun: "Det er ganske umoralsk med røde negle!" Men da røg det ud af Agnes: "Det er da mere umoralsk med sorte negle!" Så sa’e hun ikke mer om Lillemor."

Soya har kaldt denne erindringsbog "Ærlighed koster mest", og det må da være en dyr fornøjelse, for den er fyldt med bidende humoristisk og til tider hudløs ærlighed. Soya deler både ud af sine erindringer og giver os et kig i sine mange dagbøger fra årene 1936-1945.

"Soya er så prægtig ærlig. Så prægtig morsomt ærlig i sin kunst." - Kaj Munk Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930’erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. rnrnSoya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

„Drøm og virkelighed“, der oprindelig fremkom som bidrag til en enquête i „Cavalcade“, er trykt som nytårshilsen fra Steen Hasselbalchs Forlag i 1400 eksemplarer.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Georg Brandes er det moderne gennembruds og litteraturvidenskabens nøglefigur og udgav mellem 1905 og 1908 sin selvbiografi i tre bind – LEVNED. Med hjælp fra sine dagbøger og breve genkalder han i "LEVNED II. Et tiår" sig perioden 1871-81: Forelæsningerne, der skabte Det moderne gennembrud, "Hovedstrømningernes" tilblivelse og modstanden i samfundet. Men det var også en tid fuld af bitterhed over ikke at blive professor – noget, som førte ham videre til Berlin. LEVNED I-III er den danske litteraturkritiker Georg Brandes' selvbiografi, der udkom mellem 1905 og 1908, og som kronologisk gennemgår hans livserfaringer, dagbogsuddrag og breve fra 1842 til 1892 – fra tiden som barn, som ung, som rejsende og som forsker. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og -teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

Erindringer om forfatterens barndom og ungdom, om debuten i 1935 og om oplevelser, der hænder, mens erindringerne bliver nedskrevet.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

"Digterliv: veje og vildveje" er fortællingen om den danske forfatter og digter Rolf Gjedsted, der fik sin debut i 1967 med værket "Englefront" og herefter har udgivet mere end 50 bøger i alverdens genrer. Værket fokuserer på de tidlige år fra 1967 umiddelbart omkring Gjedsteds forfatterdebut og frem til 1980. En periode, hvor alt var muligt - men hvor prisen for erfaring og succes også skulle betales.

Den danske forfatter Rolf Gjedsted (f. 1947) fik sin debut som 21-årig med udgivelsen "Englefronten". Han har gennem sit produktive forfattervirke udgivet værker i mange forskellige genrer og prøvet kræfter med alt fra en historisk trilogi over psykologiske romaner til digtsamlingen "Skrigende mand" (2000). Rolf Gjedsted var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen "Gå om bag spejlet" og modtog i 2016 Morten Nielsens Mindelegat, hvis tidligere modtagere blandt andet tæller Halfdan Rasmussen, Bjarne Reuter og Tove Ditlevsen. Derudover har Rolf Gjedsted fået tildelt et utal af legater fra Statens Kunstfond og ligeledes modtaget både Holger Drachmann-legatet (1991) og Emil Aarestrup Medaillen (1986) for sit mangeårige arbejde inden for litteraturens verden.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.
 

I sin erindringsbog skriver Bjørnkjær om sin barndom på en mindre gård, om arbejdet på gården, om de kulturelle interesser, der var i hjemmet, og som bl.a. kom til udtryk ved de bøger, der stod der. De blev til en vis grad blev læst, men de vakte i hvert fald Kristens interesse for det liv, de viste fandtes uden for gården.

Vi hører om forældrene, der blev skilt og flyttede til Aarhus, om Bjørnkjærs egen entré i det århusianske kulturliv, om hans tid som gymnasiast på Aarhus Katedralskole, hvor han bl.a. redigerede skolebladet, om den århusianske teaterverden, som han også blev en del af, og hvor Jens Okking m.fl. slog deres folder, fx i Vestergade 58 og på Svalegangen i Rosengade, om jazz på Tagskægget, om samarbejdet med digtere som Knud Sørensen, Hans-Jørgen Nielsen, Per Højholt, Vagn Steen m.fl., om litteraturmøder på Hindsgavl, om arbejdet på den socialdemokratiske avis Demokraten, hvor han bl.a. tog sig af kulturstoffet i den udstrækning, det fandtes.

Og Liljenberg, hvem var så han? Ja, han var en legendarisk skikkelse i alt det, der foregik, en katalysator, et omdrejningspunkt i det århusianske kulturliv, som senere trak sig helt tilbage fra kunstens verden.