Søgeresultater: 11

Forfatterkommentarer til 'Kongens køtere'

Disputats om Grundtvigs brug af kristendommen og den nordiske mytologi. Sune Auken anlægger en litterær synsvinkel på Grundtvigs forfatterskab og fortolker fem af Grundtvigs hovedværker, som ikke tidligere har været genstand for så omfattende og sammenhængende fortolkning.

En brevveksling mellem to af efterkrigstidens vigtigste danske kulturpersonligheder udgives her for første gang. Forlæggeren og forfatteren Ole Wivel og maleren Sven Havsteen-Mikkelsen var begge to en del af den kreds omkring østrigeren Frits Waschnitius, der ivrigt diskuterede kunst og politik i årene op til og i de første år af anden verdenskrig.

Brevvekslingen kaster nyt lys over venskabet mellem de to, ikke mindst den signifikante pause i venskabet i de første krigsår. Men også de tanker, som de hver især gjorde sig i de skæbnesvangre år, hvor Wivel blev mere fascineret af det tyske projekt, end godt var.

Bogen er forsynet med et efterskrift af professor Per Øhrgaard, der har haft adgang til de herrers arkiver.

Lise Munk fortæller her for første gang om sit liv, som det har formet sig fra barndommen i Vedersø til forlovelsen og ægteskabet med "den mærkelige præst", som kom til sognet i 1924: Om det første møde, den overrumplende forelskelse og det særprægede spil, som førte frem til ægteskabet med Kaj Munk i 1929.

Bogen giver et nuanceret og ofte overraskende billede af det ægteskab, som var selve fundamentet i Kaj Munks liv – både som præst og som forfatter, og i en tid, hvor nynazismen spøger, og hvor gamle nazister fremstår i renvaskede udgaver, retter den en indtrængende appel til de yngre generationer om ikke at glemme. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Jørgen Knudsen følger i denne biografi Georg Brandes hele vejen – rundt om bøgerne, diskussionerne, skandalerne og ikke mindst de mange kvinder, der var en uomgængelig del af hans enorme appetit på livet. G.B. er en velfortalt historie med sans for detaljer – store som små – om en af Danmarks mest fascinerende kulturpersonligheder.

"Stol på Gud!" Det var de sidste ord, Kaj Munk nåede at sige til sin hustru, inden tyskerne førte ham bort. Få timer senere lå han død i en grøft i Hørbylunde Bakker, dræbt af tre pistolskud i hovedet.

9. april 1940 overbeviste Kaj Munk om diktaturets forbandelse og gjorde ham til en ledende skikkelse i den åndelige kamp mod Tysklands besættelse af Danmark. Natten mellem 4. og 5. januar 1944 betalte han prisen for at have udfordret Hitler og hans danske håndlangere. Men nogle kredse i Danmark har stadig svært ved at anerkende hans indsats...

Bjarne Nielsen Brovst opruller baggrunden for den langvarige retssag efter mordet – og for den karismatiske digterpræsts omstridte eftermæle. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennem levede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

Digter og præst Kaj Munk spillede en stor rolle under besættelsen; så stor at den kostede ham livet. Eftertiden har været splittet i deres opfattelse af Kaj Munk, og særligt omstændighederne omkring hans mord i 1944 har været genstand for megen spekulation.

På baggrund af politirapporter kortlægger Bjarne Nielsen Brovst mordet på Kaj Munk og den efterfølgende opklaring og fortæller samtidig historien om en af danmarkshistoriens mest omstridte karakterer. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.

Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.

DRISTIG SOM EN MAND   - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.

Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.

Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

"Efterladte erindringer" er fjerde og sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Det strækker sig fra debuten i 1899 og til Aakjærs død i 1930, og kommer omkring ægteskabet med Nanna Krog, livet på Jenle, forfatterskabet og venskaberne med mange af landets store kulturpersonligheder på den tid. Sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrøminger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.

Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik".

Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr. phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.