Søgeresultater: 41

180 unikke og historiske fotos af Dronning Margrethe og hendes familie udfolder den samlede fortælling om, hvordan den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 med ét slag forandrede kongefamiliens liv og position. Fotos, der bl.a. stammer fra Kongehusets eget arkiv.

Med besættelsen fulgte en dramatisk tid for det danske kongehus, der opnåede en popularitet uden sidestykke og samtidig måtte gå en svær balancegang mellem den danske samarbejdsregering og den tyske besættelsesmagt - fortalt i billeder og tekst.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

"Nu dør jeg, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig..."

Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Mens det officielle Danmark opfordrede til samarbejde med værnemagten, tog Røjel til nattemøder for at organisere modstanden. Han samarbejdede siden med den legendariske Hvidstengruppe og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap. Jørgen Røjels erindringer fra besættelsestiden er en nervepirrende historie om en overlevende sabotørs heltemod og utrolige held. Det hele fortalt åbenhjertigt og usentimentalt – og med bid. Røjel var også en mand af meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks Hitler-venlige manøvrer i Europas mørkeste stund.

Erling Foss (1897-1982) var en af de mest fremtrædende skikkelser i den danske modstandsbevægelse under besættelsen. For ham var det en pligt og en selvfølge at deltage i kampen for sit fædreland og dets konservative værdier, som han hele sit liv værnede trofast om. Han var medstifter af Danmarks Frihedsråd, og mod slutningen af krigen blev hans aktiviteter så opsigtsvækkende og livsfarlige, at han måtte flygte til Sverige med hele sin familie.

Mogens Rüdiger fortæller historien om denne store mand, der også efter krigen holdt fast i, at de moralske dilemmaer, der omhandlede Danmarks frihed fortsat måtte diskuteres, for at denne frihed aldrig blev mistet igen. Han deltog aktivt i det politiske liv både inden for og uden for Danmarks grænser. Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

Nyvej 10A er en yderst personlig roman, hvor forfatteren, Rolf Bagger, skildrer sine forældres liv, deres virke i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig og det stormfulde ægteskab, der dannede rammen om hans barndomshjem, herskabslejligheden på Nyvej 10A på Frederiksberg. Rolf Bagger giver ubehagelige teorier om, hvad der egentlig foregik i det borgerlige hjem, og hvorfor vennerne fra modstandsbevægelsen blev faset ud kort tid efter krigens slutning. Rolf Bagger er født i 1937. Han er uddannet i litteraturstudier og har erfaring inden for så forskellige områder som militæret, Etisk råd og journalistik. Efter sin debutroman, Fremmed by, i 1959 har han udgivet en lang række samtidsromaner, der skildrer vidt forskellige skæbner i det danske samfund helt op til i dag.

Morten Nielsen skrev mange breve og en del af dem er senere udgivet i to samlinger. Han skrev især til sine forældre og morfar og til venner som Morten Ruge (R. eller M. i brevene), Mogens Krustrup og Halfdan Rasmussen.Forfatterweb skriver:Disse breve efterlader læseren med indtrykket af et
nuanceret menneske, hvis livssyn var præget af stor alvor, men
også af elementær legesyge og nysgerrighed. Gennem brevene får
man indtryk af et rigt menneske. Et menneske der følte en stor
taknemmelighed over for livet og menneskene i sit liv på trods af
krigens alt for tidlige vielse af ham til grublerier over store
problemer, sygdom hos sig selv og sine venner, angst og frygt for ikke
at slå til som digter og intellektuel. I sin barndom var han flere gange
døden nær i forbindelse med sygdom, men han fjernede sig aldrig fra
livet på trods af, at tanker om døden fyldte meget i hans bevidsthed.
Han nød foråret, og trods sin unge alder forstod han at nyde den
ukrænkelige livsfølelse, som det trods alt giver én at få sit hjerte
knust af en pige. Han kunne skrive naivt, men hans forståelse for
følelseslivet, og hans mod til at kaste sig ud i livet, kunne have gjort
ham til et langt mere erfarent menneske.

Christian Frederik von Schalburg (1906-42) er en af de mest myteomspundne danskere fra tiden før og under besættelsen og samtidig en af dem, vi ved mindst om. Han faldt ved Østfronten i 1942, 36 år gammel. Mikkel Kirkebæk fortæller her den elementært spændende historie om nazisten, landsforræderen, nationalisten, soldaten og familiefaderen, der blev samfundets fjende nummer et, og som efter sin død lagde navn til det berygtede Schalburgkorps. Bogen udkom oprindeligt i 2008.

Kim Malthe-Bruun tog i 1940 realeksamen fra Stenhus kostskole og blev derefter ungmand på en tremastet skonnert. Han kom ind i illegalt arbejde, blev taget af tyskerne og dømt til døden. Han blev henrettet 6. april 1945. Hans dagbogsnotater og de lange breve til kæresten Hanne Kampmann tegner et billede af en ung mand, der vidste, hvad han gjorde og var rede til at betale prisen for det.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.