Søgeresultater: 9

Når løget skrælles er den tyske forfatter Günter Grass' stærkt omdiskuterede erindringsbog. Grass levede 1927-2015, og bogen udkom oprindeligt på tysk i 2006 og på dansk i 2007. I en stadig vekslen mellem fortid og nutid, klarhed og tvivl bevæger forfatteren sig fra de smertefulde krigserindringer om bl.a. tiden i Waffen SS over tilblivelsen som billedkunstner, til han bryder igennem som romanforfatter med Bliktrommen.

Hamsuns rejse til Hitler er stof til myter. En eftermiddag i juni i 1943, midt under en flammende verdenskrig, mødes disse kulturens og politikkens øverste repræsentanter til en 45 minutter lang samtale. Resultatet bliver en konfrontation mellem to vidt forskellige former for autoritet; til sidst formår Hamsun at gøre Hitler rasende.

MAN SKAL DØ UNG er historien om den lovende unge forfatter og journalist Jens Gielstrup, der havde to drømme i sit liv – først at blive forfatter og siden at forsvare Danmarks ære under Anden Verdenskrig.

I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse.

For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.  

”Aprilsolen regner jeg ikke med, Majsolen bli’r noget andet” Sådan skrev Kaj Munk – stadig optimistisk – i sit aprildigt til Berlingske Aftenavis 1940 med slet skjult hentydning til besættelsesmagten, der kort forinden havde indtaget landet. Måned for måned blev digtene stadig mere alvorlige og flertydige. Da året var omme, udgav Berlingske Bogtrykkeri digtene i bogform under titlen Navigare necesse. Tolv Digte om Danmark 1940. Landets førende Kaj Munk-kender, Per Stig Møller, har genopdaget digtene og gjort et fund: Nogle af digtene er ændret fra avis til bog, og enkelte er endda skiftet ud.

Astrid Lindgren fører dagbog lige fra den dag, Anden Verdenskrig begynder, til den dag, den slutter. Om den store verden og den lille verden, om krigens gang, om livet i familien.

Året er 1945. Den verdenskendte digter og Nobelpristager, Knut Hamsun, arresteres, stilles for retten og straffes som lansforræder i en alder af næsten 90 år. Dramaet blev fulgt af verdenspressen, men dets baggrund forblev ukendt. Var den digter, alle elskede, virkelig nazist? Hvorfor opsøgte han Hitler midt under krigen? Hvilke dunkle forhold i hans privatliv spillede ind?.

Processen mod Hamsun bygger på 3 års intensive kildestudier. Thorkild Hansen har haft adgang til de klausulerede dokumenter i Norges Riksarkiv og mere end 300 utrykte breve fra Hamsun og hans kone, ligesom han har fundet en hemmelig dagbog, som Hamsun førte, mens han sad indespærret på en psykiartisk klinik.

Volker Weidermann (Oostende 1936, Drømmere) skriver i denne dobbeltbiografi om forholdet mellem Tysklands store efterkrigsforfatter, Günther Grass, og Tysklands mest berømte litteraturkritiker, Marcel Reich-Ranicki. De to havde en meget ens opvækst, men da Anden Verdenskrig kom, stod de på hver sin side af historien: Jødiske Reich-Ranicki oplevede krigen fra Warszawas ghetto, Grass var i Wehrmacht, og han forsøgte desperat at komme til fronten, troede på Hitler og på tysk sejr. Næsten hele Reich-Ranickis familie døde i Holocaust.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.