Søgeresultater: 79

Efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980 blev mange politiske modstandere af styret fængslet. Deriblandt Hüseyin Duygu, som på det tidspunkt var 20 år gammel. I et år var han tilbageholdt og dagligt tortureret. Han overlevede, men efter sin løsladelse måtte han gå under jorden, indtil han i 1984 flygtede til Danmark og fik asyl. At komme til Danmark var hans redning, men også indledningen til en lang, smertefuld fysisk og psykisk rehabilitering.

Hüseyin Duygu fortæller usentimentalt sin historie om opvæksten i Tyrkiet og det politiske engagement, der førte til fængslingen og torturen. Om flugten til Danmark og om hvordan det er at blive integreret i en fremmed kultur. Hans personlige erfaringer giver en forståelse af den baggrund, mange flygtninge i Danmark kommer fra. Det store mod og viljen, der skal til for at komme videre i livet, og afhængigheden af andre menneskers accept, tolerance og respekt.

Genudgivelse af Kristian Ditlev Jensens 12 år gamle rystende beretning om pædofili set fra ofrets synsvinkel, forsynet med et ca. 50 sider langt, nyt efterskrift, hvori han fortæller, hvad der er sket siden udgivelsen i 2001.

Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.
Dette er historien om Kristian Ditlev Jensens personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men.
 

Michael J. Fox er stjernen fra film som Tilbage til fremtiden, Forført til succes og Doc Hollywood og tv-serierne Blomsterbørns børn og Spin City. I 1998 fortalte han verdenspressen, at han syv år tidligere var blevet diagnosticeret med parkinsons sygdom, blot 30 år gammel. I år 2000 tvang sygdommen ham til at indstille karrieren. En heldig mand er Michel J. Fox’s egen beretning om sit liv. Bogen er skrevet af Fox selv, og med sit karakteristiske vid og humor fortæller han om årene med evig fest og druk i en verden, hvor den, der har, får mere til, og om årene efter diagnosen, som tvang ham til at revurdere sit liv. i dag anser han sig selv for at være en heldig mand.

16 år gammel og gravid står jeg over for et stort problem: Barnets far vil under ingen omstændigheder vedkende sig faderskabet, så en abort er den eneste mulige løsning. Muligheden for at få en legal abort er dog forsvindende lille. Det vidste jeg fra min lillesøster: Hun havde seks måneder før fået et rungende og samstemmende nej til abort, fordi sagkundskaben var enig om, at hun sagtens kunne klare at blive mor. Min fortvivlelse vokser, og jeg overvejer at fortælle det hele til mine hårdtprøvede og regelrette forældre eller betro mig til en af mine umodne og forvirrede teenageveninder. Månederne går, og maven vokser, uden at jeg finder en løsning. Måske skal jeg bare gøre alle en tjeneste og drukne mig.

Uden kapital og med meget lidt formel uddannelse rejste Charlotte Jorst i slutningen af 80’erne til New York for at være sammen med sin kæreste – og for at blive millionær, som hun kækt fortalte veninderne. Som mønsterbryder par excellence fra en nordsjællandsk, akademisk overklassefamilie levede hun i starten af brød dyppet i ketchup. Alle kræfter gik på at skabe grundlaget for ægteparret Jorsts spirende urfirma. I 2011 solgte firmaet Skagen Designs 2,8 mio. ure på verdensplan, og i januar 2012 underskrev parret Jorst en salgskontrakt på 1,3 mia. kroner til det amerikanske urfirma Fossil. Man kan jo altid skabe sig et nyt livsværk, hvis det skal være. Nu er det Charlotte Jorsts næste mål at komme til OL i dressurridning i Rio de Janeiro. Her i bogen fortæller Charlotte Jorst sin og Skagen Designs historie, og hun giver sine bud på, hvad der skal til for at blive en succesfuld kvindelig iværksætter i en mandeverden. Opskriften lyder på masser af hårdt arbejde – og et helt bestemt pink miniskirt … Charlotte Jorst har nemlig aldrig stræbt efter at blive accepteret på mændenes vilkår. Hun vil meget hellere sidde i baghånd. Og så ende med at tage stikket hjem.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

MIT LIVS ERINDRINGER er Giacomo Girolamo Casanovas bemærkelsesværdige memoirer. Casanova bliver født i Venedig i 1725, og fra hans hånd foreligger en skildring af det 18. århundredes Europa, der i sin diversitet overgår alle andre samtidsbeskrivelser. Casanova rejser fra den ene europæiske storby til den anden, og undervejs støder han på et enormt udsnit af 1700tallets spraglede persongalleri. Blandt de mange mennesker, han møder, finder man repræsentanter fra alle samfundslag, og læseren stifter bekendtskab med både tiggermunke, prostituerede og en række af tidens berømtheder. Blandt andet den berømte franske filosof Francois de Voltaire og kejserinden af Rusland, Katharina den Store. I dag er den venetianske eventyrers erindringer en vigtig kilde til vores viden om 1700tallets Europa, og samtidig er det en fantastisk historie om et meget usædvanligt menneske. Casanova var en lykkeridder og en forfører, og i Mit livs erindringer 1733 – 1747 beskriver han sin opvækst og sine første rejser ud i verden og kærligheden.

JEG DØR KUN ÉN GANG er den ærlige og afslørende beretning om frisøren og makeupartisten Dennis Knudsen. Trods sit glamourøse liv udadtil er han stærkt præget af opvæksten i en arbejderfamilie og smertefulde oplevelser med alkoholisme, incest og voldtægtsforsøg. Dennis Knudsens liv har været fyldt med store kontraster. Fra at frisere Barbiedukker til at arbejde med danske og internationale superstjerner som Ghita Nørby, Susse Wold, Sanne Salomonsen, Penélope Cruz, Kirsten Dunst, Nicole Kidman og Meryl Streep. Fra røde løbere til sorte huller og på grænsen til selvmord. Fra at boltre sig i kvinder til at afprøve sig som transseksuel og trækkerdreng og ende med at være til mænd og forsøge at blive far med fem forskellige kvinder. Dennis Knudsen, der desuden er tredobbelt ironman, har prøvet det hele, og han er ikke bange for at dele ud af sine til tider grænseoverskridende erfaringer.

 Få har som Sven-Göran Eriksson – Svennis – forstået og analyseret fodbold på verdensplan. Nu fortæller ham om sit hemmelighedsfulde liv og om spillet på såvel som uden for fodboldbanen. Svennis historie er verdensfodboldens historie, fra folkesport til milliardindustri. Hans 35 år lange karriere som træner har bragt ham jorden rundt kulminerende med hans tid som den første udenlandske landstræner for det engelske landshold. IFK Göteborg, Befica, Roma og Manchester City er nogle af de andre klubadresser i løbet af et dramatisk liv med megen med- og modgang. Ikke mindst på det private niveau, hvor de store successer er blevet modsvaret af utroskabsskandaler, og tjente millioner er tabt igen lige så hurtigt.

”Svennis” er historien om moderne fodbold på verdensplan. Direkte og ærligt fortæller Svennis selv om sejrene, nederlagene og alle de underholdende historier midt imellem. Men han fortæller også om elitefodboldens ”dark side” – om milliarderne, om presset, manipulationerne og magtspillet. 

Monicas rørende beretning om barnløshed og valget mellem insemination og adoption samt de problemer, man bliver nødt til at forholde sig til som mor til to adopterede børn – er på en og samme tid en personlig skildring og en vigtig indgang til diskussion af alle facetter i disse problemstillinger.

Henry Ford (1863-1947) var Amerikas og måske verdens største bilproducent. Han startede sin karriere som ingeniør i Thomas Edisons elektricitetsselskab, mens han samtidig arbejdede på udviklingen af automobilen. Efter en række mislykkede forsøg på at starte virksomhed, dannede han i 1903 Ford Motor Company, hvor han gennemførte sine utraditionelle forretningsprincipper, der gjorde bilen tilgængelig for enhver.