Søgeresultater: 224

I erindringsromanen/bekendelsesskriftet Mennesket paa Lerfødder (1943) tog Hulda Lütken det store, dramatiske selvopgør.

Organist og forfatter Karl Bjarnhof (1898-1980) fortæller her i første bind af serien "Stjernerne blegner" selvbiografisk om sine barndomsår og om sin opvækst.

I "Da København blev voksen" tegner forfatter og journalist Carl Muusmann et portræt af København og dens udvikling fra rådhusklokkerne ringede det ny århundrede ind nytårsnat år 1900 og de efterfølgende 13 år. Dette var en periode i Københavns historie, hvor byen, i følge Carl Muusmann, udviklede sig fra at være en stor provinsby til at blive en lille storby.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.

Den tidligere amerikanske OL-løber Suzy Favor Hamilton fortæller i sin selvbiografi om sin besættelse af at skulle være den bedste. En besættelse, der gjorde hende til en af verdens bedste løbere, men som også var et udslag af hendes psykiske sygdom, som hun først blev diagnosticeret for mange år senere. Efter løbekarrieren blev hun luksusescort i Las Vegas, indtil hendes hemmelige dobbeltliv blev afsløret i 2012 i en verdensomspændende nyhedshistorie. I bogen skildres Suzy dobbeltliv som en af USA's mest populære atleter og samtidig en af Las Vegas’ bedste og dyreste escortpiger. Bogen stiller spørgsmål ved, hvordan det amerikanske skolesystem presser sportstalenter fremad, konsekvenserne ved den brutale sportsverden og det hårde liv i offentlighedens søgelys.

Med lune og skarpsindighed skildrer Rita Naabye sin opvækst i et arbejderkvarter i Nakskov i 1920‘erne og 1930‘erne. Hun giver et indblik i hverdagens liv og færdsel i Lollands største by, i skolegangen, i sommerferiernes udflugter til hovedstaden – og i det væld af farverige personligheder, der var en del af det hele.

"Nitterens datter" beskriver et miljø, der ellers sjældent finder vej ind i litteraturen. Bogen er rig på samfunds- og kulturhistorie, og Rita Naabye sikrer, at en lille del af vores fælles baggrund er bevaret for eftertiden.

Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da var hun sidst i 50‘erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

"Flyvske tanker" er ergoterapeut Mikael Vittrups beretning om tiden før og efter han fik en hjerneblødning som 22-årig. Det er en bog om de tanker og følelser, der strømmer gennem hovedet på et ungt mennesker, som har været så tæt på døden. Men det er også en beretning om håb, om viljen til at komme tilbage til livet, selv om det aldrig helt bliver det samme igen – på nogle måder, kan det måske blive bedre…

„Drøm og virkelighed“, der oprindelig fremkom som bidrag til en enquête i „Cavalcade“, er trykt som nytårshilsen fra Steen Hasselbalchs Forlag i 1400 eksemplarer.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

At blive den man er er bogen, hvor Anja for første gang ser sig selv og sin historie i øjnene. For hvordan kan hun vide, hvem hun er, før hun ved, hvem hun var?

Safari er swahili og betyder rejse. I denne bog inviterer Ingrid Markussen (f. 1945) os med på sit livs safari. Hun fortæller om sin barndom og opvækst i små kår på den jyske hede, og om hvordan hun allerede som barn fik et kald til at arbejde i ydre mission. Sammen med sin mand Jørgen fulgte hun nogle år senere kaldet, der resulterede i en mangeårig tjeneste for Brødremenighedens Danske Mission i Tanzania.

"Sidste stop før Paradis" er afslutningen på Aggi Jensens fortælling om sit liv, som hun har delt ud af gennem bøger og foredrag over de sidste mange årtier. Hun har ført os med helt tilbage til sin opvækst på børnehjemmet, da hun mødte Erik, prinsen på den hvide hest, som hun tilbragte 50 dejlige år med, mens de sammen kæmpede mod hans parkinsonisme, som medførte den demens, der til sidst tog ham fra hende.

Men lykken havde mere i vente for Aggi Jensen, og inden længe krydsede Kai hendes spor. Efter ti gode år sammen blev også Kai syg af demens og indlagt på "Skrænten", "Trongårdens" demensafdeling, hvor også Erik tilbragte sin sidste tid.

Da Aggi selv fik konstateret parkinsonisme, viste hun sig som den fighter, hun er. Hun kæmpede en lang kamp mod kommunen og politikerne for at få lov at tilbringe sin sidste tid på "Trongården" sammen med sin elskede Kai, og til sidst fik hun slået igennem, at også det menneskelige skal tages i betragtning, når ledige plejehjemspladser fordeles. Nu udlever de deres dage sammen på "Trongården", det sidste stop før Paradis.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske "Baggårdsbørn har også drømme" om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. "Kærlighedens styrke" er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også "Sensommeren" og "Stjernestunder".

Uffe Ellemann udtaler om denne enestående bog:

"Nok den bedste bog jeg har læst om den danske indsats i Afghanistan! Bogen emmer af internationalt udsyn og dansk lune.”