Søgeresultater: 3

En forårsdag I 2000 deltager Thomas Gravgaard i et fodboldslagsmål i sin nye skotske hjemby, Edinburgh. Det bliver et endegyldigt farvel til barndommens idealer, hvor konfrontation for enhver pris skulle undgås. Og det bliver et skridt videre fra ungdommens fascination af fankulturens romerlys og slagsange til en glødende interesse for organiseret fodboldvold, fra medlemskab af den spanske ultrasgruppe, Frente Atlético, til nære bekendtskaber i det britiske hooliganmiljø. Hans oplevelser med den betændte rivalisering mellem Celtic og Rangers og siden hen Cardiff Citys mest berygtede fans bliver på én gang frigørende og identitetsskabende. Han opdager hurtigt, at han føler sig hjemme blandt hooligans, og undervejs går det langsomt op for ham, hvad det præcis er, den ekstreme fodboldscene kan tilbyde en pacifistisk søn af to folkeskolelærere – en opdagelse, der bidrager kraftigt til flere depressioner, men som også anviser en vej frem som mand i et kønsforvirret dansk samfund.

Jeg har livet igennem været optaget af fodbold! Fodbold har tilført mig store oplevelser, og bogen her er et ønske om at give igen. Om at betale tilbage. Jeg har haft et behov for sætte ord på begejstringen, for fodbold er en interesse, der har fyldt, og jeg har først nu fået øjnene op for, at det har været en identitetsskabende og definerende passion. En inderlig fascination, der har formet min egen vilje. Fodbold har en psykisk resonans, der tænder en personlig kampgejst og modstandskraft. I en verden af dialog, forståelse og forventninger til kompromisser og eftergivenhed er fodbold en nødvendighed. Den spejler et fundamentalt behov for at overvinde en modstander. Fodbold appelerer til konkurrenceinstinktet, og triumferne på banen forløser dybt de drifter og håb om sejre, der er i os alle. Uddrag af bogen Det er sparket, der er tændsatsen. En urkraft. Sparket er destruktivt. Fjendtligt. Sparket er et våben. Demonstranter ledet af Lech Wałęsa i Warszawas gader blev sparket ihjel af politi og Sovjetstyrede militser i 1980. Autonome sparkede på ruderne, da de hærgede Nørrebrogade i 1995. Fra fosteret sparker en fod. Den første indikation. Et menneske er i udvikling. Sparket. Det er fodboldens drive og hele eksistensberettigelse. Det gennemførte spark. Det selvforsvarende. Det spark. der sejler i luften og lander for fødderne af den rigtige. Det spark, der tæmmes fra brystkassen. Det skud, det projektil der går i mål. Bolden er en sædcelle. Sparket føler ikke. Det aktiverer. Det stiller ikke spørgsmål. Det teoretiserer ikke. Det er handling. Sparket skriver ikke digte. Det savner ikke. Sparket har ikke mistet sin kvinde. Spillet starter fra det samme centrum. Bolden er placeret i en cirkel. Fra sole starter kampen. Om forfatteren Thomas Wivel kender vi fra standupkomikken, som han medvirkede til at lancere i Danmark. Men hans palet er i de seneste mange år udvidet til også at omfatte mangfoldige bogudgivelser. Thomas skriver om alt det, der optager ham. Han udtaler selv, at det kan være optegnelser fra private sfærer, og at det kan være forsøg på at nedfælde de indtryk og oplevelser, der så hastigt passerer os. Der er sager, der er så vigtige, at de må beskrives. At de må registreres og dokumenteres. At være forfatter er en måde at skrive sig ind i verden på. Det har Thomas gjort flittigt i mange år nu sideløbende med et pulserende liv som foredragsholder, debattør, underviser og komiker.

Det her er fortællingen om det tidligere imperium, der engang ville eje hele verden, men nu ikke engang vil være med i det europæiske fællesskab, og om den rolle fodbold spiller for dets indbyggere. Men det er også beretningen om, hvad Storbritannien som fodboldnation har givet mig i løbet af min ungdom og voksenliv: en selvrespekt, en styrke og et perspektiv, som jeg i lang tid ikke ejede herhjemme, og, i de senere år, overskud og luft til at være den ægtemand og familiefar, som jeg ønsker at være. I denne bog beskriver og forklarer jeg min egen afhængighed af britisk bold & bryg. Jeg ved, at mange andre danske mænd også har brug for jævnlige, eskapistiske udflugter til regnvåde, engelske stadioner i skyggen af forhutlede industribyers rygende skorstene. En af dem er min bedste ven, som jeg forsøger at ‘medicinere’ med rejser til Storbritannien. Han er en af de lads, som du kan møde i denne bog. Og hvis du, som jeg gør, foretrækker London, Manchester eller Liverpool frem for Amsterdam, Rom eller Barcelona, vil du helt sikkert også møde dig selv. - Thomas Gravgaard