Søgeresultater: 136

Hovedtemaet er alderdom, men selvfølgelig, når det drejer sig om Torben Brostrøm, med konstante referencer til litteraturen, som har været det absolutte centrum i hans liv, arbejdsmæssigt og personligt. Forfattere som Johs. V. Jensen, Halfdan Rasmussen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Inger Christensen, Klaus Rifbjerg, Kirsten Thorup, Calvino, Rilke, Dostojevskij, Tolstoj, Proust, Voltaire, Emily Dickinson og Max Frisch har beskæftiget sig med alderdommens grundvilkår, dette at være nær en skillelinje for ikke at sige at stå i skellet mellem liv og død. Med erfaret kendskab til kødets skrøbelighed, til kirkegårde, sygdom og hospitaler ser man som meget gammel verden i et nyt lys, man sanser - i sin afmagt - mere intenst, fanger nuets åbenbaringer, sætter pris på kærligheden til de nære og skifter lange rejser ud med vandringer i nabolaget.

"Ved kanten" er en personlig bog, der reflekterer over det at blive meget gammel.

Fra røverforfaderen til den sardiske hyrde, der driver sin fåreflok gennem Paris’ parker og langs dens boulevarder, og som næsten symbolsk myrdes i en trafikulykke, præsenterer Maria Giacobbe - datter af sardiske forældre og mor til danske børn - i denne nye bog et spændende galleri af mennesker, som hun har kendt og oplevet dem i sin barndomsby Nuoro på Sardinien.

Den intense og livsnære skildring har et længere, historisk perspektiv: i hver enkelt skæbne, fast forankret som disse personer er i deres øs økonomiske, sociale og politiske virkelighed, afspejles mere eller mindre tydeligt forskellige sider af den »store« historie, af Europas historie som den har formet sig gennem de sidste hundrede år, med krige, inflation, arbejdsløshed og emigration – en europæisk historie, bogens personer ikke selv har gennemlevet, men hvis ofre de har været.

Medleven og indforståelse, en udtalt social-politisk holdning og ikke mindst humor præger denne meget specielle erindringsbog.

Livsglæde - biografi af Margit Sandemo og om Margit Sandemo, forfatteren bag serien Sagaen om Isfolket, Heksemesteren og andre eventyrlige romaner. Norske Margit Sandemo har haft en indholdsrigt liv, som en af Nordens bedst sælgende forfattere med et oplag på over 39 mio. bøger. Først som 40-årig begyndte hun at skrive romaner. Margit Sandemo har overnaturlige evner, og lider af hukommelsestab, formentlig som følge af flere grove voldtægter, som hun var udsalt for som barn og ung. Her får du hele historien krydret med lyst sind og livsvilje, formidlet i hendes sædvanlige stil. Rigt illustrere

"Ung mand søger kærlighed" er 2. del af "Kærlighed & eksil" - den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers selektive, semi-fiktive erindringer. Singer kommer blandt andet ind på sin senere litterære karriere i Warszawa og sine kærlighedsaffærer i jagten på ægte kærlighed. Bogen efterfølges af "Fortabt i Amerika". Ung mand søger kærlighed er første bind af to af den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers erindringer. Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter. Han fødtes i Polen, men udvandrede i 1935 til USA, og hans værker er nok bedst kendt på engelsk, selvom de blev skrevet på jiddisch først. I centrum for forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust, fremskrevet i en realistisk stil med et islæt af mystik – en stil, der af flere bliver anset for både grotesk og obskøn. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, der tæller romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

"Efterladte erindringer" er fjerde og sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Det strækker sig fra debuten i 1899 og til Aakjærs død i 1930, og kommer omkring ægteskabet med Nanna Krog, livet på Jenle, forfatterskabet og venskaberne med mange af landets store kulturpersonligheder på den tid. Sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930'ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet. Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970). Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

Bogen er illustreret af kunstnergruppen Sort Samvittighed.

"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…"

Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

"Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Kendte og ukendte tekster fra hele Johannes V. Jensens forfatterskab. Hovedparten af teksterne knytter sig til erindringer om barndommen og om Himmerland. "Kenderen Niels Birger Wamberg har fået den fine idé at kreere de erindringer som Jensen aldrig fik skrevet, ved at sammenstille tekster fra hele forfatterskabet ... Det er en bog at gå på opdagelse i." - Hans Hertel, Politiken.

I " Romance for valdhorn" fortæller Ole Wivel om sin tidligste opvækst i et velstående borgerligt hjem. Han fortæller om påvirkningen af 2. Verdenskrig og efterkrigstiden, og om grundlægningen af sit forlag Wivels Forlag samt tidsskriftet Heretica. Det første af tre bind om Ole Wivels liv fortæller frem til det tidspunkt, da han indtrådte i Gyldendals direktion.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Forfatteren skriver: Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogen Jeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Smith lukker os ind i det det magiske rum, hvor kunst – bøger, musik, billedkunst – bliver skabt.