Søgeresultater: 12

Fra Haiti til Aarhus, fra Pyrenæerne til København, i to år har journalist Andreas Fugl Thøgersen fulgt i hælene på dokumentaristen og digteren Jørgen Leth og noteret, hvad han så og hørte. Undervejs gav hovedpersonen generøs adgang til sine arkiver, ligesom hans nærmeste har bidraget – familie, venner, franske kunstnere, filmfolk, musikere og Tour de France-medarbejdere. Et par gange spændte virkeligheden desuden ben for det hele. Det er blevet til en bog om sex og depressioner, om fædre, mødre og børn, om langsomhed og humor, og om at få et nyt publikum i en sen alder. Og lidt om døden, om kroppens forfald og ikke mindst om den længsel, som aldrig får rynker. Blandt andet. Et usædvanligt menneske fortalt i 80 scener.

Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.
”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

Med indsigt, lune og generøsitet fortæller Niels Barfoed om familie og venner, koner, kærester, folk og steder, der har sat sig spor i hans liv og arbejde. Der er fortællinger fra barndommen i København, fra rejser i USA og Østeuropa, fra skelsættende møder og nødvendige opbrud, der er skønne Bente, vilde Gerhard, fornuftige Jesper. Og der er Vaclav Havel og Salman Rushdie.

”Husk nu – det må ikke blive for rosenrødt”, sagde Lise Nørgaard forud for arbejdet med den nye store biografi ”Lise Nørgaard – De første 100 år”. Et portræt af en kvinde, der er født med en fornem ukuelighed og en insisterende livsglæde – men også et portræt, der fint trækker frem, at intet liv kun kan fortælles alene i muntre toner. Heller ikke Lise Nørgaards. Jacob Wendt Jensens bog er den store biografi med og om Lise Nørgaard, den kærlige hyldest og det kritiske blik på en kvinde, hvis tv-serie Matador har gjort hende elsket og populær, og hvis skarpe tunge har begejstret og forarget.

Lise Nørgaard har været en fremragende journalist, en enmandshær i kvindekampen, en muntert klingende debattør i årtier – og en kvinde, der er gået sine helt egne veje, når det gjaldt arbejds- og familielivet.

Hun har generøst medvirket i en lang række nye samtaler og er med sin blomstrende hukommelse taget på en nysgerrig rundtur i sit eget lange liv – hvor mere end 50 personer blandt venner, tidligere kollegaer og familien har hjulpet med at fremkalde et helt nyt røntgenbillede.

Karl Bjarnhof (1898-1980) fortæller her i tredje bind af serien "Stjernerne blegner" selvbiografisk om sine år som organist, og om sine indledende år med forfatter- og radiovirksomhed.

SÅ SKAL DER LEVES! er en bog, der vil give læserne lyst til selv at bide livet i låret.

Jens Branner fortæller nøgternt, gribende og uden gran af sentimentalitet om sit komplicerede forhold til sin far, H.C. Branner; om voldsomme konflikter mellem far og søn, om faderens skriveblokeringer, om hans succeser og fiaskoer, om faderens forsøg på at få sønnen ind på den skribentbane der var den rigtige for ham, og om Jens Branners egne bestræbelser på at få etableret et familieliv, der kunne kombineres med hans omflakkende tilværelse.

I 1990 udgav Erik Pouplier erindringsbogen "Altid rundt om næste hjørne". "Karrusel" er nye, men helt anderledes erindringer om forbløffende og utrolige menneskeskæbner, som forfatteren har mødt i sin omskiftelige tilværelse, men også om barokke oplevelser.



Man møder en bums, der engang var pressens gentleman, en ‘fyrstinde‘ med et eventyrligt liv, et besynderligt ægtepar, som tror, det er lykken at leve livet på hjul, en præsident med hang til røde løbere, en kongelig højhed uden højhedsfornemmelser, en maler, der går på alle fire, og et rystende drama om et geni, der aldrig nåede verdensberømmelsen.



Der er mange andre historier – og forfatteren bruger hele registret fra det komiske til det helt alvorlige.

Højreliberale redaktører og direktører, politisk korrekte kammerater på Folket i Bild/Kulturfront, tv-chefer og bogforlæggere – mange har forsøgt at give Jan Guillou mundkurv på, men ingen er det lykkedes for. Heller ikke den socialdemokratiske regering, som sørgede for, at han havnede i fængsel, efter at han afslørede en hemmelig efterretningsorganisation inden for forsvaret. En afsløring, som er gået over i historien som IB-affæren.  Mere end fyrre år med forbløffende journalistik, ophidsede debatter og store bogsucceser – for første gang fortæller han selv, hvordan det hele egentlig gik til. I førsteudgaven af Ordets magt og afmagt skrev Jan Guillou kun ganske lidt om sit forsøg på at afsløre KGB’s spionage i Sverige, men Expressens dokumenter og klapjagt på ham, efter bogen udkom, ændrede KGB-historien fra at være en temmelig uinter­essant historie, der var ti linjer værd, til at være en historie om svigt og løgn og journalistisk bedrag. Nu blev det en historie, der var værd at fortælle. Til nærværende udgave har Jan Guillou skrevet et nyt, langt kapitel om sagen.

I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.

Som krigskorrespondent og politisk aktivist har Jan Stage været vidt omkring i verden og leveret spændende reportager om hæsblæsende begivenheder fra verdens brændpunkter. Stage har før delt ud af sine personlige erfaringer i bøger og essays, men biografien er den første, der går tilbage til barndommen og den dreng, der ikke bare tænkte på at blive journalist, men også trommeslager. Bogen er fortalt som en roman, men alle historierne er virkelige – og de overgår selv den vildeste fantasi!

Karen Thisted drømte en nat, at hun døde. Hun var alene i sit sommerhus, hvor et maleri af hendes tipoldefar, pastor Thisted, hænger over sengen. I drømmen talte hun muntert med pastoren, som bød hende velkommen på den anden side. ”Det glædelige er, at jeg ikke var spor ked af at dø, og jeg ved hvorfor. Det skyldes, at jeg har levet livet så fuldt og helt og med så megen kærlighed, som selvfølgelig også har gjort ondt, men som jeg ikke ville have undværet for nogen pris,” fortæller den folkekære journalist og forfatter. I Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig beretter hun åbenhjertigt om sit livs op- og nedture; om hvordan Lise Nørgaard beordrede hende til at blive skilt, om at tisse i Møllehaves møntsamling og om at møde op til redaktionsmøde på Ekstra Bladet vind og skæv efter et besøg på Christiania. Hun fortæller også om at blive dus med Prins Henrik, være i lære som bordelmutter og mange andre rørende, livskloge og stærkt underholdende historier fra et rigt liv.