Søgeresultater: 374

Hvordan var det at gå i skole i 1940'erne i Danmark? Dengang piger og drenge havde hver sin gård. Forfatteren Hjørdis Varmer fortæller dig i denne bog om sin barndom i Brønshøj, sin opvækst og og sin skolegang. Gennem den unge Hjørdis øjne får du også fortalt om Danmark under 2. Verdenskrig. Romanen er intet mindre end et lille stykke Danmarkshistorie. Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

H.C. Andersens aldrig hvilende trang til at meddele sig var indimellem så stærk, at han kunne drømme om, at bogstaverne stak ild på papiret. Her har forfatteren til den store Andersen-biografi udvalgt 500 citater, aforismer, ordsprog og bonmots.

"Man kan vanskeligt forestille sig nogen bedre biografi" Life
Få mænd kom så tæt på Ernest Hemingway som A.E. Hocthner. "Papa Hemingway" er Hotchners meget personlige biografi om vennen Ernest Hemingway. En bestseller som siden den udkom første gang i 1965, er udgivet i 34 lande og på 28 sprog.
"Jeg var hans nære ven gennem 14 år, lige til den dag han døde. Jeg vidste alt om hans liv: de eventyr, de samtaler, de drømme, de skuffelser, de triumfer og nederlag, der kendetegnede denne komplicerede, enestående, humoristiske, vitale, morskabssøgende mand, som var Ernest Hemingway", skriver Hotchner i bogens forord.
Hotchtner mødte Hemingway første gang på Cuba i 1948 som ung amerikansk journalist. I årene der fulgte tilbragte de lange perioder sammen – i Hemingways hjem i Havana, i Key West og i Ketchum, Idaho. De rejste til Paris, Venedig, den franske riviera og ikke mindst til tyrefægtning i Spanien.
Fortid og samtid væves sammen af de mange flashbacks til barndommen, til Paris i 1920’erne og til personer og begivenheder, som inspirerede til Hemingways romaner og noveller. Bogen tegner et helt unikt billede af en af verdens mest berømte og mytiske forfattere og hans relation til andre forfattere, venner og ikke mindst de fire hustruer.

Da Oscar Wilde som fyrreårig i 1895 blev anklaget, dømt og fængslet for homoseksualitet, stod han succesombrust på toppen af sin karriere som æstet, kunstner, selskabsløve og mediepersonlighed.

Dommen og fængslingen var et dybt fald, og det var i fængslet at Wilde skrev sit berømte bekendelsesbrev, De Profundis (da. 1927).

Brevet er et monument over myten Wilde, men samtidig er det en konfrontation med sorgen, skylden og lidelsen og i sidste instans et dybtgående selvopgør.

Ud fra en læsning af brevet forsøger Bo Green Jensen at give et billede af kunstneren og personen Oscar Wilde, op til og efter katastrofen.

Bogen indeholder desuden en kronologi over Wildes liv og et udvalg af samtidige reaktioner og kommentarer til skandaleretssagen og Wildes fængsling.

„Drøm og virkelighed“, der oprindelig fremkom som bidrag til en enquête i „Cavalcade“, er trykt som nytårshilsen fra Steen Hasselbalchs Forlag i 1400 eksemplarer.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenheder og stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

Fra Haiti til Aarhus, fra Pyrenæerne til København, i to år har journalist Andreas Fugl Thøgersen fulgt i hælene på dokumentaristen og digteren Jørgen Leth og noteret, hvad han så og hørte. Undervejs gav hovedpersonen generøs adgang til sine arkiver, ligesom hans nærmeste har bidraget – familie, venner, franske kunstnere, filmfolk, musikere og Tour de France-medarbejdere. Et par gange spændte virkeligheden desuden ben for det hele. Det er blevet til en bog om sex og depressioner, om fædre, mødre og børn, om langsomhed og humor, og om at få et nyt publikum i en sen alder. Og lidt om døden, om kroppens forfald og ikke mindst om den længsel, som aldrig får rynker. Blandt andet. Et usædvanligt menneske fortalt i 80 scener.

Lise Nørgaard lever sin alderdom, som hun har levet sit liv: engageret, forlystelsessyg og skarptseende. Hendes liv været præget af stort mod og stærke meninger, og i ”Fruen kommer i dag” ser hun sammen med Cecilie Frøkjær tilbage på sit liv, både det, der var engang, og det, der er nu – de sejre, hun fik, de fejl, hun begik, og de mennesker og begivenheder, der har været med til at forme hende. Usentimentalt og med stor humor – med det vid og bid, der har gjort Lise Nørgaard til en af de stemmer, mange holder af at høre.
”Det vigtigste er vel at holde sig i cirkulation og ikke tro, at verden kommer til én, for det gør den ikke. ... Det kan altså ikke nytte noget, at man opgiver livet. Man bliver nødt til at hænge på.”

Om at tage til København som 14-årig med postdiligencen. Satse på at blive berømt som sanger og danser på Det Kongelige Teater. Være ung og sulten og finde sponsorer. Skrive teaterstykker, som bliver kasseret. Komme på latinskole som 17-årig. Og om at være ung i romantikken, om forelskelser og seksualitet. Men mest om at være drevet af en ubændig vilje... Forfatteren Frank Egholm Andersen er lærer og cand. mag. i dansk. Han skriver let og veloplagt med mange paralleller til nutidens unge.

"Kraft, som ikke bruges, vender sig destruktivt indad, som vædderens horn, der, når de ikke slibes i bestandige kampe, vokser ind i dyrets hjerne og dræber det."

Således skriver Karen Blixen om den enorme psykiske og kreative kraft, der i så overvældende grad var til stede i hende, og som hun konstant måtte bruge ved at påtage sig overmenneskeligt store udfordringer. Det er denne potentielt destruktive kraft, der er udgangspunktet for Anders Westenholz’ bog "Kraftens horn".

Anders Westenholz gør op med de myter, Karen Blixen skabte omkring sig selv, og som eftertidens litteraturforskere har holdt i live. Med tidligere utilgængeligt materiale forsøger han at renskrive myten om Karen Blixen og hendes afrikanske farm.

Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.