Søgeresultater: 54

I "Studier i H.C. Andersens fortællekunst" går Niels V. Kofoed i dybden med vidt forskellige aspekter af den store digters forfatterskab. Han ser blandt andet nærmere på H.C. Andersens digteriske arbejdsformer, den tekniske opbygning af et eventyr, ordgentagelser og temagentagelser, det barnlige i eventyrerne og det overnaturlige i romanerne.

Bogen er delt op i fem kapitler:
Stilfaser og kompositionsfaktorer
Fortællingens økonomi og teknik
Motivernes fødsel og vækst
Menneske og helt
Natur og overnatur

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

H.C. Andersens liv er i dansk kultur næsten ligeså tidsløst som hans eventyr. Han sensitive og æstetiske person påvirkede hans forfatterskab markant, hvorfor danske skolebørn nærmest i ligeså høj grad er blevet underivst i mennesket H.C. Andersen som i digteren. I denne biografi bevæger litteraturprofessor Elias Bredsdorff sig dybere ned i H.C. Andersens sammensatte natur og løfter sløret for helt nye sider af den verdensberømte kunstner. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

H.C. Andersens forfatterskab sættes ind i en tidshistorisk sammenhæng i forhold til teologi og digtning

”Hvis bare én eneste kvinde fortalte sandheden om sit liv, ville jorden slå revner”. Sådan siger Jonnas moster Marie i Kirsten Thorups roman ”Den yderste grænse”. Siden sin debut for godt 40 år siden har Kirsten Thorup fortalt sandheder om især kvinders, men også mænds og børns liv. I sin bog om Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid har Marianne Juhl fokuseret på forfatterskabets brændpunkter, dér hvor jorden slår revner, og stærke følelser blotlægges. F.eks. i Jonna-serien, hvor forfatteren går i dybden med den enkelte kvindes svære identitetskonflikter i de tiår, hvor kvinderne tog de første skridt ud af husmor-rollen som den eneste. Eller i Bonsai, hvor hun fortæller om al den smerte og skam, det fremkalder, når en homoseksuel mand forsøger at skjule sin afvigelse ved at gifte sig med en kvinde. I Ingenmandsland, hvor hun viser os, hvordan vores såkaldte velfærdssamfund bortdømmer alderdommen som livsepoke og gør os døde før døden.  Men ét tema går ifølge Marianne Juhls bog som et strømførende kabel gennem hele Kirsten Thorups forfatterskab: Familien som tilværelsens uomgængelige grundsten, uanset om vi stifter familie eller vælger den fra, flygter fra den eller drømmer os bort. Under alle omstændigheder ligger nogle af tilværelsens største smertepunkter i familiens skød.

Det er de færreste forfattere, der har skiftet retning så mange gange som Henrik Pontoppidan og alligevel været overbevist og overbevisende, uanset hvorhen deres værker bevægede sig. Han begik oprør mod Estrup-regimets despoti, blev nyromantiker og kulturradikal fritænker blot for at undsige sig kulturradikalismen og bevæge sig i retning af, hvad man kan kalde radikal kulturpessimisme.

Niels V. Kofoeds bog "Henrik Pontoppidan – Anarkismen og demokratiets tragedie" følger den ideologiske udvikling i Pontoppidans forfatterskab fra anarkismen som bærende politisk utopi, til symbolisme og nyromantik og frem til dommedagsstemningen ved 1. verdenskrigs begyndelse.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

Forfatteren Jakob Ejersbo inspirerer endnu. Hans bøger bliver læst, romanen Liberty er blevet dramatiseret af DR i 2018, og der er skrevet og produceret dokumentar om mennesket bag forfatterskabet. Jakob Ejersbos forfatterskab. Et portræt præsenterer forskellige indfaldsvinkler til Ejersbo og hans værker. Bogen trækker væsentlige temaer frem og viser forfatterskabets centrale placering i samtidslitteraturen. Interviews med vennen Hans Lucht og forskerne Kirsten Thisted og Stig Neumann byder ind med analyser og personlige bud på det særlige ved Ejersbo. Bogen indeholder desuden uddrag af Ditte Steensballes Lejligheder (2016) og Rune Skyum-Nielsens Jacob var her (2017), der er baseret på samtaler med Ejersbos familie og venner. Endelig indeholder Jakob Ejersbos forfatterskab. Et portræt en miniantologi med uddrag fra nogle af Ejersbos værker. Jakob Ejersbos forfatterskab er realistisk, provokerende, gribende og frem for alt aktuelt og relevant i en kaotisk og globaliseret verden. Jakob Ejersbos forfatterskab. Et portræt er til dig, der har lyst til at blive introduceret til et af Danmarks helt store forfatterskaber.

Bodil Wambergs læsning af Leif Panduros forfatterskab udfordrer den gængse idé om, at romanerne hverken er mere eller mindre end humoristiske og groteske. I stedet når Bodil Wamberg frem til, at der både i romanerne og i tv-spillene gemmer sig dybe skildringer af både menneskelige og samfundsmæssige konflikter, og at Leif Panduros litterære verden rummede alt fra galskab til død.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

Dan Turèll døde for tyve år siden, men er stadig kendt af de fleste. Hans krimier er standardinventar i ethvert sommerhus, hans digte er på pensum i både folkeskole og gymnasium, og når en yngre hip digter stiller sig an i landskabet, må vedkommende altid finde sig i at blive sammenlignet med Onkel Danny – hvilket endnu ikke er faldet ud til nogen levendes fordel.

For Dan Turèll var som forfatter, mediemenneske, flanør og samfundsrevser larger than life. Han startede som indadvendt jazzelskende avantgardist og endte med at blive dansk litteraturs første rigtige rockstjerne og befolkningens yndlingshipster og kæledægge; nogle elskede selvfølgelig at hade ham, men de fleste syntes bare, han var fræk, sød, skæg, klog og fantastisk.

Denne bog er en krønike om en dreng fra Vangede, der blev til hele Danmarks Onkel Danny, om hans tid, dens tendenser, politik og kultur.
 

30 år efter sin tragisk tidlige død er Michael Strunge stadig en af landets mest populære digtere. For Michael Strunge flød digtningen og virkeligheden ofte sammen. Det var hans styrke og svaghed. Det blev hans skæbne. I dette smalle spor trådte mennesket Michael Strunge frem. Det samme gør hans myte.

Biografien MICHAEL STRUNGE – DIGTNING OG VIRKELIGHED er fortællingen om digterens liv og værk baseret på hans egne udgivelser og det store kildemateriale af efterladte tekster, breve, artikler, tv- og radioudsendelser. Samt ikke mindst mange timers personlig samtale med de mennesker, der var tættest på Michael Strunge; familie, venner, kærester og kollegaer.

Biografien er samtidig et billede af en tid: 70’ernes og 80’ernes danske samfunds- og kulturliv. Her optræder blandt andre kulturpersonligheder som Poul Borum, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Dan Turèll, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup i en personlig og farverig fortælling om opvæksten i Hvidovre, de tidlige digterambitioner og den senere så stormombruste forfatterkarriere.

Marina Allemano er litteraturforsker, født i Danmark, men har levet det meste af sit liv i Canada, hvor hun også har taget sin universitetsuddannelse. Hun har undervist i skandinavisk litteratur i en årrække og taget bl.a. Henrik Ibsen, August Strindberg, H-C. Andersen, Karen Blixen, Agnes Henningsen og Suzanne Brøgger under behandling. 2004 udgav Gyldendal hendes introduktion til sidstnævntes forfatterskab.

I Hav-frue er det blevet Hanne Marie Svendsens tur. Bogen udkom oprindeligt i 2010. Og det er en yderst grundig og indsigtsfuld gennemgang af forfatterskabet, Allemano præsenterer. Hun kommer ind på den biografiske baggrund for forfatterskabet, men det er værkerne, der står i centrum, lige fra Mathildes drømmebog over Guldkuglen og Under solen til Nilaus under isen og Rudimenter af R.

Allemano påviser påvirkninger og slægtskaber og demonstrerer, hvordan de forskellige temaer – havet, spejlet, forholdet mellem kønnene før og nu, rejsen som udviklingsmulighed, drifter og fortrængninger - og demonstrerer, gennemspilles og udvikler sig i romaner, noveller, børnebøger, radiospil m.m. 

I 1979 blev bragte Danmarks Radio halvanden times portrætudsendelse om og med den folkekære danske forfatter, Klaus Rifbjerg, og det er denne radiomontage, som her er udgivet. Bogen giver et personligt indblik i Rifbjergs forfatterskab, og samtalen falder blandt andet på kunsten som en art etisk pædagogik og om miste sin identitet, når ansvaret overgives til andre.

Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. I 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen, og i 1969 som lektor ved Danmarks lærerhøjskole. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform.