Søgeresultater: 62

Rainer Maria Rilke er ikke blot en af de betydeligste tysk-sprogede modernister; igen og igen tager han også livtag med centrale eksistentielle problemstillinger.

”Hvis bare én eneste kvinde fortalte sandheden om sit liv, ville jorden slå revner”. Sådan siger Jonnas moster Marie i Kirsten Thorups roman ”Den yderste grænse”. Siden sin debut for godt 40 år siden har Kirsten Thorup fortalt sandheder om især kvinders, men også mænds og børns liv. I sin bog om Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid har Marianne Juhl fokuseret på forfatterskabets brændpunkter, dér hvor jorden slår revner, og stærke følelser blotlægges. F.eks. i Jonna-serien, hvor forfatteren går i dybden med den enkelte kvindes svære identitetskonflikter i de tiår, hvor kvinderne tog de første skridt ud af husmor-rollen som den eneste. Eller i Bonsai, hvor hun fortæller om al den smerte og skam, det fremkalder, når en homoseksuel mand forsøger at skjule sin afvigelse ved at gifte sig med en kvinde. I Ingenmandsland, hvor hun viser os, hvordan vores såkaldte velfærdssamfund bortdømmer alderdommen som livsepoke og gør os døde før døden.  Men ét tema går ifølge Marianne Juhls bog som et strømførende kabel gennem hele Kirsten Thorups forfatterskab: Familien som tilværelsens uomgængelige grundsten, uanset om vi stifter familie eller vælger den fra, flygter fra den eller drømmer os bort. Under alle omstændigheder ligger nogle af tilværelsens største smertepunkter i familiens skød.

Det er de færreste forfattere, der har skiftet retning så mange gange som Henrik Pontoppidan og alligevel været overbevist og overbevisende, uanset hvorhen deres værker bevægede sig. Han begik oprør mod Estrup-regimets despoti, blev nyromantiker og kulturradikal fritænker blot for at undsige sig kulturradikalismen og bevæge sig i retning af, hvad man kan kalde radikal kulturpessimisme.

Niels V. Kofoeds bog "Henrik Pontoppidan – Anarkismen og demokratiets tragedie" følger den ideologiske udvikling i Pontoppidans forfatterskab fra anarkismen som bærende politisk utopi, til symbolisme og nyromantik og frem til dommedagsstemningen ved 1. verdenskrigs begyndelse.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Franz Kafka blev berømt i årene efter Anden Verdenskrig, i skyggen af atomtruslen og det 20. århundredes totalitarisme. Dengang lå det lige for at fortolke hans forfatterskab som et budskab fra en "kafkask" verden hvor det magtesløse menneske uvægerligt må bukke under for meningsløse bureaukratiske magter. Men Kafkas litterære værker er ikke "kafkaske". Tværtimod drømte han lige fra sine tidligste år om en politisk begivenhed, om et mirakuløst øjeblik hvor menneskene ikke er passive ofre for uforanderlige skæbnemagter, men selvstændige aktører der er i stand til at rokke ved fundamenterne for det fælles liv. I denne bog om en af modernismens vigtigste forfattere forsøger professor i litteraturvidenskab Isak Winkel Holm at trække Kafka ud af koldkrigstidens skygge og ind i vores tid.

"Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation" – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021

Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.

Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare.

"Forvandlingens digtere og fantasiens virkelighed" omhandler Michael Endes og Lloyd Alexanders værker, som Hugo Hørlych Karlsen har analyseret med fokus på de to forfatterskabers tilhørsforhold og placering i forhold til eventyret og den fantastiske litteratur – lige fra de ældste riter, bardernes sange og Odysseen.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

Bodil Wambergs læsning af Leif Panduros forfatterskab udfordrer den gængse idé om, at romanerne hverken er mere eller mindre end humoristiske og groteske. I stedet når Bodil Wamberg frem til, at der både i romanerne og i tv-spillene gemmer sig dybe skildringer af både menneskelige og samfundsmæssige konflikter, og at Leif Panduros litterære verden rummede alt fra galskab til død.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

Marina Allemano er litteraturforsker, født i Danmark, men har levet det meste af sit liv i Canada, hvor hun også har taget sin universitetsuddannelse. Hun har undervist i skandinavisk litteratur i en årrække og taget bl.a. Henrik Ibsen, August Strindberg, H-C. Andersen, Karen Blixen, Agnes Henningsen og Suzanne Brøgger under behandling. 2004 udgav Gyldendal hendes introduktion til sidstnævntes forfatterskab.

I Hav-frue er det blevet Hanne Marie Svendsens tur. Bogen udkom oprindeligt i 2010. Og det er en yderst grundig og indsigtsfuld gennemgang af forfatterskabet, Allemano præsenterer. Hun kommer ind på den biografiske baggrund for forfatterskabet, men det er værkerne, der står i centrum, lige fra Mathildes drømmebog over Guldkuglen og Under solen til Nilaus under isen og Rudimenter af R.

Allemano påviser påvirkninger og slægtskaber og demonstrerer, hvordan de forskellige temaer – havet, spejlet, forholdet mellem kønnene før og nu, rejsen som udviklingsmulighed, drifter og fortrængninger - og demonstrerer, gennemspilles og udvikler sig i romaner, noveller, børnebøger, radiospil m.m. 

Henrik Ibsen havde i starten store vanskeligheder med at slå igennem som dramatiker, men efter premieren på Samfundets støtter i 1877 blev han hovedleverandør til det moderne drama på Det Kongelige Teater, selv om publikum ofte følte sig desorienteret på grund af hans provokerende skuespil. Bogen skildrer dette dilemma og redegør for teatrets førsteopførelser af Ibsens nutidsdramatik i perioden 1877-1988.

I 1979 blev bragte Danmarks Radio halvanden times portrætudsendelse om og med den folkekære danske forfatter, Klaus Rifbjerg, og det er denne radiomontage, som her er udgivet. Bogen giver et personligt indblik i Rifbjergs forfatterskab, og samtalen falder blandt andet på kunsten som en art etisk pædagogik og om miste sin identitet, når ansvaret overgives til andre.

Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. I 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen, og i 1969 som lektor ved Danmarks lærerhøjskole. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform.

Doktordisputats om i Svend Åge Madsens forfatterskab 1962-1986