Søgeresultater: 608

Selvom sidste halvdel af 1700-tallet var en god tid for Danmark, så lurede frygten for stormagten Rusland, der gjorde krav på Sønderjylland. Den holstenske greve og embedsmand Caspar von Saldern var en mand med ekstraordinære politiske evner, der færdedes hjemmevant både hos Christian den Syvendes hof i København og ved hoffet i Skt. Petersborg, og det var i høj grad hans fortjeneste, at krigen mellem Danmark og Rusland aldrig blev realitet.
Marianne Skovmands historiske roman "Caspar. En mands stædighed" er en eventyrlig beretning om manden, der fik sikret varig fred mellem de to lande. Marianne Skovmand er en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet den historiske roman "Caspar. En mands stædighed".

Revideret udgave af Peter Ørsteds biografi om Gajus Julius Caesar udgivet som ebog i formatet epub

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Dagmar er datter af "Europas svigerfar", Christian IX. Hendes ældste bror blev konge af Danmark, hendes næstældste bror konge af Grækenland. Hendes søster blev englands dronning, selv blev hun zarina af Rusland. Hendes svigerfar blev myrdet under den russiske revolution. Hun levede det meste af sit voksne liv i overdådig luksus i Rusland og var midtpunkt ved de store baller i Vinterpaladset. Efter revolutionen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun døde i 1928.

Dagmar er historien om den danske prinsesse, der var vidne til nogle af de største historiske omvæltninger i dette århundrede.

Inger-Lise Klausen har haft adgang til hidtil uåbnede arkiver i Rusland og USA. En række breve og dagbogsoptegnelser fra disse arkiver gengives her for første gang og giver et enestående indblik i Dagmar og hendes liv.

I hele den danske kongerække træder Christian IV frem som den mest kendte og kontroversielle af alle regenter – han lever i vores bevidsthed som en myte. Vi kender ham som byggekongen med de tårnhøje ambitioner, det skrantende ægteskab, de lidenskabelige affærer og de horeunger, der følger med. Ud fra breve og samtidige beretninger tegner Bodil Wamberg et psykologisk portræt af manden bag de store bedrifter og de bloddryppende skandaler.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Hun har gjort det igen. Bodil Wamberg … er helt på toppen med sin Christian IV-historie." – B.T.

"Det er blevet en varm og levende bog, en af de gode, hvor man hele vejen diskuterer med forfatteren …" – Politiken

"Jeg mindes ikke at have set se varm en skildring af Christian …" – Ekstra Bladet

"Christian 8. er på én gang en af de mest upåagtede og mest omdiskuterede personligheder i nyere dansk og norsk historie. Både mens han levede og i tiden efter har historikere og memoireforfattere hæftet vidt forskellige karakteristikker på denne gådefulde mand – fra ufolkelig, uvederheftig, smålig, konfliktsky, nydelsessyg og selvglad til pragmatisk, begavet, myreflittig, statelig, humanistisk og menneskelig. Den virkelige sandhed ligger muligvis midt imellem. Muligvis. For alt afhænger jo af øjnene, der ser.

Formålet med denne bog er at kaste et klarere lys over dette sammensatte menneske, hans samtid og de vilkår, han måtte leve med under de mange omskiftelser i sit godt 61 år lange liv."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Biografien om en af dansk kulturhistories store personligheder, forfatteren og medstifter af Det Radikale Venstre, Edvard Brandes, udkom første gang i 1987. Bogen giver et nærgående billede af et temperamentsfyldt og begavet menneske set i sammenhæng med hans samtid gennem godt firsindstyve år fra 1847 til 1932. Biografien er forsynet med en ny efterskrift, der fører perspektivet op til en mere moderne kulturkamp, hvor Brandes-brødrene stadig er højaktuelle.

Erindringsbogen handler bl.a. om forfatterens spæde start som publicist på det nu hedengangne socialdemokratiske Aarhus-dagblad Demokraten og om hans tid på Jyllands-Posten, hvor ikke mindst den navnkundige litteratur- og teateranmelder Jens Kruuse gjorde indtryk på ham.

Desuden handler den om hans meritter som redaktør af tidsskriftet Exil (sammen med den meget lærde frankofile Niels Egebak), den handler om Mogens Glistrup, Bent Jensen og Henrik Stangerup, om hans voksende politiske interesse, som bl.a. førte ham til Gdansk for at interview Lech Walesa.

Og så handler den om Brørup, hvor forfatteren trådte sine barnesko. Skolen var en gru; men i Brørup fandtes der også en bibliotekar og en bogbinder, og de havde sans for den belæste og lidt sære dreng. De havde haft en sørgelig kærlighedshistorie begge to. ”Men i deres asyl i Brørup skabte de forår i den evige vinter, og livet har ikke lært mig stort andet end at holde med dem, som blomstrer i deres nederlag og savn.”

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Statsmanden Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Mange bønder kunne takke ham for de skelsættende landboreformer, han satte på dagsordenen og fik indført til stor glæde for den menige bonde i 1800-tallet og helt op i vor tid.

Claus Bjørns bog om Christian Ditlev Frederik Reventlow fortæller både om den store mands betydning for Danmark og om hans privatliv. På den måde er bogen både et spændende portræt af en statsmand og en fortælling om en af de vigtigste perioder i danmarkshistorien. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

Forfatterkommentarer til 'Kongens køtere'