Søgeresultater: 59

VILDE SVANER fortæller Kinas historie gennem tre generationer: forfatterens, hendes mors og hendes bedstemors.

Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general.

Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem.

Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den privilegerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London.

”En grusom, men meget smuk fortælling.”
- Information
 

Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.

Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

Formidabel og medrivende fortælling om en af den nordiske histories vigtigste personer, Olav den Hellige. Samtidig giver bogen et nyt og spændende om livet i Norden i slutningen af vikingetiden.

Den norske historiker Tore Skeie spænder det store lærred op og tager læseren med på en forrygende færd gennem den turbulente periode, hvor vikingetiden nærmede sig slutningen. Mens krigsherrerne sloges, allierede byttede side og store sølvskatte skiftede hænder, bredte vold, brutalitet og ødelæggelser sig, spredte kristendommen sig i de nordiske lande og gav grobund til en ny samfundsorden. Med Olav som centrale figur giver Tore Skeie os et nyt blik på den nordiske forhistorie og løfter vikingetidens mennesker og begivenheder op og ud af sagaerne og ind i større europæiske kontekster og sammenhænge.

Volker Weidermann (Oostende 1936, Drømmere) skriver i denne dobbeltbiografi om forholdet mellem Tysklands store efterkrigsforfatter, Günther Grass, og Tysklands mest berømte litteraturkritiker, Marcel Reich-Ranicki. De to havde en meget ens opvækst, men da Anden Verdenskrig kom, stod de på hver sin side af historien: Jødiske Reich-Ranicki oplevede krigen fra Warszawas ghetto, Grass var i Wehrmacht, og han forsøgte desperat at komme til fronten, troede på Hitler og på tysk sejr. Næsten hele Reich-Ranickis familie døde i Holocaust.

Med stor åbenhed fortæller Ulrik Federspiel om sit liv som ledende embedsband – direktør, departementschef og ambassadør – i hjertet af dansk politik. Fra han indledte sin karriere først i 1970’erne til han i 2009 gik over til et job i det private erhvervsliv.  

Federspiel var direktør i Udenrigsministeriet i årene, da Sovjetunionen gik i opløsning og departementschef i Statsministeriet under Poul Nyrup-Rasmussen. Siden blev han ambassadør i Washington i den dramatiske periode fra 2000 til 2005, men vendte siden tilbage som direktør for Udenrigsministeriet.

Federspiel har et fantastisk overblik over det udenrigspolitiske stof og leverer så vel de store linjer som de bemærkelsesværdige anekdoter fra magtens centrum.

Vi kommer helt tæt på en lang række begivenheder i den nyere Danmarkshistorie: Fra indgåelsen af Romtraktaten i 1971, over Murens fald, til 9/11 og Irakkrigen. Fra arbejdsløshedskrisen i 1990'erne over den kontroversielle sag om forfatteren Salman Rushdie til sagen om Muhammed-tegningerne, den danske Guantanamo-fange og Libanonevakueringen. 

Angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001 oplever vi set fra Washington, og det deraf følgende forløb op til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan og Irak. Den danske krigsdeltagelse beskrives her for første gang tæt på den amerikanske beslutningsproces.

Margaret Thatcher, Robert Mugabe, George W. Bush og Donald Trump – og så naturligvis en lang række af danske politikere – er blot nogle af de personer, Federspiel præsenter læseren for i denne bog.

I sidste halvdel af Anden Verdenskrig stillede Sverige hjælp til rådighed for sine to venner, Norge og Danmark, i form af politilejre, hvortil flygtninge fra de to tysk-besatte lande kunne samles og forberede sig på at vende tilbage til deres hjemlande, når tyskerne gav op. I hjemlandene skulle poititropperne genoprette ro og orden i samfundet, og trods Sveriges neutralitet accepterede tyskerne dette formål. Som tiden gik, ændrede polititropperne imidlertid karakter til mere regulære tropper med en simpel våbenudrustning. Med tiden kom den såkaldte Danske Brigade til at bestå af ca. 5.000 danske flygtninge placeret rundt omkring i Sverige i forskellige lejre. Blandt flygtningene var ca. et dusin danske piloter, som i største hemmelighed blev placeret to og to i forskellige svenske flyflottiljer, hvor de med tiden fik adgang til Sveriges bedste kampfly, nemlig styrtbombeflyet SAAB B17. I krigens sidste dage samledes disse piloter på flyflottiljen F7 Såtenäs ved bredden af Vänern. Her dannede de Den Danske Brigades Flyverstyrke , hvis opgave var - med det eneste virkelig slagkraftige våben, B17 flyet, som Brigaden havde fået adgang til i Sverige - at støtte Den Danske Brigades hjemkomst til Danmark. Den 5. maj 1945 stod otte danske piloter med otte danske teknikere som telegrafister foran otte B17 fly, som i løbet af natten var blevet forsynet med dansk nationalitetsbemaling, parat til at flyve mod København. Én af disse piloter var Carlo Hjalmar Sandqvist - pilot i Danmark inden verdenskrigen, modstandsmand under krigen, interneret i tysk koncentrationslejr, flygtet ved at hoppe af i farten fra et tysk militærtransporttog, hvor han var gidsel, flygtning i Sverige. Det er Carlo, som er Pilot i Den Danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig.

”Om morgenen ringer vækkeuret på min telefon. Jeg står op, tænder lyset på badeværelset, børster tænder, tager tøj på, varmer vand i el-kedlen til kaffe, rister lidt brød, finder noget syltetøj i køleskabet. Jeg hører måske lidt radio, før jeg tager metroen hen på arbejde, fordi min cykel er punkteret. Før jeg går, tjekker jeg lige rejseplanen, så jeg er sikker på at tage den hurtigste rute til laboratoriet.
Ud over tandbørstning og det med at tage tøj på, kunne ingen af de ting lade sig gøre, hvis ikke ham, denne her bog er skrevet om, havde fået en idé og lavet et bestemt eksperiment for 200 år siden. Et eksperiment, ingen før han havde haft fantasi til at lave. Alle andre var nemlig enige om, at det, han ledte efter, ikke fandtes. Men det gjorde det, og han fandt det. Eksperimentet ændrede verden og måden man opfattede den på radikalt. Lærebøgerne i fysik skulle skrives om. Et gammelt verdensbillede forsvandt, og et nyt dukkede frem.
Før Ørsted gjorde sin opdagelse, så morgenen snarere sådan her ud: Om morgenen vågner jeg ved, at hanen galer. Jeg står op og tager tøj på, tænder olielampen og henter brænde til komfuret. Jeg henter vand i kedlen og varmer det over ilden. Jeg finder syltetøjet ude i fadeburet, rister og kværner kaffe, hælder vand hen over og drikker det, før jeg skal afsted. Min hest er punkteret, så jeg må gå hele vejen hen til arbejde. Før jeg går, vækker jeg lige Åge for at høre, hvilken vej jeg skal gå for at undgå at få for meget mudder på skoene.”
Sådan begynder Johan Olsens bog, der udkommer i anledning af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
Bogen er illustreret delvis af faktuelle billeder og modeller, delvis af Thomas Hjorthaabs humoristiske streg, der også har akkompagneret Johans kloge ord i både Bogen om verden og Hvad er et æg?

Selvom sidste halvdel af 1700-tallet var en god tid for Danmark, så lurede frygten for stormagten Rusland, der gjorde krav på Sønderjylland. Den holstenske greve og embedsmand Caspar von Saldern var en mand med ekstraordinære politiske evner, der færdedes hjemmevant både hos Christian den Syvendes hof i København og ved hoffet i Skt. Petersborg, og det var i høj grad hans fortjeneste, at krigen mellem Danmark og Rusland aldrig blev realitet.
Marianne Skovmands historiske roman "Caspar. En mands stædighed" er en eventyrlig beretning om manden, der fik sikret varig fred mellem de to lande. Marianne Skovmand er en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet den historiske roman "Caspar. En mands stædighed".

Forfatterkommentarer til 'Kongens køtere'

”En spændende, sprudlende, usædvanlig livshistorie og samtidigt en super introduktion til DDR. Skrevet med et godt blik for danske læseres interesser og forudsætninger – og det hele fortalt med humor.” Thomas Borchert, journalist, Frankfurter Rundschau og Jyllands-Posten

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.