Søgeresultater: 169

Selvom sidste halvdel af 1700-tallet var en god tid for Danmark, så lurede frygten for stormagten Rusland, der gjorde krav på Sønderjylland. Den holstenske greve og embedsmand Caspar von Saldern var en mand med ekstraordinære politiske evner, der færdedes hjemmevant både hos Christian den Syvendes hof i København og ved hoffet i Skt. Petersborg, og det var i høj grad hans fortjeneste, at krigen mellem Danmark og Rusland aldrig blev realitet.
Marianne Skovmands historiske roman "Caspar. En mands stædighed" er en eventyrlig beretning om manden, der fik sikret varig fred mellem de to lande. Marianne Skovmand er en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet den historiske roman "Caspar. En mands stædighed".

Dagmar er datter af "Europas svigerfar", Christian IX. Hendes ældste bror blev konge af Danmark, hendes næstældste bror konge af Grækenland. Hendes søster blev englands dronning, selv blev hun zarina af Rusland. Hendes svigerfar blev myrdet under den russiske revolution. Hun levede det meste af sit voksne liv i overdådig luksus i Rusland og var midtpunkt ved de store baller i Vinterpaladset. Efter revolutionen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun døde i 1928.

Dagmar er historien om den danske prinsesse, der var vidne til nogle af de største historiske omvæltninger i dette århundrede.

Inger-Lise Klausen har haft adgang til hidtil uåbnede arkiver i Rusland og USA. En række breve og dagbogsoptegnelser fra disse arkiver gengives her for første gang og giver et enestående indblik i Dagmar og hendes liv.

I hele den danske kongerække træder Christian IV frem som den mest kendte og kontroversielle af alle regenter – han lever i vores bevidsthed som en myte. Vi kender ham som byggekongen med de tårnhøje ambitioner, det skrantende ægteskab, de lidenskabelige affærer og de horeunger, der følger med. Ud fra breve og samtidige beretninger tegner Bodil Wamberg et psykologisk portræt af manden bag de store bedrifter og de bloddryppende skandaler.

Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

"Hun har gjort det igen. Bodil Wamberg … er helt på toppen med sin Christian IV-historie." – B.T.

"Det er blevet en varm og levende bog, en af de gode, hvor man hele vejen diskuterer med forfatteren …" – Politiken

"Jeg mindes ikke at have set se varm en skildring af Christian …" – Ekstra Bladet

"Christian 8. er på én gang en af de mest upåagtede og mest omdiskuterede personligheder i nyere dansk og norsk historie. Både mens han levede og i tiden efter har historikere og memoireforfattere hæftet vidt forskellige karakteristikker på denne gådefulde mand – fra ufolkelig, uvederheftig, smålig, konfliktsky, nydelsessyg og selvglad til pragmatisk, begavet, myreflittig, statelig, humanistisk og menneskelig. Den virkelige sandhed ligger muligvis midt imellem. Muligvis. For alt afhænger jo af øjnene, der ser.

Formålet med denne bog er at kaste et klarere lys over dette sammensatte menneske, hans samtid og de vilkår, han måtte leve med under de mange omskiftelser i sit godt 61 år lange liv."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Statsmanden Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Mange bønder kunne takke ham for de skelsættende landboreformer, han satte på dagsordenen og fik indført til stor glæde for den menige bonde i 1800-tallet og helt op i vor tid.

Claus Bjørns bog om Christian Ditlev Frederik Reventlow fortæller både om den store mands betydning for Danmark og om hans privatliv. På den måde er bogen både et spændende portræt af en statsmand og en fortælling om en af de vigtigste perioder i danmarkshistorien. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.

Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen. Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.

En novemberdag i 1959 blev den danske FN-diplomat Povl Bang-Jensen fundet død i en park i New York, skudt gennem hovedet med sin egen revolver. I direkte strid med en ordre fra FN’s generalsekretær havde Bang-Jensen nægtet at udlevere navnene på de flygtninge, der under løfte om anonymitet havde vidnet for den særlige FN-komité, hvis opgave det var at udrede omstændighederne omkring opstanden i Ungarn i 1956.
Trods adskillige undersøgelser lykkedes det i sin tid aldrig at få klarhed over årsagen til Bang-Jensens tragiske skæbne. Bo Lidegaard har benyttet hidtil utilgængelige informationer til at tegne et nyt billede af et speget historisk forløb - og af Povl Bang-Jensens ensomme kamp mod den kolde krigs ubønhørlige logik.

Den højeste pris er hædret med Professor Sven Henningsens æreslegat.

"Bo Lidegaard har skrevet en forbilledlig beretning om Bang-Jensens tragedie."
- Bent Jensen, Morgenavisen Jyllands-Posten

"Hans indblik i de internationale forviklinger og Bang-Jensens psykologiske kompromisløshed er spundet sammen, så det er en John le Carre værdig."
- Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

"Bo Lidegaard har - igen - givet os en yderst velskrevet, ekstremt afbalanceret og perspektivrig bog."
- Tøger Seidenfaden, Politiken

Niels Stensen var en af Danmarkshistoriens mest banebrydende videnskabsmænd. På hans tid fandt man langt de fleste svar på tidens spørgsmål ved at diskutere filosofisk eller lede efter svarene i Biblen. Stensen var en af de første, der benyttede den naturvidenskabelige metode. Han undersøgte døde mennesker og dyr. Han udførte omhyggelige iagttagelser og konstruerede derefter en forklaring, som passede med det, han havde observeret.

Han var den første, der forklarede, hvordan vi græder. Tidligere mente man, at spyt og tårer blev dannet hjernen, men Stensen beskrev i 1662 spytkirtler, tårekirtlen og tårekanalen. Han var også den første, som fastslog, at sjælen ikke kan sidde i hjertet. Desuden påviste han, at Jordens geologiske lag er dannet over tid, hvorefter de er blevet påvirket af naturens kræfter. Han foreslog ud fra sin opdagelse, at de geologiske lag er en slags registrering af, hvad der tidligere er sket på Jorden.

Bogen er rigt illustreret med over 250 malerier, stik, kort og fotos.

MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.

PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.