Søgeresultater: 177

I Marie Tetzlaffs bog kommer syv russere mellem 20 og 30 år til orde. De er vokset op med Gorbatjov og Jeltsin, glasnost og perestrojka, politisk frihed og statsbankerot, rå forretningsmetoder og nye muligheder. De syv livshistorier i " – men det er jo Rusland!" giver et nærgående billede af, hvordan det har påvirket dem.



Ilja kører på Ural-motorcykel – uden kørekort – og arrangerer heavy metalkoncerter. Vanja læser klassisk litteratur. Manja fik sit første barn som 17-årig og skriver speciale i historie. Grisja arbejder i reklamebranchen og bruger 14 timer i døgnet på internettet. Julia har boet i Tyskland og Canada, men har ingen uddannelse og søger en rig mand. Jurij er omsider faldet til ro som ansvarsfuld far og ægtemand, og Nadja, der er den ældste af seks børn, har gjort oprør mod sin ortodokse, patriarkalske far. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 skiftede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

"Efterladte erindringer" er fjerde og sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Det strækker sig fra debuten i 1899 og til Aakjærs død i 1930, og kommer omkring ægteskabet med Nanna Krog, livet på Jenle, forfatterskabet og venskaberne med mange af landets store kulturpersonligheder på den tid. Sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

VILDE SVANER fortæller Kinas historie gennem tre generationer: forfatterens, hendes mors og hendes bedstemors.

Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general.

Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem.

Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den privilegerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London.

”En grusom, men meget smuk fortælling.”
- Information
 

En række fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne - et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Alle bidrag er nyskrevne, og skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Generalens veje og vildveje er historien om at sætte sig i en ensom chefstol på en kold og stormomsust top og få det bedste ud af det. Og om DR som en hovmodig storebror, der pludselig vågner op for at imødegå konkurrencens hårde vilkår, og som med tiden også indser dens helbredende virkninger. Christian S. Nissen udgav bogen i 2007, tre år efter han stoppede som generaldirektør i DR.

Erindringsbog af grundlæggeren og lederen Knud W. Jensen (1916-2000) af Louisiana Museet i Humlebæk med omtale af kunstmuseets historie frem til foråret 1993 samt historien om overtagelsen af forlaget Gyldendal.

Erindringsbog, der med udgangspunkt i fortællingen om Yom Kippur-krigen i 1973 og Pundik-familiens historie gennem fem generationer giver indsigt i, hvordan konflikterne i Mellemøsten udspiller sig på det menneskelige plan.

I den amerikanske klassiker "Tolv år som slave" fortæller Solomon Northup sin ufattelige historie om slaveriet i 1800-tallets USA. Bogen bag Oscar-vinderen "12 Years a Slave".

I sommeren 1914 blev H.C. Brodersen indkaldt til tysk krigstjeneste. Første Verdenskrig var brudt ud, og de unge mænd i Sønderjylland, som dengang hørte under Det Tyske Kejserrige, måtte drage i krig. Brodersen skrev dagbog hele vejen igennem – fra indkaldelsen og mobiliseringen til skyttegravenes elendighed på Vestfronten og videre til fransk krigsfangenskab fra oktober 1918, inden han i april 1919 kunne vende hjem. Krigsdagbogen er både elementært spændende og dybt bevægende. Vi møder krigen i al dens forfærdelige gru, samtidig med at vi får et blik ind i de helt særlige forhold, som gjorde sig gældende for sønderjyderne i Den Store Krig. Erindringerne blev udgivet første gang i 1933. I denne genudgivelse har historikerne René Rasmussen, Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård bidraget med forord, efterskrift og forklarende kommentarer.

Et ungt jødisk par mødes i Tivoli i midten af 1930’erne og forelsker sig. Rachel er fra København, og Israel er en forretningsmand fra Litauen. De bliver gift året efter og bosætter sig i Litauen uden at ane, hvordan historie og verdenspolitik, nazisme, kommunisme og krig vil gribe ind i deres liv og gøre deres skæbne til en fortælling om det 20. århundrede. En genspejling af en tid, hvor politisk fanatisme og ondskab får frit spil.

Rachel og Israel og deres lille familie undslipper den sikre død under Hitler, men ender i Stalins Gulaghelvede og 16 års deportation i Sibirien. Det er ikke etnisk udrensning, men social udrensning. De tilbagelægger i alt 30.000 km og bliver som retsløse folkefjender kastet rundt af et system, der er bygget på vilkårlighed og brutalitet. Men de overlever og viser, at det ikke altid behøver at gå fra slemt til værre, og at håb kan sejre over tyranni og ondskab. I 1957 lykkes det familien med en dansk statsministers mellemkomst at komme til Danmark – Rachels hjemland.

Erindringerne 16 ÅR I SIBIRIEN udkom første gang i 1982 og er siden blevet en bestseller og en klassiker i nyere dansk erindringslitteratur. Den udkommer nu i en ny udgave med et forord skrevet af sønnen Samuel Rachlin, der trækker de historiske linjer op til nutiden med Ruslands invasion af Ukraine, hvor titusindvis af ukrainere er blevet deporteret til Sibirien, som det skete for hans forældre og søskende for mere end 80 år siden. Læs også SKÆBNER I SIBIRIEN, hvor der fortælles om andre ofre for Stalintidens vilkårlighed. 

Hun blev født blind og er seende som få. Lad os møde kvinden, der hellere tænder et lys end forbander mørket. Lad os se hende som hun træder os i møde gennem sine mails til en dansk ven. Lad os følge hendes tanker om liv, død og eksistens. Lad os høre hende fortælle om, hvordan det er som familie at miste sin rodfæstelse og genvinde sin eksistens. En kvindeskæbne indlejret i Palæstinas aktuelle historie.

Nelson Mandela nåede ikke at gøre sin erindringsbog færdig, men den sydafrikanske forfatter Mandla Langa har haft adgang til Mandelas ufærdige kladder og omfattende notesbøger samt et stort arkivmateriale og har samlet det i en levende og inspirerende beretning om Mandelas præsidentperiode. Det er historien om et land i opbrud og fødslen af et demokrati. Det er også historien om de udfordringer, som Mandela måtte overvinde for at nå sin vision om et befriet Sydafrika. Og frem for alt fuldender den portrættet af en enestående statsmand, som få i verdenshistorien har kunnet måle. Bogen lægger sig i forlængelse af den internationale bestseller Vejen til frihed og har forord af  Mandelas enke, Graça Machel. Den udkommer i en lang række lande verden over.