Søgeresultater: 54

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Vejen til et lykkeligt Danmark Thorvald Stauning ville gøre Danmark til et lykkeland. Det er vi blevet. I dag er danskerne blandt de lykkeligste folk i verden. Men hvor længe? Vi lever i en opløsningstid. Fundamentet under vores samfund slår revner. Uligheden stiger, mange danskere føler sig utrygge, og stadig flere mister troen på, at politik kan gøre en positiv forskel i deres liv. Sådan var det også i 1930’ernes Danmark – vores tid minder om Staunings. Måske vi kan lære af ham? Det mener Dan Jørgensen. I denne bog blæser han derfor til værdikamp imod det borgerlige Danmark, som er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv. Dette er en bog om, at politik gør en forskel. Det er en beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

Forfatter Hans Lyngby Jepsens biografi over den tidligere socialdemokratiske leder og statsminister Thorvald Stauning (1873-1942). Bogen går helt tæt på den kontroversielle politiker, hans barndom og ungdom, voksenliv og alderdom. Hans Lyngby Jepsens biografi forsøger at tegne et portræt af mennesket Thorvald Stauning.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Hans Lyngby Jepsen blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Han flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede Hans Lyngby Jepsen henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

I 1975 kunne Anker Jørgensen igen sætte sig i spidsen som statsminister for en dansk regering, efter Socialdemokratiet i et par år måtte overlade styringen til en venstreregering. I sin dagbog fortæller han om de turbulente år i det danske politiske liv og de udfordringer, Socialdemokratiet stod over for. Denne del af dagbøgerne slutter ved regeringsændringen, hvor Svend Auken bliver minister. Anker Jørgensen fortæller desuden om sine private oplevelser i perioden. Anker Jørgensen (1922-2016) er et ikonisk navn i dansk politik. Han var socialdemokrat og bestred blandt andet posten som socialdemokratiets formand og statsminister. Under besættelsen var han en del af modstandsbevægelsen, hvor han kom til at lede en militærgruppe, der modtog og distribuerede våben og ammunition.

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

HELLE THORNING-SCHMIDT skrev sig ind i historiebøgerne som den første kvindelige formand for Socialdemokratiet og landets første kvindelige statsminister. I denne bog fortæller hun om sit liv til journalist Nina Munch-Perrin. Det er en beretning om en politisk karrierekvinde, der med sin kontante udstråling og sin internationale gennemslagskraft nåede toppen hurtigt, men som lige så hurtigt lærte, at hun i landets øverste politiske embede i den grad fik brug for de ord, hun som ung pige i Ishøj havde sagt til sig selv, når livet var hårdt: Hvad man ikke dør af … Nok er dette en fortælling om magt og politik, om finanskrise, lærerlockout, en skattesag og en verdensberømt selfie, men især er det en beretning om forældre og børn, om familie og opdragelse, om at værne om sine nærmeste, og om det at holde fast i, hvad man har fået med hjemmefra – sin værdighed – også når det er allersværest. Forfatteren har, ud over hovedpersonen selv, talt med ægtefællen Stephen, moderen Grete, døtrene Johanna og Camilla, og svigerforældrene Neil og Glenys. Og med en del venner og – enkelte –knap så gode venner. Fra Noa Redington til Bjarne Corydon, fra Frank Jensen til Ritt Bjerregaard. Alle bidrager de til at tegne et billede af et menneske, en kvinde og en tidligere statsminister, der konsekvent gør tingene på sin egen måde.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

AT TRÆDE I KARAKTER er første af to erindringsbind. 

Hvem er personen bag den senere så markante statsmand, og hvad er han påvirket af? Anders Fogh Rasmussen giver et meget personligt portræt af sine forældre. Han skriver om at føle sig som en bondeknold på Viborg Katedralskole, men ender alligevel med at indtage talerstolen. Han fortæller om kærligheden til Anne Mette og om at være ”weekendfar”.

Fogh skriver om sit liberale livssyn, der er formet af bonde- og andelsbevægelsen, modstandsbevægelsen og ender med at formulere sit frihedsbegreb inspireret af Grundtvig og Kierkegaard. Kort sagt er denne bog et erindringsbind om mennesket bag magthaveren.

Holger K. Nielsen – eller Holger K. som alle kalder ham – fortæller om sin udvikling fra at være ung mand med partisantørklæde til at blive familiefar og parcelhusejer, uden at han af den grund har givet køb på sin drøm om en socialistisk, demokratisk verden. Holger K. valgte tidligt SF som sit parti. Socialisme var efter hans opfattelse garantien for et retfærdigt samfund, men det skulle vel at mærke være en demokratisk socialisme. Sidst i 70‘erne tog han som arg modstander af EF til EF-Parlamentet for at arbejde, men han erkendte hurtigt, at det, der skete i Europa, var noget, danskerne måtte forholde sig til. Det ville ikke forsvinde, bare fordi vi lukkede øjnene. EF og siden EU blev en væsentlig del af Holger K.s liv. Hans tro på, at vejen til en bedre verden går gennem det internationale samarbejde, og hans trang til at dæmme op for de stores mulighed for at handle hen over hovedet på de små har drevet hans EU-politik. Det har også gjort ham til en central figur, der på afgørende tidspunkter har formuleret væsentlige dele af Danmarks Europapolitik.

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.

Erhard Jacobsen fik allerede øje på det i starten af 1970'erne: Socialdemokratiet var splittet mellem at være et arbejderparti og et elitært, venstreorienteret parti. Efter lange overvejelser drog han i 1973 konsekvensen, brød med partiet og dannede Centrum-Demokraterne. Og hvilket brud! Den populære borgmester fra Gladsaxe havde ikke problemer med at skaffe de nødvendige underskrifter, og resultatet blev jordskredsvalget i 1973, hvor Erhards nye parti stormede ind i dansk politik. I biografien ”Erhards sofa” fortæller Erhard Jacobsen med sin velkendte entusiasme og iver selv historien. Han skriver om sin baggrund, om bruddet med Socialdemokratiet, om den til tider hetz-lignende mediedækning af hans person og om den lange kamp for at skaffe det lille midterparti indflydelse. Den danske politiker Erhard Jacobsen (1917-2002) var oprindeligt medlem af Socialdemokratiet, men stiftede i 1973 Centrum-Demokraterne og var formand for partiet frem til 1989. Erhard Jacobsen var medlem af Folketinget 1953-95 og borgmester i Gladsaxe 1958-74. Han har desuden været medlem af Europa-Parlamentet og minister for økonomisk samordning i Poul Schlüters anden regering 1987-88.