Søgeresultater: 7

Kvindens betydning er den overraskende vinkel, som filosoffen Lars-Henrik Schmidt har valgt for sine ironiske erindringer. Den iscenesætter et liv kort som en komisk dans over tragediens afgrund. Jordrystelsen under filosoffens liv står centralt: det pludselige tab af hans første hustru, uden at dødsårsagen kunne forklares. Men spørgsmålet om kvinden udbredes til ni lystspil om en mands forhold til, hvordan kvinder har forholdt sig til ham. Et sted mellem fiktion, fakta og en smule filosofi spejler tresårsfødselaren sig selv i sit forhold til en farmor, en mor, en datter, søstre, koner, veninder, elskerinder, svigere og professionelle.

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.

Som en af vor tids største olieproducenter spiller Saudi-Arabien en væsentlig rolle i den moderne verden, men det er samtidig et samfund, der i høj grad isolerer sig fra omverdenen. Landet anses for at være den arabiske verdens konservative højborg og regeres af en stor og magtfuld kongefamilie, mens samfundsordenen håndhæves strengt af det religiøse politi. Men hvordan former livet sig i et land, hvor kvinder skal være indhyllet i sort fra top til tå, når de færdes offentligt? Hvor ægteskaber er arrangerede og polygami et udbredt fænomen? Hvor medierne censureres? Hvor velfærdmodellen bygger på almisser, og den sociale underklasse importeres fra andre lande? Og hvor blodet flyder på torvene hver fredag efter middagsbønnen, når bødlen har befriet samfundet for storforbrydere og småkriminelle? Meghan D. Jakobsen fik brug for hele følelsesregistret i mødet med denne meget fremmedartede verden og dens lige så fremmedartede befolkning, da hun i forbindelse med sin mands arbejde boede to år i den saudiske hovedstad, Riyadh.

Otte børn forsvandt sporløst i København i årene 1916-1920. Det var et mysterium, men et, som ingen kendte til. Fælles for børnene var nemlig, at ingen savnede dem – de var alle bortadopteret, og alle til en og samme plejemor. En tarveligt udseende og mærkelig kvinde ved navn Dagmar. Først da en ulykkelig ung mor den 2. september 1920 henvendte sig hos politiet, gik der hul på mysteriet. Hun havde et par dage forinden bortadopteret sin to måneder gamle datter, men da hun fortrød, var den lille pige væk, og plejemoren kunne hun ikke få et ord ud af. Det kunne til gengæld politiet. Og efterhånden som et tungt hjerte blev lettet, tegnede der sig billedet af en grufuld drabssag. En barnemorderske, der selv var mor til fire, er hovedperson i denne bog. Hvordan det kunne komme så vidt, kan kun hendes historie gøre begribeligt. Frank Bøghs dokumentariske beretning handler derfor også om livet i Underdanmark for hundrede år siden. Det var en tid, hvor unge kvinder i ulykkelige omstændigheder gemte sig af vejen. En tid, hvor børn kom til verden og forsvandt igen uden spor.

En datter kan som ingen anden konfrontere sin mor med de valg, hun har truffet, og de konsekvenser de har haft.
Camilla Lindemann blev i en alder af 37 år chefredaktør i en hård og på det tidspunkt mandsdomineret bladverden. Et karrierevalg, der kunne få store konsekvenser for hendes familieliv. Dog var det de valg, hun traf på den private front, som fik den største betydning for ikke mindst hendes datter, Caroline: Tre skilsmisser, flytninger og mistede relationer. Det førte til sorg, savn og en vrede, der først mange år senere slog ned som lyn fra en klar himmel.
Gennem Camilla og Carolines samtaler spejles to generationer og to forskellige kvindeliv. Bogen er en tour de force gennem hundrede års kvindeliv, for i samtalerne trækker de tråde til deres formødres vilkår. Bogen rejser et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi som mor og datter forsones og frigøres og ikke mindst bliver os selv, samtidig med at vi bevarer nærheden og kærligheden i forholdet.
CAMILLA LINDEMANN er født i 1949. Hun har været chefredaktør først for magasinet IN og siden også for ugebladet Femina og magasinet Psykologi,
som hun selv udviklede. Hun er mor til to børn, hvoraf Caroline er den ældste.
CARO LINE LINDEMANN er født i 1973, cand.mag. arbejder som freelancejournalist og har tre børn.

”En pragtfuld, nødvendig bog.” – New York Times

Det er rart at være kvinde i det nye årtusind: Vi har både stemmeret og p-piller, og der er ingen, der har brændt os på bålet som hekse siden 1727. Men et par spørgsmål trænger sig dog stadig på … Hvad er ideen med botox, brazilians og silikonebryster? Hvorfor spørger alle, hvornår man har tænkt sig at få børn? Og hvordan kan det være, at mange trusser er så bittesmå?
I denne vidunderligt rablende debatmemoir følger vi Caitilin Moran fra hendes katastrofale trettenårs fødselsdag forbi teenageårene og ind i voksenlivet. Hun tackler alt fra kærlighed, overvægt og arbejdsliv til aborter, tøjkriser, onani og moderskab i dette feministiske livtag med det moderne kvindeliv.  

”bogen der vil definere feminisme for denne generation af kvinder.” - Politiken
 

Det er en aldeles hjerteskærende historie om en kvindeskæbne, Niels Barfoed her har skrevet: om en følsom, højtbegavet kvinde, der flakker om i sit liv og aldrig finder sin bestemmelse, men bliver ved med at forfølge en kærlighed, der fra første færd ikke har nogen fremtid for sig.