Søgeresultater: 17

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og gøre en forskel for andre midt i Indiens kaos og fattigdom.

MED VERDEN I LOMMEN er beretningen om den unge Suzanne Gieses indre trang til at erklære behagesygen og flinkeskolen krig og gøre oprør mod kvinders lave status i slut-60ernes Danmark. Suzanne bliver hurtigt en del af kvindebevægelsen, der udspringer af studenteroprøret og de første rødstrømpedemonstrationer omkring 1970. I pressen og ved offentlige møder bliver hun en markant stemme i debatter om kvinders rettigheder, nedværdigende kvindeidealer og forkæmper for en ny kvinderolle.

Suzanne Giese tegner et tidsbillede af en farverig og blomstrende hippietid og debatkultur i København i slut-60erne og 70erne med kollektiver, basisgrupper, musik- og filmmiljø, og de første diskussioner om EF og fællesmarkedet. Selvom mange mistede sig selv i kampen og levede efter paroler, gør hun op med myten om, at det var en fl ok snerpede, skingre,
mandefjendske matroner, der var frontkæmpere for kvinders ligestilling i 70erne og frem.

Suzanne Gieses erindringer fra dengang kvinder blev frie er et ærligt og utilsløret selvportræt af en kvinde, der formes af oprør mod det traditionelle kønsrollemønster og af kærligheden til mændene, til mødrene, til børnene og til lidenskaben i livet.

”Du kan ikke forhindre, at livet ramler omkring dig, men du kan modtage dine slag med en tro på, at der er andet end den smerte, du står midt i lige nu. Ingen bør synge forgæves, græde forgæves, elske forgæves – leve forgæves.” Pernilles 10 taler kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er. Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.

Fayzas trygge og frie barndom i en marokkansk landsby og drømmen om en uddannelse stopper brat, da hun som 15-årig bliver tvunget til ægteskab med en fremmed, 24-årig marokkansk mand fra Amsterdam. En grum, ny hverdag venter. Voldtaget på bryllupsnatten, smuglet ind i Holland og tvunget til at gå tilsløret lever hun reelt som slave i svigerfamiliens hjem. Hun må ikke færdes alene uden for lejligheden,se TV, lære hollandsk eller have kontakt med sin egen familie. Hun føder to børn, hvoraf det ene får svære psykiske skader af svigerfamiliens mishandling. Det bliver otte år i helvede. Efter en dramatisk flugt slipper hun væk og begynder en lang, sej kamp for et nyt liv via både krisecenter og psykiatrisk afdeling. I dag er hun socialarbejder og hjælper andre såkaldte importbrude. Da bogen udkom på hollandsk, viste en undersøgelse, at Fayzas historie desværre ikke er enestående. Historien løfter sløret til en verden, de færreste kender, og giver andre, der kender den alt for godt, mod til at bryde ud.

Forfatterens debutbog om læretiden som storvildtjæger i det mandsdominerede afrikanske jagtmiljø.

Bogen om Jo Jacobsen er historien om en kvinde, der gjorde alt det, kvinder ellers ikke gjorde i begyndelsen af 1900-tallet. Efter elleve år som feteret rigmandshustru forlod Jo Jacobsen (1884-1963) i 1918 sin mand, Carlsberg-arving Vagn Jacobsen, for at finde meningen med livet. Hun blev en kontroversiel skikkelse: skrev med succes skandaleromaner om sin tidligere svigerfamilie, kastede sig i 1920’erne og 30’erne over tidens store spørgsmål og gik forrest i kampen for kvindesag, seksualoplysning til børn og fri abort, lod sig uddanne til psykoanalytiker i Berlin og Wien, kæmpede for sin og andre kvinders frigørelse – og betalte dyrt for sin kamp.

I Frihedsfeministen diskuterer kvindesagsaktivisten Karen West og forfatter Thomas Vilhelm en række aktuelle og stærkt kontroversielle emner på kontant og engageret vis. Den erklærede frihedsfeminist lægger ikke fingrene imellem, når ´varme kartofler´ som barnebrude i asylcentrene, flygtningesituationen, radikalisering og parallelsamfundsdannelser i de muslimske miljøer bliver vendt sammen med den herskende klasses adfærdsregulering af befolkningens måde at leve på.

I denne personlige og humoristiske essaysamling rapporterer Julia Lahme fra sin generation, som nu endelig er ved at være voksen. Hvad den har lært, hvad den skal nå og hvordan den egentlig har det med at blive ældre. Med sin ærlige og varme tilgang, og samtidig skarpe pen giver Julia Lahme læseren mulighed for både at genkende sig selv og få øje på sine blinde pletter.

”Stop tiden et øjeblik. Dyk dybt ned i depotet af erindringer om lykke. Ikke de hurtige fix, men den lykke, der bliver efterfulgt af en længerevarende mæthed. Da du selv sidst var ’hel’. Det er herfra dit landskab skal fødes og vokse. Det er herfra – fra kernen af den du er – dine veje skal rulles ud.” Pernilles 10 taler kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er. Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.

Midt i det gamle København ligger stiftelsen Krigsraad Mørks Minde forbeholdt ”Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe”. Den blev etableret i 1865, og blandt dens tidligste beboere var der fem ugifte søstre, døtre af den kendte maler og professor ved Kunstakademiet, Christoffer Wilhelm Eckersberg. I dag sælges hans billeder for millionbeløb, men da han døde under koleraepidemien i 1853, havde han og hans familie haft store, økonomiske problemer, og han efterlod sig kun sine værker, som der ikke havde været afsætning på de sidste år af hans liv. For at kunne klare et hverdagsliv, hvor det at overleve og undslippe fattiggården blev det primære, måtte døtrene, der da var i alderen 21-36 år, begynde en tiggergang i junglen af de filantropiske muligheder, som fandtes i datidens Danmark. 14 år senere faldt en appelsin imidlertid i deres turban, da de fik tilbud om en fribolig i stiftelsen, hvor de kom til at bo til deres død og efterhånden fik mere ro om deres økonomi. Angsten for fattigdomsspøgelset sad dog stadig i dem, ligesom den fik følgeskab af sorgen over sygdom og død i søstregruppen. Dette er således beretningen om fem guldalderkvinders liv, så vidt det har været muligt at finde oplysninger om dem. Faderens dagbøger har åbnet for deres barndom og ungdom, mens den næstældste og længstlevende søster, Hedevig, har givet et indblik i deres daglige tilværelse i slutningen af 1890´erne i korte notater. Eckersbergs fem døtre havde imidlertid også haft et liv mellem faderens død og deres eget endeligt i stiftelsen, og dokumenter fra offentlige instanser og private arkiver viser hvorledes, de klarede deres kamp for overlevelse i denne periode. Desuden er det lykkedes at identificere kilder, som viser, at de i god tid inden deres død blev enige om at testamentere deres malerier og tegninger, både fra faderens og morfaderen Jens Juels hånd, til Statens Museum for Kunst og andre institutioner. De stridigheder som udfoldede sig i den anledning, kunne de imidlertid ikke vide noget om, men de er skildret som afslutning på fortællingen om de fem frøkener Eckersberg.

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme.

Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.