Søgeresultater: 12

”Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?”

Esma Birdi fortæller om sin barndom og opvækst, om oplevelserne i et 17 år langt arrangeret ægteskab, en voldsom skilsmisse og efterfølgende brud med familien og om tiden frem til i dag, hvor hun er dansk gift og engageret i arbejdet som indvandrerkonsulent. En intens og dramatisk historie om at være splittet mellem to kulturer, om længslen efter frihed og om tilværelsens store valg.

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier.

"Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige

Hvorfor er der ikke flere kvinder i toppen af et af verdens mest ligestillede samfund?

Sarah Steinitz, ekspert i magt og magtfordeling, giver i denne bog spørgsmålet videre til fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder. Fire kvinder, der fra hver sit udsigtspunkt på toppen af samfundspyramiden taler med stor vægt og erfaring i bagagen. Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.

De fire magtfulde kvinder mødtes i sommeren 2020 for at tale om deres karriereveje. Om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.

Den indsigtsfulde og inspirerende samtale, der kom ud af møderne, kan du opleve i bogen her. Hvad enten du er ung kvinde i starten af din karriere, ældre mand på toppen af din karriere eller et sted midtimellem, kan du tage bogens pointer med dig.

Leunbach er kendt som lægen, der kom i fængsel for medvirken til aborter. Men han var meget andet og mere. Han var søn af en dansk præst og en dansk-vestindisk mor. Han var doven og excentrisk i gymnasiet, men blev læge med førstekarakter og skrev teoretiske bøger om socialisme og arvehygiejne, inden han fandt sin livsopgave med at forebygge uønsket graviditet. Han lærte 40.000 kvinder at bruge pessar. Men da han mødte kvinder i nød, kunne han ikke lade være med at hjælpe dem. Han var idealist. De fattige fik gratis behandling, mens de velhavende måtte betale. Med foredrag og bøger blev han en af Danmarks store seksualoplysere. Hans eget liv blev dramatisk med fængsling og flugt under besættelsen. Og han døde uden at opleve, hvad p-pillen og fri abort kom til at betyde for kærligheden og sexlivet. Bogen handler også om andre seksualreformister som J. P. Müller, Chr. Christensen, Marie Nielsen, Thit Jensen, Jo Jacobsen, Fanny Miranda, Tage Philipson og Wilhelm Reich. Månedens fagforfatter februar 2020: https://danskforfatterforening.dk/f-gruppen/2020/02/01/maanedens-fagforfatter-jens-emil-nielsen/ "Styrken ved Nielsens bog er, at han - nogenlunde konsekvent - koncentrerer sig om manden, som han indledningsvis karakteriserer som idealist og en af sine helte. Og Leunbach synes virkelig at fortjene sin egen bog... Nielsen skriver let og ligefremt, idet han blandt andet gør flittig brug af Leunbachs scrapbøger. Sidste del af bogen, hvor det politiske og retslige net strammes, er så afgjort den bedste". Arne Hardis, Weekendavisen "Han har gravet sig igennem et enormt materiale for at kunne fortælle om denne kontroversielle dansker, som danske kvinder skylder utrolig meget... Jens-Emil Nielsen skriver letforståeligt og klart... 5 stjerner til forfatteren, der har forsynet bogen med komplet materiale- og navneliste. Og mit kvindeliv skylder doktor Leunbach stor tak". Monica Krog-Meyer, netmagasinet POV International "Bogen konkluderer – ikke overraskende – at Leunbachs virke har haft stor betydning for de kvinder i samtiden, som han hjalp, enten med forebyggelse eller afbrydelse af graviditet. Desuden påpeger bogen, hvordan Leunbach og andre af datidens seksualoplyseres arbejde uden tvivl har banet vejen for den senere udvikling og sidenhen lovgivning på området. Måske det er kontrasten mellem nutidens kvinders muligheder og frihed og datidens kvinders manglende muligheder og frihed, der vækker mest stof til eftertanke". Ester Monrad, historie-online.dk "Biografi om lægen Jonathan Høeg von Leunbach og hans virke som seksualoplyser, abortlæge og forkæmper for ligestilling og arbejdernes rettigheder. For voksne med interesse for seksualpolitik, arbejderklassen og ligestilling... Bogen er stærk i sin gennemgang af de mange uønskede graviditeter og konsekvenserne heraf, ikke mindst for de fattige med kæmpe børneflokke, der ikke kunne brødfødes". Inger Nygaard Kaad, Dansk BiblioteksCenter. "Ved folketingsvalget den 16. november 1932 blev Danmarks kommunistiske Parti for første gang repræsenteret i Folketinget med to mandater: Aksel Larsen og Arne Munch Petersen. Det lykkedes kun, fordi lægen J.H.Leunbach (1884-1955), der var partiløs, stillede op på DKPs liste og fik 1.100 personlige stemmer. Men hvem var denne Leunbach ? Det kan man få mere at vide om i Jens-Emil Nielsens bog ”Dr. Leunbach –Abortlæge, idealist og seksualoplyser". John Poulsen, månedsbladet Kommunist

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende. Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte. Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN: "En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

17-årige Anja Leighton stod i efteråret 2018 modigt frem og fortalte om seksuelle krænkelser på gymnasier med puttemiddage og auditions, hvor 3. g-drenge kræver, at 1. g-piger for eksempel fører en agurk ned i halsen eller giver lapdance til drengene.
Puttemiddagene ser Anja Leighton som udtryk for en voldtægts- og drukkultur. En seksualisering af de unge – forstærket af kvindenedgørende pop og porno. Hendes generation vokser op i en ’Se mig’-kultur med konstant fokus på perfektion, likes og følgere.
Antallet af piger med spiseforstyrrelser, stress og depression stiger, og i denne bog sætter Anja foden ned og gør op med det pres, unge kvinder lever under. Med udgangspunkt i sit eget liv råber hun ærligt og bramfrit direkte til pigerne og beder dem tage kampen op! Piger må aldrig tro, at de er forkerte, for meget – eller at de skal holde deres kæft

Ellen Hørup (1871 - 1953) var en fremtrædende dansk forkæmper for kvindesagen og for fredssagen. Hun var også en verdensborger, der rapporterede fra fascisternes magtovertagelse i Italien til indernes frihedskamp mod den britiske kolonialisme. Og mest kendt blev hun som ihærdig forsvarer af de børn, der ofte levede et kummerligt liv på danske børnehjem og opdragelsesanstalter. Bogen kan bruges som frilæsning og til undervisning om feminisme, fredsarbejde, Gandhi og Indien samt drengehjemmet Godhavn.

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund. Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum.

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.

Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.

DRISTIG SOM EN MAND   - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.

Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.

Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.