Søgeresultater: 14

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

De søde piger er Thorkild Hansens dagbøger fra årene 1943-47. Optegnelserne omfatter begivenhederne omkring en stikkerlikvidation, befrielsen, de første år på universitetet, de første forelskelser, den første bog. Holdningen er selvironisk, tonen følsom og fræk. Sådan er det at være ung. Læseren rives med af den åbenhjertige beretning. Genfinder en bevæget tid. Genkender måske sig selv.

Senere udkom også Et atelier i Paris og Mellem Brøndkjær og Nørholm.

"At det overhovedet skulle være muligt for ét køn at undertrykke det andet, uden samtidig at undertrykke sig selv, viser manglende forståelse for det seksuelle økosystem."



Sådan lyder Anders Westenholz‘ provokerende udgangspunkt i hans tilgang til Karen Blixens forfatterskab. Han udfordrer mange års kvindeforskning i Karen Blixens værker og bringer desuden en ny skarp analyse af "Aben" fra Karen Blixens "Syv fantastiske fortællinger".
Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som en stor forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

Bogen om Jo Jacobsen er historien om en kvinde, der gjorde alt det, kvinder ellers ikke gjorde i begyndelsen af 1900-tallet. Efter elleve år som feteret rigmandshustru forlod Jo Jacobsen (1884-1963) i 1918 sin mand, Carlsberg-arving Vagn Jacobsen, for at finde meningen med livet. Hun blev en kontroversiel skikkelse: skrev med succes skandaleromaner om sin tidligere svigerfamilie, kastede sig i 1920’erne og 30’erne over tidens store spørgsmål og gik forrest i kampen for kvindesag, seksualoplysning til børn og fri abort, lod sig uddanne til psykoanalytiker i Berlin og Wien, kæmpede for sin og andre kvinders frigørelse – og betalte dyrt for sin kamp.

Villy Sørensen om sit eget liv og forfatterskab, om forudsætninger og arbejdsmetoder, funderinger og inspirationskilder og forfatterkolleger.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Brostrøms vandring i de bøger, der har betydet utrolig meget for ham, tegner indirekte et selvportræt, for den litteratur, man finder genklang i, siger meget om én selv. I ca. 50 små kapitler, der kommer rundt om kanoniserede klassikere som fx Cervantes, dansk salmedigtning, modernisme og nordisk lyrik, præsenterer Brostrøm de læste bøger og fortæller samtidig, hvordan de har formet og ramt ham.

Det er en bog, der vidner om et (89 år) langt liv med bøger, professionelt og privat. Brostrøm lever for og ånder gennem litteraturen, og hans formelle viden og følelsesmæssige engagement er uden sidestykke.

Tredje del af Thorkild Hansens dagbøger, der begyndte med De søde piger (1974) og Et atelier i Paris (1990), omfatter tiden, hvor forfatteren arbejdede med det store kontroversielle værk Processen mod Hamsun (1978) om Knut Hamsuns bevægede år under og efter krigen. Vi følger Thorkild Hansens overvejelser og research under tilblivelsen af værket, den strålende modtagelse i Danmark og den bitre og meget personrettede debat, der opstod i Norge; og vi kommer tæt på privatmanden Thorkild Hansen. "En medrivende og lærerig beretning om en krævende arbejdsproces ... et afslørende indblik i Thorkild Hansens særlige psyke." - Information.

Marianne Juhl har som den første fået adgang til Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgård, som omfatter både manuskripter, en stor brevsamling og dagbøger helt tilbage fra Seebergs tidligste ungdom. Dette materiale kaster nyt lys over forfatterens liv og er med til at uddybe forståelsen af forfatterskabet.

Om den russiske forfatter Anton Tjechovs (1860-1904) liv og forfatterskab.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".

H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.