Søgeresultater: 31

Steen Steensen Blichers navn er uadskilleligt forbundet med de jyske stednavne- byer og herresæder - hvor hans rige persongalleri udfolder deres gerninger i noveller og digte. Stederne havde som oftest en intim relation til forfatterens eget liv og de menneskeskæbner, han mødte - og de historier, han stødte på - når han vandrede land og rige tyndt. I sin guide til Blichers Jylland, foretager Poul Bangsgaard en rejse i Blichers fodspor i et ubrudt stræk fra Randlev, nord for Horsens, til Grenaa - en rejse på 470 km med 29 destinationer, der har det til fælles, at de alle knytter sig til Blichers liv og forfatterskab.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".

H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.

Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrøminger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.

Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik".

Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr. phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

Erindringsbogen handler bl.a. om forfatterens spæde start som publicist på det nu hedengangne socialdemokratiske Aarhus-dagblad Demokraten og om hans tid på Jyllands-Posten, hvor ikke mindst den navnkundige litteratur- og teateranmelder Jens Kruuse gjorde indtryk på ham.

Desuden handler den om hans meritter som redaktør af tidsskriftet Exil (sammen med den meget lærde frankofile Niels Egebak), den handler om Mogens Glistrup, Bent Jensen og Henrik Stangerup, om hans voksende politiske interesse, som bl.a. førte ham til Gdansk for at interview Lech Walesa.

Og så handler den om Brørup, hvor forfatteren trådte sine barnesko. Skolen var en gru; men i Brørup fandtes der også en bibliotekar og en bogbinder, og de havde sans for den belæste og lidt sære dreng. De havde haft en sørgelig kærlighedshistorie begge to. ”Men i deres asyl i Brørup skabte de forår i den evige vinter, og livet har ikke lært mig stort andet end at holde med dem, som blomstrer i deres nederlag og savn.”

Helt fra sin tidlige ungdom var H.C. Andersen en flittig og dygtig brevskriver. I slutningen af 1800-tallet samlede forfatterne C. St. A. Bille og Nicolaj Bøgh en stor mængde af H.C. Andersens breve, og i denne nye opdaterede udgave er der tilføjet breve af mere personlig karakter, som var udeladt i første udgave. Brevene giver et spændende og nuanceret billede af H.C. Andersen som privatperson såvel som forfatter.

Nicolaj Bøgh (1843-1905) var en dansk forfatter og digter, der debuterede som forfatter i 1872 med skuespillet "De hvide roser". Senere hen udgav han en lang række digtsamlinger, og sammen med C. St. A. Bille samlede han H.C. Andersens breve til udgivelse i 1877 og 1878. C. St. A. Bille (1828-1898) var en dansk journalist og politiker, der sad i folketinget i mange år og stod bag den magtfulde politiske avis Dagbladet.

H.C. Andersens eventyr har en helt særlig plads i den danske kulturarv. De er lige så underholdende for de mindste, som de er fascinerende og inspirerende for den modne læser. Noget af det mest vidunderlige ved H.C. Andersens værker er, at de kan vendes og drejes på så mange måder, at man får noget nyt ud af dem, hver gang man læser dem.

Johan de Mylius dykker ned i H.C. Andersens ca. 200 eventyr og historier og ser på forfatterskabet fra flere forskellige vinkler: æstetisk, religiøst, litteraturhistorisk og psykologisk.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

"Mylius er en fremragende læser, der ikke slipper sit bytte, før han har vristet sin tolkning frem. Og tolkningen er på meget anskuelig vis aflæst i æstetikken, i eventyrgenrens forvandlingskunst, som Andersen genialt arbejdede den frem." – Information

"Med andre ord: i Johan de Mylius‘ bog bliver Andersen taget alvorligt i både religiøs, æstetisk, litteraturhistorisk og psykologisk forstand. Og derigennem på mange måder rehabiliteret som en kunstner med et sammenhængende projekt." – Weekendavisen

Gudmund Rask Pedersen er en stor fortæller, og i Nær Vær deler han gavmildt ud fra sine mange år som præst. Fortællingerne snor sig ud og ind mellem hinanden, og de kommer omkring det store og det små i vores alle sammens liv.

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".

Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Teologen, filosoffen, idehistorikeren, universalgeniet og provokatøren Johannes Sløk oplever i disse år en vældig renæssance. I nærværende udgivelse belyser en række forskere fra forskellige fag – blandt andre Niels Grønkjær, Søren Fauth, Anna Bank Jeppesen – i et lettilgængeligt sprog Sløks kreative anvendelse af sine 10 vigtigste med- og modspillere, heriblandt Platon, Cusanus, Shakespeare, Kierkegaard, Schopenhauer, Blixen, Wittgenstein, Løgstrup og Beckett.

Forfatteren Hans Kirk (1898-1962) skrev romaner, der gjorde ham til en af de mest læste danske forfattere. Men Morten Things biografi handler også om hans mangeårige virke som journalist og anmelder ved flere forskellige aviser, om de hundredevis af noveller, han skrev til ugebladet Hjemmet, om hans hørespil i radioen, om børnebøger og om meget andet. Derudover beskrives Hans Kirks liv og hans livsprojekt: at sætte kunst og politik i forhold til hinanden. Bogen udkom oprindeligt i 1997.

Grundtvig bliver født i 1783, og ligesom sine tre brødre vælger hans at læse til præst. To af brødrenes tragiske død påvirkede den unge Grundtvig og hans senere forfatterskab og kristentro i afgørende grad. Bjarne Nielsen Brovst gør brug af både ældre og nyopdagede dokumenter til at vise hele billedet af den unge Grundtvigs liv på godt og ondt.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.