Søgeresultater: 6

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

Bjørn Rabjergs afhandling om forholdet mellem tilværelse og forståelse, hvor han gennemgår hele Løgstrups forfatterskab.

Teologen, filosoffen, idehistorikeren, universalgeniet og provokatøren Johannes Sløk oplever i disse år en vældig renæssance. I nærværende udgivelse belyser en række forskere fra forskellige fag – blandt andre Niels Grønkjær, Søren Fauth, Anna Bank Jeppesen – i et lettilgængeligt sprog Sløks kreative anvendelse af sine 10 vigtigste med- og modspillere, heriblandt Platon, Cusanus, Shakespeare, Kierkegaard, Schopenhauer, Blixen, Wittgenstein, Løgstrup og Beckett.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

Ole Wivels "Sansning og symbol" er ikke en højtravende akademisk eller videnskabelig afhandling. Derimod er "Sansning og symbol" en personlig stillingtagen til K.E. Løgstrups æstetiske betragtninger, der er at finde i hans filosofi. Wivel fokuserer i særdeleshed på Løgstrups syn på fransk impressionisme.

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Bogen gennemgår blandt meget andet Løgstrups læsninger af Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg, Tage Skou-Hansen, D.H. Lawrence og Jean-Paul Sartre. Og hans forhold til en række kunstformer fra romanen til poesien, fra børnelitteraturen til pornografien.