Søgeresultater: 10

Thorkild Hansen var en stor, populær og kontroversiel forfatter. Hans bøger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne på De Vestindiske Øer blev læst af næsten alle, og næsten alle, der kom i nærheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.

Anmeldelserne var store og flotte. Litterære priser, anerkendelse og berømmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske særligt, også, at det ikke rigtigt passede med tidens strømninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, måske tværtimod.

Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og på den måde fulgte med tidens strøm, gik det galt. Anmeldelserne blev dårlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han måtte stå skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.

Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive så direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bøger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bøger også indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.

Men hvem var så egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsøger denne bog at finde ud af.

I Jørgen Leths værk består verden af tid og tilfælde. Leth udfordrer vores måde at læse og se på ved fascineret at pege på en verden, som går forud for fortolkning og kritik. En verden som er, og som vil os noget. Han provokerer ved at drive en æstetisk livsholdning til det yderste. Kunsten selv er en del af denne verden af tid og tilfælde, men den er samtidig en passioneret registrant af den og et metodisk indgreb i den. Leths værker befinder sig midt i foranderligheden, men hans stil er umiskendelig. Stilen formår med Roland Barthes' ord "at indføre en rytme i fataliteten" og "at give det nødvendige udseende af frihed". Og det er måske Leths største bedrift: Hans værk er frem for alt frigørende. "Stoleleg" handler om hele Leths værk: filmene, digtene, sporten, journalistikken, det hele inklusive Leth selv og de verdener han færde i.

„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.
 
Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!

Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.
 
DENNE DAG, ET LIV er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Birthe Rønn Hornbechs oplysende og underholdende bog, som vidner om stor fortrolighed med og viden om Andersens liv og værk.

"Hvordan skulle et menneske leve sit liv?" spørger assessor Wilhelm i anden del af Kierkegaards Enten-eller. Jørgen Husted forsøger sammen med Kierkegaard at give svaret i denne alment tilgængelige bog om vor nationalfilosofs etik.

Svend Åge Madsens forfatterskab er stort, skævt, skarpsindigt, sjovt - og svimlende. Lige siden debuten i 1962 har Svend Åge Madsen spillet sin helt egen rolle i dansk litteratur; han er på én og samme tid filosofisk filur og sprælsk sprogekvilibrist.Madsens meditationer er en vidtfavnende - og omkringfarende - præsentation og læsning af Svend Åge Madsens samlede (livs)værk, fra de tidlige "vanvidstekster" og frem til novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007). Karakteristikken af forfatterskabet viser, at Svend Åge Madsen igennem alle årene vedholdende har formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi - i hidsig dialog med rationalismens fader, filosoffen René Descartes, og dennes berømte værk Meditationer. Og ikke mindst sættes der med denne bog fokus på Madsen som en international forfatter, der må krydslæses med nogle af de største navne i litteraturhistorien: Kafka, Poe, Beckett og Joyce.

Da Goethe i 1795-1796 udgav "Wilhelm Meisters Læreår", blev det også begyndelsen på en helt ny litterær genre. Dannelsesromanen blev op igennem 1800-tallet en af de mest populære og benyttede fortællemåder, da den gav rum til, at et individ i en politisk, økonomisk og social brydningstid selv kunne udvikle sin identitet, lære af sine fejltagelser og forme sine æstetiske fornemmelser. Netop af den grund er Goethes roman aktuel i dag, selvom dannelse ikke længere er en snæver beskrivelse af, at man mestrer finkulturel konversation, har læst sine støvede klassikere og uden sved på panden bøjer latinske verber. "Wilhelm Meisters Læreår" og hele genren er relevant, fordi vi også skal danne os socialt, kulturelt, demokratisk samt ikke mindst digitalt, og fordi Goethes roman stiller de samme spørgsmål, som vi gør, om menneskets vilkår i en verden med få faste holdepunkter. "Moderne dannelse. Goethes Wilhelm Meister og dannelsesromanens aktualitet" belyser genrens begyndelse, udvikling og genkomst i det 21. århundrede med udgangspunkt i den mest kanoniserede af alle dannelsesromaner. På den måde står det efterhånden frem, hvordan "Wilhelm Meisters Læreår" og i bredere forstand dannelsesromanen på én gang afprøver, udfolder og selv er med til at definere, hvad dannelse kan være, ikke bare i slutningen af det 18., men også i begyndelsen af det 21. århundrede.

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb. Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet. Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og "den eneste ene".

Et fortællende essay om den tyske nobelpristager Thomas Mann (1875-1955), der i sit 80 år lange liv oplevede både den fredelige udgang af det nittende århundrede, frisættelsen af den værste vold i Første Verdenskrig, mellemkrigstidens eksalterede hysteri og Europas totale sammenbrud under Anden Verdenskrig.

Thomas Manns værker handler altid om denne brydningstid. Om Europas mest turbulente periode, hvor alle de modstridende idéer og ideologier, der i historiens lange løb har præget det gamle kontinent, pludselig blomstrede ganske voldsomt og uhæmmet på samme tid og skabte en heksekedel af åndelig uforsonlighed og politisk vold.

Det var en tid, der skreg på forsonende helhedstænkning, og den forsøgte Mann at tilvejebringe. Med litteraturen som våben og en tankevækkende sygdomsmetafor som svar forsøgte den tyske nobelprisvinder at overvinde den åndelige skizofreni, der synes at være evig bestanddel af den europæiske sjæl, og som gang på gang kaster Europa ud i krise. Som nu igen i dag, hvor kampen mellem et overstatsligt demokrati og et væld af nationalistiske mytologier endnu engang truer med at rive Europa i stykker.

Indhold: Den åndelige sygdoms republik; Buddenbrooks: Fra oplysning til opløsning; Døden i Venedig, Doktor Faustus: Tilbage i det mytologiske urdyb; Trolddomsbjerget: Organisk humanisme som demokratisk mytologi; Josef og hans brødre, Loven: Civilisationen forfra; Refleksioner i dag: Metaforisk kulturkritik i en krisetid.