Søgeresultater: 16

I september 2005 udkom debattør, sognepræst og ph.d. Kathrine Lilleørs Fra hjerte til hjerte. Nye tolkninger af H.C. Andersens eventyr, en bredt formidlende bearbejdning af hendes ph.d.-afhandling. Her udkommer den i sin originale form og tilbyder læseren et grundigt indblik i digterens eventyr.

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb. Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet. Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og "den eneste ene".

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

At lege fremmed det kendte undersøger den teologiske betydning af Kierkegaards litterære leg med Bibelen. Spørgsmålet er: Hvorfor gendigter Kierkegaard de bibelske figurer?

Min kære læser – Kierkegaard i kortform fører os i selskab med Søren Kierkegaard gennem fem fundamentale temaer: Samtiden, Troen, Kærligheden, Selvet og Ytringen. Hvert tema efterfølges af et udvalg af korte Kierkegaard-tekster.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en.

Søren Kierkegaards værk Forord er nærmest en hyggelig lille morskabspause med en lystig fætter som udgiver, og det hele handler om de litterære forhold på Kierkegaards tid. Det er ironisk og causerende og kan bestemt anbefales som lidt afslappende og adspredende læsning, for at skrive et forord kan være forbundet med mange stemninger og associationer, hvilket ligeledes gælder læsningen heraf. Læsning af et værk er ofte afhængig af forordet, for hvis ikke forordet vækker lysten til at læse værket efterfølgende, så læser man slet ikke mere, men lægger bogen fra sig, så forretten må vække appetitten for hovedretten. Udgiveren Nicolaus er en forsigtig ægtemand, som gør alt, hvad konen forlanger, og hun forlanger, at hendes mand ikke udgiver bøger, for det er at ligne med utroskab, men hun modsætter sig ikke, at han skriver forord, og hvis man skriver forord nok, så kan det jo også blive til en bog.

"Hvordan skulle et menneske leve sit liv?" spørger assessor Wilhelm i anden del af Kierkegaards Enten-eller. Jørgen Husted forsøger sammen med Kierkegaard at give svaret i denne alment tilgængelige bog om vor nationalfilosofs etik.

En samling af udvalgte artikler om Kierkegaard, som Villy Sørensen har skrevet. Gert Posselt, der i 70’erne var Sørensens sekretær, og som er stor kender af hans forfatterskab, har udvalgt tekster fra både dagbøger, udgivne værker og aviser. Bogen er rettet mod fans af både Sørensen og Kierkegaard.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

 "Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger er den bog, der har betydet mest for mig. Det er den bog, jeg har læst flest gange. Jeg har slet ikke tal på hvor mange. Jeg har haft den med mig på forskningsophold, på ferie, i sofaen, ved skrivebordet, i undervisningslokalet og på prædikestolen."

Sådan indleder Søltoft sin nye bog. I sin gennemgang af værket behandler hun bl.a. følgende spørgsmål:

• Kan man kende og genkende kærlighed?
• Kan kærlighed være pligt?
• Hvem er min næste?
• Hvilken rolle spiller samvittigheden i mennesket?
• Hvad er tillid?
• Hvad er håb?
• Hvad er tilgivelse?
• Hvad er udødelighed?

Pia Søltoft sætter således fokus på kærlighedens kendetegn og med afsæt i Kierkegaards mesterværk beskriver hun kærlighedens vilkår i dag.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.