Søgeresultater: 150

Oliekrisens og Jordskredsvalgets tid var også Poul Hartlings tid. Gennem 14 turbulente måneder stod han i spidsen for et land på afgrundens rand, i et parlament i opløsning efter folketingsvalget i 1973. Den 14. februar 1975 var han fortid i Statsministeriet. Men det var nu heller ikke her, han satte sit vigtigste aftryk. Peter Brixtoftes personlige portræt af Poul Hartling er en fortælling om partiet Venstre og den benhårde og geniale partistrateg, der tog livtag med baglandet og forvandlede det gamle bondeparti til det moderne Venstre. Det var ham, der skabte et sted, hvor unge politiske talenter kunne føle sig hjemme – folk som Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen – og forfatteren selv. Peter Brixtofte blev 23 år gammel valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget og fulgte fra første parket Hartlings korte og turbulente tid på magtens tinde. Som politikerlærling i 1960erne og 1970erne oplevede Brixtofte, hvordan formand Hartling målrettet formede sit parti og dets talenter og støbte fundamentet under det Venstre, som i dag har overtaget førstefødselsretten til den politiske magt i Danmark.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

"Jeg er ikke i politik for ikke at have holdninger. Jeg er der heller ikke kun for at være miljøbureaukrat. Som politiker er jeg med – med hele min sjæl i en eller anden forstand, og derfor må jeg også indimellem sige, at ‘det her, det mener jeg altså‘.

Også selv om det kan være rigtig besværligt." – Connie Hedegaard

Gennem en lang række interviews og omfattende research tegner Kurt Strand et portræt af den konservative politiker Connie Hedegaard. Vi hører om en pige, der altid gjorde sig umage i skolen og til spejder, og som blev en kvinde, der ikke bare nåede til tops som journalist, men også som politiker, da hun blev miljøminister. Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

I 1. bind af H.P. Hanssens erindringsværk "Tilbageblik" besøger forfatteren barndommens og ungdommens sønderjyske landskab i 1860'erne og frem mod midten af 1880'erne.

Bogen giver samtidig et indblik i det danske mindretal i Slesvig før genforeningen og deres livsvilkår.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det Sønderjyske folks tjeneste.

Han er blevet kaldt den bedste præsident, USA nogensinde har haft. Han er blevet kaldt manden, der stod i spidsen for USA, da det var allerbedst. Han er kendt som manden med de fantastiske taler. Som manden med den smukke kone, de mange elskerinder og et liv, der endte brat en november dag i Dallas. Og som gjorde, at han gik fra menneske til myte. En myte, der hurtigt skulle vokse sig større end virkeligheden.? Mandag den 29. maj 2017 er det 100 år siden John F. Kennedy blev født. En mærkedag, der vil sætte fornyet international fokus på både manden og myten JFK.

N.F.S. Grundtvig er en af dansk åndslivs mest betydningsfulde personer. I Gud, Grundtvig, Grundlov viser Birthe Rønn Hornbech ikke bare Grundtvig som en vigtig dansk tænker, digter og politiker, men også som en mand med mange relevante budskaber til nutidens debat. Således diskuterer hun i bogen både religionsfrihed, integration, det nationale versus det globale, magt, frihed og lovgivning - alt sammen under fællesnævneren "åndsfrihed".

Gud, Grundtvig, Grundlov er ikke en biografi om Grundtvig, men en debatbog, der med udgangspunkt i Grundtvigs liv, værk (ikke mindst salmerne) og betydning for dansk kultur behandler en hel række presserende spørgsmål til den måde, vi har indrettet vores samfund i dag. Som Birthe Rønn Hornbech skriver: "Jeg har læst Grundtvig ind i min situation og min tid og med mine forudsætninger."

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

Nu udkommer tidl. borgmester Poul-Henrik Pedersens længe ventede erindringer endelig. Forfatteren har selv udtalt, at det næppe er en bog, der udvider ens venskabskreds. Det får han nok ret i, for det er en bog, der går tæt på og som ikke er tilbageholdende med kradse bemærkninger om et politiske liv. Et langt liv i provinsen er ikke ensbetydende med en kedelig og begivenhedsløs tilværelse. Det er denne erindringsbog et fuldgyldigt bevis på. Flere forsøg på bestikkelse, korruption, plat og svindel og anonyme mord- og bombetrusler er sammen med politisk konspiration i høj-potens bare nogle eksempler på, hvad der blotlægges af begivenheder i bogen. Den forhenværende journalist og borgmester i Nykøbing F. har med en skarp pen portrætteret en by i provinsen på godt og ondt. Der uddeles drøje hug til højre og venstre i denne åbenhjertige selvbiografi: til politikere, journalister, præster og andet godtfolk, til den danske intolerance, det ulidelige åndssnobberi og til vores truede demokrati. Men det er samtidig en munter og ironiserende bog med masser af gode anekdoter, bl.a. om en lokal biskops dommedagstrusler, om gravskænderi til glæde for tv, om køb af en privat ø uden byrådsgodkendelse og om et lykketræf på en tankstation, der reddede sommerrevyen og ikke mindst om Poul-Henrik Pedersens dramatiske brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af en ny borgerliste.

MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.

PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.