Søgeresultater: 59

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.

PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.

Da Madeleine Albright i 2001 forlod jobbet som USA’s første kvindelige udenrigsminister, spurgte journalister hende om, hvordan hun gerne ville huskes. Hendes svar lød: ”Jeg vil ikke huskes. Jeg er her stadig og har meget mere, jeg gerne vil udrette. Selv om det lyder svært, ønsker jeg at hvert nyt kapitel i mit liv bliver endnu mere interessant end det sidste.” På det tidspunkt overvejede eks-udenrigsministerAlbright sine muligheder: Hun kunne skrive, undervise, rejse, holde taler, starte en forretning, kæmpe for demokrati, hjælpe med at styrke kvinder, lave kampagner for politiske kandidater – og bruge mere tid med sine børnebørn. Hun besluttede at gøre det hele. I næsten 20 år har hun været i konstant bevægelse, mens hun har navigeret i en halv snes forskellige professioner og været op at toppes med præsidenter og statsministre. Hun har på samme tid været pioner og givet stemme til millioner, der længes efter respekt, uanset køn, baggrund og alder. Bogen er skrevet i samarbejde med Bill Woodward.

Det er årene fra besættelsens ophør til i dag, Mogens Fog skildrer i dette andet bind af sine erindringer, og få har vel været så aktiv og dybt engageret i såvel politik som universitetsforhold som netop han.

Det er derfor kun naturligt, at hans Efterskrift falder i flere afsnit, for hans bevægede liv har i højere grad end de flestes været inddelt i skiftende perioder.

Den første var knyttet til politik. Det er folketingsårene fra 45 til 50, hvor Fog sad som minister for særlige anliggender. Det er retsopgøret og øst-vest-konflikterne og optakten til den kolde krig, der bragte splittelse mellem de tidligere modstandskammerater, det er den bevægede polemik om »Fredens Tilhængere« og hans eget forhold til DKP, som han gør nøje rede for.

De senere år er viet universitetet og hans tid som rektor. Han lægger ikke skjul på vanskelighederne grundet den store tilgang og beskæftiger sig indgående med studenteroprøret og de demonstrationer og episoder, som dengang var et særsyn og som krævede den ro og det kølige overlæg, som vel kun han var i besiddelse af.

Det sidste kapitel er viet otiets år. Det er en klog mand, der ser tilbage på et begivenhedsrigt liv, og som nøgternt videregiver sine førstehåndsoplevelser til læseren.

I denne meget personlige bog beskriver Hillary Rodham Clinton, hvordan det var at kæmpe mod Donald Trump, hvilke fejltagelser hun begik, hvordan hun har håndteret det chokerende nederlag, og hvad oplevelserne har lært hende. Med humor og ærlighed fortæller hun, hvad det krævede at komme på benene igen – af ritualer, af relationer og af råben af tv’et. Hun skriver også om udfordringerne ved at være en stærk kvinde i offentlighedens søgelys, om kritikken af hendes stemme, hendes alder, hendes krop, og om hvordan alle kvinder i politik mødes af dobbeltmoral, når de udtrykker vrede eller viser ambitioner. Hun viser os, hvor hendes styrke kommer fra, hvordan man finder sine sande værdier, og hvordan man kommer videre på trods af modgang. På den måde er bogen ikke bare en guide til at klare sig i politik, men i livet generelt.

Pressen skriver:

»Fuld af egne, blodsprængte følelser - fra forbitrelse og vrede over skyldfølelse og til oprigtig forundring.« – Politiken

»En obduktionsrapport over et af de mest smertelige og overraskende nederlag i amerikansk historie.« **** – Berlingske

»Politisk underholdning i topklasse.« **** – Ekstra Bladet

»En fremragende læseoplevelse.« – bogblogger.dk

Fra vodkanætter i det kommunistiske Warszawa til et Athen på randen af økonomisk kollaps, fra Swinging London til et Paris hårdt såret af terrorangreb, udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen har i godt fem årtier rejst Europa tyndt og igen og igen befundet sig lige midt i historien. I denne bog fortæller hun om sit Europa. Det er en personlig beretning, fortalt med sans for det medmenneskelige, det sjove og det rørende. Ulla Terkelsen trækker tråde fra efterkrigstiden frem til i dag og tegner et portræt af et kontinent i knibe og krise - men også af at europæisk folk, der selv i vanskeligere tider end disse har evnet at bevare håbet.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

FRA MIN TID er en række nedslag i personlige oplevelser, historiske begivenheder, politiske problemstillinger og debatindlæg, fortalt af en af de seneste halvtreds års mest markante politikere. Gennem denne erindringsmosaik giver Preben Wilhjelm en skarpsindig og underholdende skildring af en periode i voldsom forandring.

"På Slotsholmen" er beretningen om det politiske spil bag de lukkede døre. Hans Engell fortæller om dramatiske oplevelser, om skandalesagerne, om de politiske slagsmål – også bag scenen. Han går tæt på de centrale personer i dansk politik og besvarer spørgsmålet: Hvordan kunne Tamil-sagen få det katastrofale forløb, den fik?



En veloplagt øjenvidneberetning fra en spændende periode i dansk politik.

Hans Engell (f. 1948) blev valgt ind Folketinget i 1984, og frem til sin tilbagetræden fra politik i 2000 nåede han både at være formand for Det Konservative Folkeparti og forsvars- og justitsminister. Efter Hans Engell forlod politik, blev han chefredaktør på Ekstra Bladet og har sidenhen skrevet en lang række anmelderroste bøger om dansk toppolitik.

"I strømmen af politiske biografier, erindringsbeskrivelser og portrætbøger er Hans Engells "På Slotsholmen" uden sammenligning årets bedste." – Børsen



"Masser af replikker, mange kig ind i ministermøder, fortrolige samtaler – alt skildret med sans for humor og selvironi." – Ekstra Bladet



"Hans Engells nye bog giver et underholdende, kompetent og varieret indblik i politiske beslutningsprocesser foran og bag kulisserne, i ministerier og i den konservative folketingsgruppe." – Berlingske Tidende

12 år gammel sætter Christian Zwettler kursen efter Den Røde Stjerne. Hvor hans jævnaldrende drømmer om at blive pop- eller sportsstjerner, drømmer han om at gøre oprør og tager Spartacus, Che Guevara og Andreas Baader som sine idoler. Christian begynder at forme sig selv som revolutionær. Han er en kriger. På vej væk fra et hjem i opløsning. I gadekamp med nynazister og politi over hele Tyskland lærer Christian at slås, som 25-årig danner han sin egen revolutionære celle i København, og da et bankrøveri slår fejl, fortsætter kampen som statens fange. Også selv om de andre indsatte, dem, han vil befri, ikke fatter et ord af, hvad han har gang i. Efter tre år kommer Christian ud. Det er 1995, og hans forestilling om at lede en væbnet revolution har ikke rigtigt tiden med sig. Men Christian holder fast, hvor andre giver slip. Alene kaster han sig ud i jagten på den næste front. Jeg revolutionær er en historie om at kæmpe mod alle odds og fare vild i forsøget på at gøre noget rigtigt. Det er en historie om, at man skal lytte til andre, hvis man vil lave verden om.

Stor var jublen hos partiet Venstre, da vidunderdrengen og tidligere landsformand i VU 28 år gammel blev den første borgerlige borgmester i Fredericia siden 1918. Men hurtigt gik det skævt. For da Banke satte sig i borgmesterstolen, blev det begyndelsen på en nådesløs karrieremæssig og menneskelig deroute. Historier i pressen om misbrug af kommunens MasterCard til private formål var det mindste. Langt værre var det massive narkotikamisbrug, som Thomas Banke bevægede sig ud i. Mens Banke stod i spidsen for en af landets største kommuner, var han misbruger og tog al den medicin, han kunne komme i nærheden af. I bogen fortæller Thomas Banke hudløst ærligt om et yderst dramatisk forløb, om de bagvedliggende begivenheder og om sit eget syn på sagen. Banke er helt på det rene med, at han ikke er et uskyldigt offer, og han skåner på ingen måde sig selv, når han reflekterer over sit misbrug. Det er en bog om en ufattelig menneskelig nedtur, men også en bog om at rejse sig igen.