Søgeresultater: 200

Louise Frevert var under sin tid i dansk politik en af de mest kontroversielle politikere i folketinget. Med "Grib chancen" giver hun os et indblik i livet bag facaden som offentlig person og kendt ansigt. Det er den personlige historie om Louise Freverts interessante og brogede liv, der har budt på en masse spændende eventyr; lige fra barndommen på Frederiksberg, forsøget på at slå igennem som danser både i ind- og udland til hendes forhold og forkærlighed for mavedansen og hendes tid som bramfri politiker for Dansk Folkeparti. Alt sammen muligheder og oplevelser, der kun kan lade sig gøre, hvis man griber chancen!

Louise Frevert (f. 1953) er mest kendt for sin tid inden for dansk politik, men oprindeligt uddannet balletdanser og koreograf. I årene 1988-2001 drev hun Danmarks Mavedanserskole samtidig med, at hun i stigende grad blev aktiv inden for dansk politik. I 2001 blev hun medlem af folketinget for Dansk Folkeparti, hvor hun var indtil sin udmeldelse i 2007. Frevert har desuden udgivet den selvbiografiske bog "Grib chancen" (2007) om både sin barndom, om drømmen om at blive danser og om sin tid i dansk politik.

Biografien om en af dansk kulturhistories store personligheder, forfatteren og medstifter af Det Radikale Venstre, Edvard Brandes, udkom første gang i 1987. Bogen giver et nærgående billede af et temperamentsfyldt og begavet menneske set i sammenhæng med hans samtid gennem godt firsindstyve år fra 1847 til 1932. Biografien er forsynet med en ny efterskrift, der fører perspektivet op til en mere moderne kulturkamp, hvor Brandes-brødrene stadig er højaktuelle.

Danmarks første minister fra et tredjeverdensland, den første mandlige ligestillingsminister, ham med de sjove børnebøger, ham med homo-vielserne – og ham der altid smiler i sit moderigtige tøj. Sådan cirka kender vi Manu Sareen. Men i Manu viser han også en anden side af sig selv. Han fortæller hudløst ærligt om den ensomme indvandrerdreng fra Bryggen, der hutler sig gennem skoletiden og bliver smidt ud af gymnasiet, på kanten til at blive kriminel, rammes af depression og bliver skilt på forsiden af formiddagsaviserne. Han fortæller om skelsættende begivenheder og forbilleder og om op - og nedture i politik. Om ikke at føle sig hjemme blandt de privilegerede, om intriger og om hvordan magten opleves set indefra. Om prisen ved at være i mediernes søgelys. Og om at være et menneske med både dæmoner og håb – og om glæden ved at leve her og nu.

Den første biografi om Zelenskyj på dansk. 

For tre år siden var Volodymyr Zelenskyj en politisk novice. Nu er han Ukraines ansigt udadtil i landets modige og blodige kamp mod Ruslands brutale invasion. Men hvem er Zelenskyj egentlig? Med en karriere som skuespiller og komiker i bagagen, var Zelenskyj ikke den oplagte kandidat til rollen som krigsleder. 

I bogen bliver du klogere på Zelenskyjs liv og betydning for Ukraine.
 

Oliekrisens og Jordskredsvalgets tid var også Poul Hartlings tid. Gennem 14 turbulente måneder stod han i spidsen for et land på afgrundens rand, i et parlament i opløsning efter folketingsvalget i 1973. Den 14. februar 1975 var han fortid i Statsministeriet. Men det var nu heller ikke her, han satte sit vigtigste aftryk. Peter Brixtoftes personlige portræt af Poul Hartling er en fortælling om partiet Venstre og den benhårde og geniale partistrateg, der tog livtag med baglandet og forvandlede det gamle bondeparti til det moderne Venstre. Det var ham, der skabte et sted, hvor unge politiske talenter kunne føle sig hjemme – folk som Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen – og forfatteren selv. Peter Brixtofte blev 23 år gammel valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget og fulgte fra første parket Hartlings korte og turbulente tid på magtens tinde. Som politikerlærling i 1960erne og 1970erne oplevede Brixtofte, hvordan formand Hartling målrettet formede sit parti og dets talenter og støbte fundamentet under det Venstre, som i dag har overtaget førstefødselsretten til den politiske magt i Danmark.

"Jeg er ikke i politik for ikke at have holdninger. Jeg er der heller ikke kun for at være miljøbureaukrat. Som politiker er jeg med – med hele min sjæl i en eller anden forstand, og derfor må jeg også indimellem sige, at ‘det her, det mener jeg altså‘.

Også selv om det kan være rigtig besværligt." – Connie Hedegaard

Gennem en lang række interviews og omfattende research tegner Kurt Strand et portræt af den konservative politiker Connie Hedegaard. Vi hører om en pige, der altid gjorde sig umage i skolen og til spejder, og som blev en kvinde, der ikke bare nåede til tops som journalist, men også som politiker, da hun blev miljøminister. Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

I 1. bind af H.P. Hanssens erindringsværk "Tilbageblik" besøger forfatteren barndommens og ungdommens sønderjyske landskab i 1860'erne og frem mod midten af 1880'erne.

Bogen giver samtidig et indblik i det danske mindretal i Slesvig før genforeningen og deres livsvilkår.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det Sønderjyske folks tjeneste.

Han er blevet kaldt den bedste præsident, USA nogensinde har haft. Han er blevet kaldt manden, der stod i spidsen for USA, da det var allerbedst. Han er kendt som manden med de fantastiske taler. Som manden med den smukke kone, de mange elskerinder og et liv, der endte brat en november dag i Dallas. Og som gjorde, at han gik fra menneske til myte. En myte, der hurtigt skulle vokse sig større end virkeligheden.? Mandag den 29. maj 2017 er det 100 år siden John F. Kennedy blev født. En mærkedag, der vil sætte fornyet international fokus på både manden og myten JFK.

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

Julius Bomholt, socialdemokratisk politiker og forfatter, var en af det 20. århundredes helt store politiske skikkelser. Han var i årtier den drivende kraft i formuleringen af sit partis kulturpolitik og blev i 1961 Danmarks første kulturminister. Det er dog mere mennesket end den politiske udvikling, der er i centrum for Jørn Henrik Petersens fortælling om Bomholt. Han voksede op i et arbejderhjem i Silkeborg og blev teolog. Vi følger ham fra højskoletiden over årene som folketingsmand og byrådspolitiker. Vi møder ham som radiorådsformand under besættelsens svære år, to gange som formand for Folketinget og i knap ti år en meget aktiv undervisnings-, social- og kulturminister. Altid kredsende om, hvordan et fællesskab bygges og altid med det grundlæggende synspunkt, at livsidéen skal omsættes til handling. Bomholt lever sit liv mellem mange spændinger og gennemløber en udvikling fra ”ilter radikaler” over frustration til modenhed – fra ”Arbejderkultur” til ”Kulturen for Folket”. Til sidst hældes han ned ad brættet og må drage hjem til Digterhjemmet i Sønderho med mange planer, men kun et plagsomt år får han, før han dør i Sønderho i 1969.

Nu udkommer tidl. borgmester Poul-Henrik Pedersens længe ventede erindringer endelig. Forfatteren har selv udtalt, at det næppe er en bog, der udvider ens venskabskreds. Det får han nok ret i, for det er en bog, der går tæt på og som ikke er tilbageholdende med kradse bemærkninger om et politiske liv. Et langt liv i provinsen er ikke ensbetydende med en kedelig og begivenhedsløs tilværelse. Det er denne erindringsbog et fuldgyldigt bevis på. Flere forsøg på bestikkelse, korruption, plat og svindel og anonyme mord- og bombetrusler er sammen med politisk konspiration i høj-potens bare nogle eksempler på, hvad der blotlægges af begivenheder i bogen. Den forhenværende journalist og borgmester i Nykøbing F. har med en skarp pen portrætteret en by i provinsen på godt og ondt. Der uddeles drøje hug til højre og venstre i denne åbenhjertige selvbiografi: til politikere, journalister, præster og andet godtfolk, til den danske intolerance, det ulidelige åndssnobberi og til vores truede demokrati. Men det er samtidig en munter og ironiserende bog med masser af gode anekdoter, bl.a. om en lokal biskops dommedagstrusler, om gravskænderi til glæde for tv, om køb af en privat ø uden byrådsgodkendelse og om et lykketræf på en tankstation, der reddede sommerrevyen og ikke mindst om Poul-Henrik Pedersens dramatiske brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af en ny borgerliste.

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.