Søgeresultater: 3

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Da Poul Hartling i 1965 bliver udråbt til Venstres partiformand, er han stadig rektor på Zahles seminarium, og bliver klemt mellem to lidenskaber: uddannelse og politik. Alligevel vælger han først i 1968 at gå helhjertet ind i én fuldtidsbeskæftigelse, nemlig politik.

I "Politisk udspil" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN’s flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv i dansk uddannelse og politik og skitsere sig eget liv i årene 1964-1971.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN’s flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

1970‘erne står for ungdomsoprørets storhedstid, EU, oliekrise, arbejdsløshed og ændrede partipolitiske konstellationer. Med andre ord: Intet er helt, som det plejede at være, da Poul Hartling for alvor er kommet ind i dansk politik – først som Venstres partiformand, siden som Danmarks statsminister og FN‘s flygtningekommissær. I skiftende tider, i "Godt vejr og dårligt vejr".



Bogen "Godt vejr og dårligt vejr" er den sidste af Poul Hartlings erindringsbøger om sin tid i dansk politik.