Søgeresultater: 5

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.

Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre. Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve. Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket. Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil. Om forfatteren: Niels Ole Qvist (f. 1967) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har arbejdet på B.T. og Jyllands-Posten. Siden 2011 ansat på Atuagagdliutit/Grønlandsposten, hvor han har ansvaret for den politiske dækning. Han er også forfatter til bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian Laudrup og Waage Sandø.

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist overtog regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført.
Kuupik Kleist satte sig efter en historisk valgsejr i spidsen for en omkalfatring af landet: Reformer skulle på skinner, de udstødte skulle løftes ud af fattigdom, der skulle gang i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester og voksende racisme i landet. Fremfor alt var ambitionen at give Grønland en stærk stemme på den internationale scene. Den voksende interesse for det høje nord skulle udnyttes til at forbedre oprindelige folks levevilkår i hele Arktis.
Med Kuupik Kleist som guide belyser denne bog alle aktuelle Grønlands-temaer: Selvstændighedskampen, forholdet til stormagterne, klimakrisen og de endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. Samtidig er bogen et fascinerende blik ind i magtens maskinrum. Med brug af insider-kilder afdækkes hidtil ukendte forløb, blandt andet fordækte forsøg på at påvirke grønlandske beslutningstagere, når milliarder var på spil.
På det menneskelige plan personificerer Kuupik Kleist de udfordringer, hans generation måtte kæmpe med. Som ung røg han ind i et misbrug og en eksistentiel krise. Men han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret – og værn om de svage.

2009-mi qinersinermi ajugaarujussuarnerup kingorna Kuupik Kleist naalakkersuinikkut siuttunngorpoq. Ulluni taakkunani Namminersorneq Kalaallit Nunaanni atuutsinneqalerpoq.
Angorusutat angeqaat. Aaqqissuusseqqinnerit aallartinneqartussaallutik, suusupagineqartutut inuusut pitsuussutsimit aniguisinneqarniarput, aatsitassarsiorneq aallarnisarneqartussaalluni, kammalaatersorneq allaminiullu asissueqqajaaaneq unitsinneqassallutik. Aamma Kalaallit Nunaata nunat tamalaat akornani ersialaartinneqarnera annertusarneqarusuppoq. Nunarsuup avannaarpiaata soqutigineqaleraluttuinnarnera atorluarlugu Issittumi tamani nunat inoqqaavisa atugaat pitsanngorsarniarneqarput.
Atuagaq una Namminersulernerup ukiunik qulinngortorsiorneranut tunngatitaavoq, Kuupik Kleist-ilu inuttaralugu Kalaallit Nunaanni pissutsit tamakkiisumik takutinniarneqarlutik: Namminersulivinniarneq, naalagaaffinnut pissaanilissuarnut attaveqarneq, silap pissusaata allanngoriartornerata nassatapilui aammalu Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ikit suli mamissimanngitsut.
Kuupik Kleist-ip inuunera peqatigiiaat nalaataminni qaangerniagassanik sorsutassaqarnerannik oqaluttuaavoq. Inuusuttuunermini atornerluinermik kinaassutsimillu paatsiveerunnermik nalaataqarpoq. Makeqqipporli akisussaaffimillu tigusilluni, imminuinnaanngitsoq aammali ilaquttaminut Kalaallit Nunaatalu siunissaanut. Apeqqutaavorli Kalaalit Nunaat Namminersulernerup ukiuni qulini atuutereernerani illinernik eqqortunik atuagaqarnersoq?

Lars-Emil Johansen Siumup siulittaasorisimasaatut, naalakkersuisut siulittaasorisimasaattut ullumikkullu Inatsisartunut siulittaasutut Kalaallit Nunaata namminersulernissaanik ukiuni qulikkuutaani arlalissuarni qitiusumik inissisimaffeqarsimavoq. Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni pissutsit allanit annermik misilinneqartittarsimavai.
Lars-Emil Johansen Sallammi Kalaallit Nunaat namminersornerulermat politikkikkut pisuni aalajangiisuusuni matut matoqqasut tunuanni qanoq pisoqartarsimaneranik siullermeerluni nammineq misigisaminik oqaluttuarinnippoq.
Atuakkami nammineq inuttaata oqaatigisai tusarfinnit arlalinnit oqaatigineqartunik ilapittorlugit politikkikkut kanngunartuliornerit aqqusaartarsimasai, imerujussuartarsimanera, imerajuttuujunnaarnissamik tamaviaarutiginnissimanera kiisalu politikkikkut akerlilersortigisanut suleqatigisanullu isumaqatigiinniartarsimaneri tupinnartut aamma oqaluttuarineqarput. Atuakkamilu inuk sukataarnertooq nakkaannarumanngitsoq, qallikkut pissutsimi tunuanni inuttut misikkarissuullunilu ujaaserpaluttuusoq, tamatigoortumik, qanimut isorinnippaluttumillu ilisaritinneqarpoq.
Sallak tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata nutaaliaasup ineriartortinneqarnerata Issittumilu pissanganartorsiuleraluttuinnartumi, pissaanilissuit pissaaneqassutsiminnik annertusaavigisaanni, atuuffigisaata oqaluttuassartaanik tiguulaarinniffiuvoq.
Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre.
Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve.
Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket.
Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil.