Søgeresultater: 10

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.

Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.

I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

"Det er lige præcis her Uffe Ellemann-Jensen ofte befinder sig – og befinder sig godt. På kant med den parlamentariske sædvane. På kant med den traditionelle ministerrolle. På kant med regeringens liv. På kant med den ’gode tone’ i den politiske debat. På kant med journalister. På forkant med udviklingen. Og på kant med den."

Uffe Ellemann-Jensen har altid været en kontroversiel skikkelse på den politiske scene. Mogens Rüdiger tegner et spændende portræt af den daværende danske udenrigsminister, der havde fået så mange næser af Folketinget, at han til sidst lige så godt selv kunne stemme for at uddele endnu én til ham selv. Bogen tegner et spændende portræt af en af det tyvende århundredes største danske politikere.

"Rüdigers seriøsitet sikrer, at bogen er læseværdig og nyttig. Ikke mindst fordi den yder udenrigsminister Ellemann-Jensens imponerende resultater fuld retfærdighed." – Peter Wivel, Weekendavisen Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.
Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.
Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.
Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

AT TRÆDE I KARAKTER er første af to erindringsbind. 

Hvem er personen bag den senere så markante statsmand, og hvad er han påvirket af? Anders Fogh Rasmussen giver et meget personligt portræt af sine forældre. Han skriver om at føle sig som en bondeknold på Viborg Katedralskole, men ender alligevel med at indtage talerstolen. Han fortæller om kærligheden til Anne Mette og om at være ”weekendfar”.

Fogh skriver om sit liberale livssyn, der er formet af bonde- og andelsbevægelsen, modstandsbevægelsen og ender med at formulere sit frihedsbegreb inspireret af Grundtvig og Kierkegaard. Kort sagt er denne bog et erindringsbind om mennesket bag magthaveren.

Hvordan blev jeg den, jeg er?

Fra opvæksten i en politisk familie, over verdenskriser, kold krig og grænsers fald og frem til værdidebat og Muhammed-krise forholder Uffe Ellemann-Jensen sig til personer og begivenheder, der har haft betydning for danskerne og vores naboer gennem det sidste halve århundrede.

Vejen, jeg valgte er en personlig og reflekterende gennemgang af, hvad der har været vigtigt eller uvigtigt, skelsættende eller ligegyldigt, når man træder et skridt tilbage og ser på et liv tæt på begivenhedernes centrum.

Bogen er skrevet over de Mands Minde-foredrag, Uffe Ellemann-Jensen har holdt i Vartov henover efteråret 2007.

Bogen indeholder de ti foredrag:

1. Barndom, besættelse og befrielse
2. Hed ungdom og kold krig
3. Fra journalistik til politik
4. Afgrundens rand tur/retur
5. Fodslæbende europæere
6. Opgør om den kolde krig
7. Murene falder
8. Europa åbner sig
9. Frihedens dilemmaer
10. Et liv efter politik

Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.

Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien.

Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten.

Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund.

Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.

Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen er en af dansk politiks mest kendte figurer. Han gjorde kometkarriere på Christiansborg og befandt sig allerede få år efter sin indtræden i Folketinget i toppen af sit partis hierarki. Som udenrigsminister markerede han sig især som forgangsmand ved at byde nye østlande velkomne i det europæiske fællesskab. Uffe Ellemann-Jensen er også en politiker, der til tider har været meget udskældt. Han er rekordindehaver af politiske ’næser’, dvs. påtaler fra Folketinget, og han er måske af samme grund blevet kaldt for en "ballademager" af sine politiker-kollegaer.

Karsten Haag og Peter Hagmunds biografi beskriver ikke bare den politiske figur Uffe Ellemann-Jensen, men fortæller også om familiemennesket, journalisten, premierløjtnanten og akademikeren Uffe.

Karsten Haag (f. 1962) er uddannet journalist. Han har blandt andet arbejdet for Århus Stiftstidende og Berlingske Media. Peter Hagmund (f. 1966) er uddannet journalist og har blandt andet har arbejdet for Danmarks Radio, Bornholms Tidende og Fyens Stifttidende. Sammen har de skrevet bogen "Uffe" om tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Marcus Knuth har, siden han blev valgt ind i Folketinget i 2015, været en, man enten elsker eller hader. Enten mener man, at hans politik er fremmedfjendsk og udemokratisk, og at han er billedet pa° en uhyggelig højredrejning i det borgerlige Danmark, eller ogsa° synes man, at han er principfast, og at han har forsta°et det, de andre endnu ikke har forsta°et, nemlig at vi har lukket for mange ind, og at Danmark og Europa sta°r pa° randen af noget større og værre.

Pa° den ma°de er han ret interessant.

Hans historie er en om den adelige familie fra Knuthenborg, om værdier og krig og ma°ske om skæbne, men den handler dybest set om Danmark, for som ny udlændingeordfører for Venstre blev Marcus Knuth i flygtningekrisens sommer sat til at definere det, der definerer dansk politik. Mennesker gik pa° motorvejene, og kontinentet knagede. Siden har han sta°et bag et opgør med burkaer, rabiate imamer og kriminelle romaer.

Marcus Knuth har været med til at udstille et liberalt paradoks, for hvad er der tilbage af et frit samfund, hvis det kun kan forsvares med ufrihed? Han ved det godt. Han kalder det nødvendigt.