Søgeresultater: 33

Sjæl i flammer. Af Lars Muhl. Det gamle løsen »Vil du tænde, må du brænde« siger noget om dét at have et formål, skriver den danske rockmusiker Lars Muhl i forordet til denne hudløse og musikalske erindringsbog

Da DAD startede, var vi ikke andet end nogle store drenge, der tilfældigvis havde fundet opskriften på succes. Vi lænede os forover og satte farten op. Samtidig jagtede jeg et liv uden for reglerne. Rockverdenen dyrkede vildskaben gennem stoffer, druk og tilfældig sex, men jeg kom hurtigt til at længes efter noget andet.

Når jeg kigger tilbage, er det ufatteligt, at vi ikke gik i flere fælder. Punk, ko-rock, hair-metal og radiohits kan bare ikke blandes i en og samme musikkarriere. Ligesom kunst og rockmytologi ikke kan mixes med et ordentligt familieliv. Eller hvad?

DAD-forsanger Jesper Binzer fortæller hudløst ærligt om 30 år i rock’n’roll.

Bruce Dickinson En selvbiografi - What do this button do?

Kan indeholde spor af heavy metal

 "Jeg var bumset, gik med anorak og cowboybukser med svaj, hvor der med kuglepen var skrevet ’Purple’ og ’Sabbath’ på lårene, og kørte en øredøvende, ikke-cool knallert. Åh jo, og så ville jeg være trommeslager ..."

 I Bruce Dickinson – en selvbiografi reflekterer Bruce over livets op- og nedture. Han fortæller – på sin egen anarkistiske måde – om sin excentriske britiske opvækst, Iron Maidens eksplosive gennembrud og om at påkalde sig mørke kræfter. Han skriver om fægtningens filosofi, om hvorfor fly er så smukke og om sin kamp mod kræften.

Denne med længsel ventede selvbiografi er modig, ærlig, intelligent og sjov. Den indfanger et rockikons liv, følelser og tanker og vil garanteret glæde både inkarnerede fans og andre.

Glem Nietzsche, glem Marx, glem Stauning og Mao og Che Guevara! Min skæbne blev Beseglet den 4. juni 1964 i K.B. Hallen. The Beatles spillede, jeg var 14 år, og indtil da ville jeg gerne være læge. Glem det! "I saw her standing there" og jeg sad så tæt på Lennon at jeg kunne stemme hans guitar.

Ungdomsoprøret i 1967 deltog jeg ikke i. Jeg havde ikke noget at gøre oprør imod. Jeg gjorde hvad der passede mig i forvejen, og samfundsomstyrtning ragede mig en papand. (næsten et Lennon-citat).I 60-erne var der ikke meget forståelse for at man nok kunne leve af at spille det der åndssvage pop-musik. Men hvad vidste at man nok k de voksne, og hvad har det vist sig at de vidste. Nothing!!

Ikke sandt, Mylle?

Så jeg gjorde det "my way", med meget arbejde og en pæn portionheld i sprøjten. Hvor mange gange har jeg ikke hørt "jah, hvis jeg havde haft tid, havde jeg da også spillet guitar, men jeg skal jo passe mit advokat-kontor". Well, en Gibson guitar blev mit advokat-kontor. Og undervejs fik jeg prøvet et liv af som var ganske anderledes jeg prøvet et liv af som var ganske anderledes end hvad der lå i kortene da jeg kom i lære i Plumrose i 1965.

Michael Hardinger blev født i Sverige, boede som barn i Italien, gik i skole i Danmark, rejste til USA i 1993, og bor nu i Las Vegas, Nevada

I den mellemliggende periode har han medstiftet Shubidua, skrevet 400 sange til plader, julekalendere og danske film, været galleriejer i Californien og drevet lydstudie i Los Angeles, og repareret 14 forfaldne huse.

Allan Olsen er en højt estimeret sanger & sangskriver med et væld af koncerter og pladeudgivelser bag sig. Men han har aldrig før udtrykt sig i prosa. Det gør han nu.

Han var ”Bonden”, forsangeren for hele Danmarks Shu-Bi-Dua. Men også Michael, der aldrig lod ugebladene komme tæt på. Nu fortæller Michael Bundesen for første gang, hvorfor han i årtier holdt privatlivet for sig selv og ikke inviterede danskerne ind bag hækken i villaen nord for København. Dette er den ufortalte historie om bagsiden af berømmelsen. Og om den dag i 2011, da to blodpropper tog Michael Bundesen væk fra de danske scener og sluttede eventyret Shu-Bi-Dua. Michael Bundesens selvbiografi er dog først og fremmest en begejstret beretning om tiden i 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne med vanvittig, eksploderende energi i drengeklubben Shu-Bi-Dua. Nationalbandet, der skabte nogle af vores mest elskede sange, mens de bag scenen flere gange var på randen af totalt kollaps. Det er en bog om en nørdet knægt fra Taarbæk, der altid vidste, at lige præcis han skulle være Danmarks Elvis. Om at perfektionere kunsten at læse publikum og give dem præcis, hvad de ønsker. Om at blive det bedst sælgende band i Danmark nogensinde. Om at stå på scenen i Tivoli i voksenble og grine dybt i maven. Om at have svært ved at stoppe det hele. Og om de forbandede blodpropper, der tvang ham til det.

Én af landets mest populære sangskrivere sætter ord på sit livs lyse nætter med musik, skæve Dalton-dage, kvinder og lidenskab men også et liv med dystre dage, dæmoniske drukture og en evigt, borende længsel. Lars Lilholt fortæller sin egen families historie og giver et enestående indblik i, hvad der har formet mennesket bag Danmarks største kærlighedssang "Kald det Kærlighed."



"På scenen var min fornemmelse og timing fantastisk, men i privatlivet var alt kaos. Der skulle stadig gå mange år, før jeg lærte, at man må og skal lægge sine inderste drømme ud for hinandens fødder. Man skal turde lægge sine sorte huller frem i lyset. Derude er deres sugende tyngdekraft ikke så stor, og de bliver lettere at se og nemmere at undgå. Havde jeg i tide fortalt Bente om knivene, om fantasiprinsessen Birgitte, om angstanfaldende, om savnet, om tvivlen så havde livet måske set anderledes ud. Men jeg skulle først lære at være ved, hvem jeg er. "

Ivan Pedersen er mere og andet end Laban og hittet Hvor skal vi sove i nat. Den populære sanger, komponist og soloartist har nemlig arbejdet som frontman, korsanger og gæstemusiker hos bl.a. Poul Krebs, Allan Olsen, Backseat, Moonjam, Sing Sing Sing og ikke mindst i sin egen trio. Alt dette er beskrevet i Med hjertet udenpå, hvor det opslidende, men også fascinerende, popeventyr i 1980’erne med Laban fylder en del. Bogen giver samtidigt et nådesløst ærligt indblik i musikbranchen fra dens mindst charmerende sider. I kraft af sit musikpolitiske virke opfordrer Ivan Pedersen unge talenter til at tænke sig grundigt om, når karrieren skal planlægges og deres rettigheder beskyttes bedst muligt i en digital tidsalder, der har vendt op og ned på det meste i musikbranchen. Forfatteren er desuden kendt for sine meningers mod, som luftes flittigt i den offentlige debat, især når brug af musik i medierne er på dagsordenen. Med hjertet udenpå er rig på underholdende anekdoter, markante holdninger og glæden ved et langt liv i musikkens tjeneste.

I Born to Run beskriver han sin opvækst i Freehold i New Jersey imellem ”poesi, fare og mørke”, som det, der har næret hans fantasi. Han fortæller levende om sit stædige behov for at blive musiker – fra hans tidlige dage , hvor han var kongen over alle barmusikere i Asbury Park til dannelsen af The E Street Band. Med hudløs ærlighed taler han også for første gang åbent om de personlige kampe, der har inspireret ham til at skrive sine bedste sange og afslører, hvorfor sangen Born to Run har langt dybere selvbiografiske lag, end man tror.

Bag enhver optur i musikbranchen lurer faren for en nedtur. Det har trommeslageren Kasper Foss måtte sande efter mere end tre årtiers utro tjeneste hos toppen af poppen og som en del af flittigt turnerende rockbands, hvor landevejens mange fristelser ender med at sætte spor i krop og sjæl. Permanent Turbulens er en fascinerende blanding af humoristiske anekdoter og hæsblæsende beretninger om hurtige penge, kreativ energi, selviscenesættelse, store egoer og jagten på anerkendelse. Bogen rummer desuden kritisk refleksion og selvironisk distance, der tilføjer fortællingen et nøgternt klarsyn midt i det vilde amokløb. I en ung alder blev Kasper Foss udnævnt til at være stortalent, hvilket sammen med en umættelig virketrang og eventyrlyst har bragt ham vidt omkring både genremæssigt og geografisk - fra Afghanistan, Irak og USA til en lang række europæiske lande. Men som Michael Falch gør opmærksom på i forordet, er bogen også en rejse mod at finde ens egen identitet i tilværelsens permanente turbulens.

Superligaen af den internationale og danske rockbranche, tællende navne som Bob Dylan, Neil Young, The Who, Lou Reed, Black Sabbath, Metallica og D-A-D, har i 15 år nydt godt af Knud Damgaards kogekunst ved grillen bag Orange Scene under Roskilde Festival. Udover livet som frivillig i festivalkøkkenet fortæller Knud Damgaard ligeledes om et liv som musiker og rejsende repræsentant for det legendariske guitarfirma Fender, hvor han mødte markante personligheder som Roger Waters, Jack Bruce og The Who-bassisten John Entwistle. Kok´n´roll er fyldt med muntre, spektakulære og til tider nærmest besynderlige anekdoter om megastjerner, musik og mad.

Efter nærved 2000 koncertoptrædener og 22 års rakkerliv på de danske veje beskriver Michael Falch et farvel til den rodløse turnétilværelse. Målet er at koncentrere sig om livet med familien på gården i Kalvehave. Det er den alvorlige side af Michael Falch på tærsklen til et nyt liv, der kommer til udtryk i dagbogsnotaterne, hvor han reflekterer over, om han kan undvære livet i overhalingsbanen. Men midt i alvoren er der også plads til varme skildringer af personer, han har mødt på sin vej. Michael Falch debuterede som forfatter i 2000 med bogen Helligdage. Hjemveje udkom i 2002.