"Det ser fint ud på røntgen" er den selvstændige efterfølger til Anne Meiniches bestseller "To kaffe og en staveplade" (2003), som er solgt i 55.000 eksemplarer.
I "Det ser fint ud på røntgen" møder vi Anne Meiniche 23 år efter en voldsom trafikulykke, der vendte op og ned på livet for hende og hendes familie med mand og fire små børn. Anne og hendes ene datter blev dødeligt kvæstet, men overlevede mirakuløst.
Med et skarpt blik for det sundhedsvæsen, Anne stadig færdes i, beskriver hun helt nede i patienthøjde og med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer, hvordan hun har oplevet udviklingen i væsenet over årene.
Anne Meiniche fortæller samtidig, hvordan et noget anderledes liv har formet sig for hende, og hvilke omkostninger, det har haft for hendes nærmeste.
"Det ser fint ud på røntgen" er skrevet med overskud og humor. Bogen er for alle, der har interesse for vores sundhedsvæsen: Medpatienter, pårørende og sundhedspersonale.