Søgeresultater: 6

Michael J. Fox er stjernen fra film som Tilbage til fremtiden, Forført til succes og Doc Hollywood og tv-serierne Blomsterbørns børn og Spin City. I 1998 fortalte han verdenspressen, at han syv år tidligere var blevet diagnosticeret med parkinsons sygdom, blot 30 år gammel. I år 2000 tvang sygdommen ham til at indstille karrieren. En heldig mand er Michel J. Fox’s egen beretning om sit liv. Bogen er skrevet af Fox selv, og med sit karakteristiske vid og humor fortæller han om årene med evig fest og druk i en verden, hvor den, der har, får mere til, og om årene efter diagnosen, som tvang ham til at revurdere sit liv. i dag anser han sig selv for at være en heldig mand.

Min søn Johan er fire år gammel og fik i oktober 2012 diagnosen infantil autisme. Et usynligt handicap og en udviklingsforstyrrelse, han skal leve med altid, og som bl.a. påvirker hans sprog, hans sociale samspil og hans forestillingsevne. Johan er dermed en del af en statistik, hvor flere og flere børn får stillet en diagnose inden for autismespektret, og han er kød og blod i debatten om inklusion af børn med særlige behov. I dag er der 50.000 børn og voksne i Danmark, der lever med en diagnose inden for autismespektret. Det skal samfundet forholde sig til. Denne beretning handler om tiden, fra jeg bliver opmærksom på, at Johan ikke udvikler sig, som han skal, til tidspunktet, hvor han får diagnosen. Og tiden lige efter. Da jeg selv stod forvirret, ulykkelig og bekymret for fremtiden, ville det have hjulpet mig at kende processen og vide, hvor jeg kunne søge hjælp. Jeg håber, beretningen vil være en hjælp for forældre i en lignende situation. Søs Lykke Sloth er 41 år og uddannet journalist. Hun har i en længere årrække været journalist på Berlingske og er nu redaktionsleder i DI Medier, Dansk Industri. Hun er gift og har foruden Johan døtrene Kamille og Lærke på henholdsvis 13 og ni år.

ANMELDELSE FRA LITTERATURSIDEN.DK Det er det lille barns mormor, Kirsten Hansen-Møller, der beretter om den store sorg, det er at miste en elsket ung datter. Et stykke hen i sin anden graviditet får datteren Therese konstateret brystkræft. Fødslen bliver fremskyndet for at Therese kan blive behandlet for sin sygdom - fosteret vil tage skade af kemoterapi. Men få dage efter den lille, for tidligt fødte pige er kommet til verden på Rigshospitalets neonatale afdeling, dør hendes mor. Kirsten Hansen-Møller og hendes familie (mand, søn og svigerdatter) skal i deres dybe sorg mobilisere kræfter til at hjælpe et tre måneder for tidligt født barn på vej i livet. Samtidig skal der også være overskud til at tage sig af barnets engelske far, Andy, og storebror Thomas på 2 ½ år. Det bliver ikke nemmere af, at datteren boede i England med mand og barn. Bogen er skrevet fem år efter datterens død. Barnet er nu blevet fem år og trives godt. Hun bor i England sammen med sin far og storebror. Tonen i bogen er usentimental. Der udtrykkes stor taknemmelighed over for sygeplejersker og læger på Rigshospitalet og over for Thereses venner, der stod bi både under sygdommen og i tiden derefter. Kirsten Hansen-Møller er en engageret og viljestærk person, der formår at bevare nær kontakt til sine to børnebørn og deres far i England, men hun lægger ikke skjul på, at der er kulturforskelle, der kan give problemer. Det piner hende, at den engelske familie ikke taler åbent med hendes to børnebørn om, at deres mor er død. Det er en meget bevægende bog. Det fremgår, at Kirsten Hansen-Møller og hendes familie har lært at leve med sorgen, men de kommer sig selvfølgelig aldrig over tabet af Therese. De formår dog at leve for de levende - datterens børn. At give dem kærlighed, hjælp og støtte samtidig med, at de sørger over en elsket afdød. LITTERATURSIDEN.DK ”Det kan varmt anbefales at læse Kirsten Hansen-Møllers bog...Tonen er usentimental, men meget bevægende.” Hvidovre avis ”Det er et velskrevet forløb med mange dagligdags detaljer, så man får et godt og tæt indblik i, hvad der sker, og hvordan de stærke følelsesmæssige reaktioner tackles.” Lektørudtalelse, DBC Kirsten Hansen-Møller, født 1942, har været skuespiller i mange år. Hun har bl.a. spillet Rikke i Huset på Christianshavn og Marie i Matador. Debuterer nu som forfatter med Den første vintergæk.

Nadja bliver gravid som 17-årig og føder sin første søn som 18-årig. Forholdet til faren varer kun kortvarigt, hvorefter Nadja bliver alene med sønnen Sebastian. Hverdagen er svær at få til at hænge sammen for den unge mor, der kæmper hårdt med studierne og en stigende træthed, der til sidst tvinger hende fra skolebænken. Det viser sig, at Nadja lider af en sjælden type uhelbredelig leukæmi, der truer med at tage livet fra hende. Lykkeligvis responderer Nadja meget godt på den nye type kemoterapi, og hun kan langsomt vende tilbage til livet igen. En af drømmene er om en hel familie, og det kommer inden for rækkevidde, da hun møder sit livs kærlighed, der trods dystre udsigter holder fast i sin kærlighed til Nadja. De to har et inderligt ønske om at udvide familien, hvilket sker, da Nadja føder Elias, der desværre dør som spæd og bliver deres lille engel i himlen. Allerede et år efter føder Nadja deres anden fælles søn, Sakarias, der i dag er en sund og rask dreng på fem år. Virkeligheden er dog fortsat et liv med kræft for den lille familie, der kæmper benhårdt mod sygdommen hver dag, men finder stor styrke i deres kærlighed til hinanden og til livet.

Komikeren Geo fik forrige efterår konstateret testikelkræft. Han blev opereret, erklæret rask, og optrådte samme jul som vært på Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow Comedy Aid. Til Geos halvårlige rutinekontrol fandt lægerne imidlertid en spredning til lungerne. Det resulterede i endnu en operation fulgt op af ni uger med en af landets hårdeste kemobehandlinger. Det blev ni uger med smerte, mistet hår, tunge tanker og grin. For ja, humoren blev Geos våben i kampen mod kræften. "Ikk' for sjov" er en bog, som med humor og uden selvhøjtidelighed fortæller om det at være kræftpatient, og om samtidig at holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Om at få en benhård behandling og om at tro på, man kommer godt ud på den anden side. Geos vedkommende, varme og underholdende historier bliver suppleret med indspark fra hans kone, radiovært og blogger Christiane Vejlø. Christiane fortæller om at servere piller døgnet rundt til en mand, der bare vil sove, om at snakke om kræft med en fireårig, om at dele en sygdom, om ensomheden som pårørende og om den kærlighed, som skinner igennem, uanset hvad.

En tidlig morgen i oktober kører Anne Meiniche hjemmefra i bilen med storfamilien bestående af mand og fire små døtre. På en nordsjællandsk landevej forandres hendes liv for altid, da en forkert monteret anhænger løsriver sig fra en lastbil og brager frontalt ind i familiens Opel. Efter over et døgn på operationsbordet og en uge i koma vågner Anne op med en krop smadret til ukendelighed. Og en magtesløshed over at være reduceret til grøntsag. Mod alle odds og enkeltskader, der lagt sammen gør hende til over 100 procent invalid, kæmper Anne sig tilbage til førligheden, fysisk såvel som mentalt. To kaffe og en staveplade er hendes beretning om et mareridt, som ingen drømmer om skal ske for dem. Om lidelser, men også sejre over de medicinske udsigter. Om det pres, en normal familie udsættes for, når det unormale sker. Og en unik og selvoplevet indsigt i et dansk hospitalssystems mangler, men også om professionalisme og engagement blandt læger og plejepersonale, der bogstavelig talt gør forskellen på liv og død.