Søgeresultater: 11

Ligeud og frem er historien om én af de 12.500 danskere, der hvert år bliver ramt af en blødning eller blodprop i hjernen, og som lever med senfølgerne og alt, hvad det indebærer af forandrede livsvilkår.

Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser. Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger. Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind. Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage. En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden. I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid. Om forfatteren Carina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.

Hvad sker der, når man går fra at være en højt feteret kulturjournalist, der rejser verden rundt for at møde filmstjerner på luksushoteller til at blive skrøbelig patient, der skal finde et nyt fællesskab på patientgangen på Bispebjerg.

Kulturjournalisten Niels Frid Nielsen oplevede pludselig en stor nedtur, da han fra at være et positivt og omgængeligt menneske gradvis blev en sløv, irriteret og opfarende far, ægtemand og kollega. Efter - alt for - lang tid tvang hustruen ham til at lytte efter kroppens signaler. Han blev undersøgt, og det viste sig, at han stod med ryggen mod muren, en hjernetumor på størrelse med en mandarin viste sig på en skanning. 

Det er en historie om at skulle tyde livet forfra, men også historien om, hvordan man finder tilbage til livet ved hjælp af kunst og kultur. Men stadig må leve med usikkerhed og skyldfølelse over for familien.  

Jeg har da tænkt mig at blive 90 er en livsbekræftende fortælling om, hvordan man kan tage lederskab over sin egen tilværelse, hvor vigtigt det er at bevare troen på at kunne besejre kræften, og hvad kærligheden til et lille barn kan betyde for at leve et godt og givende liv – selv med en kronisk og livstruende sygdom.

Flere og flere danskere får type 2-diabetes. Men det behøver ikke at være Jordens undergang. Forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen, som selv er ramt af sygdommen, fortæller i den letlæste bog Sukkerchok om, hvordan tilværelsen sagtens kan fortsætte – endda fuld af livsnydelse og med masser af madglæde.

En personlig historie om et akut og alvorligt sygdomsforløb. På sin egen venlige, stilfærdige og undertiden humoristiske måde hjælper Eva Jørgensen andre til at bevare modet trods hårde betingelser - og til at klare de udfordringer, der er oppe imod.

Hjemme igen efter en dejlig vinterbadeaftentur får Eva Jørgensen ondt i maven, rigtig ondt, ufattelig ondt. En nabo ringer efter ambulancen, og på Kirurgisk Operationsafsnit afdækkes årsagen: perforeret colon og blodforgiftning. Det er indledningen til en lang, lang periode fuld af smerter, kaos og uvished. Der bliver mange kampe, der skal kæmpes, før en ny hverdag tegner sig. Som andre mennesker, der oplever den belastning, som en alvorlig sygdom er, gør hun sig overvejelser over, hvilke værdier i tilværelsen, der er de væsentligste, og spekulerer over, om hvordan hun vil kunne takle et muligt tab af nogle af sine værdier.

Gennem en række breve til familiemedlemmer og venner giver Rita Naabye os et indblik i den angstneurose, som i flere år styrede hendes liv.
Hun fortæller om sygdommen og om den gruppeterapi, der hjalp hende med at få øje på nogle af årsagerne til neurosens udvikling. Det lykkes til sidst for hende at få angsten til at gå væk.
"Mig og min angst" giver et indblik i hverdagen, når man lider af angst, og den beskriver de behandlingsformer, der fandtes i Ritas samtid. Bogen henvender sig både til fagfolk og alment interesserede, men måske mest af alt til dem, der selv har oplevet eller oplever angst. Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

Dette er den tredje bog af tre, der alle omhandler mit liv og skildrer mine oplevelser i psykiatrien. Denne bog er, i forhold til de to andre, meget reflektorisk og beskriver med dyb ærlighed, hvordan det er at være indlagt på en retspsykiatrisk afdeling. Bogen er skrevet med det formål at give håb og afhjælpe tabuer. Den er også ment som en støtte til andre i samme situation, så man ikke føler sig helt alene. Bogen forstås bedst, hvis du har læst de to foregående, men kan sagtens læses separat. Uddrag af bogen Jeg har virkelig været langt ude. Jeg har flere gange været tæt på at tage mig selv af dage ved rå selvskade. Det må jeg lige holde op imod de ting, jeg gør nu; de er i det mindste ikke livsfarlige. Mon så ikke det er på tide at få kigget på, hvad det er, der gør mig rastløs og anspændt? Jeg er meget fokuseret på ting i verden, som skal være anderledes, for at jeg kan få fred. Sidst der var krise, var jeg helt ude over kanten. Jeg forsøgte at tage livet af mig. Jeg røg lige tilbage i en gammel adfærd med at sluge ting, der er farlige, og som kan perforere tarmene. Om forfatteren Trine Petersen (f. 1976) har været psykiatrisk patient det meste af sit liv. Hun er således med egne ord professionel patient. Hun tager rundt i landet og holder oplæg, primært om borderline og selvskade.

I maj 2019 døde Thomas på 45 år af en knoglemarvskræft, der langsomt havde nedbrudt hans krop. Det tog tre år. Men kræften dræbte aldrig hans evne til at elske livet, udnytte sin krops potentiale og til altid at give kærligheden plads. Som Thomas skrev i sin tale til sin egen begravelse: "Jeg ønsker jer alle en dejlig dag – og et dejligt liv. Husk, at vi ikke gør livet op i de antal år, vi får i lotteriet, men i alle de ting, vi vælger at fylde det med." I månederne op til og i ugerne efter hans død skrev hans hustru Mette bogen Lev stærkt – dø smukt. Ved Thomas' død frygtede Mette at miste sit eget liv og ryge i en afgrund. Men virkeligheden var, at døden gav hende rå og levende kreative kræfter og en hidtil ukendt grundstyrke. Det er den energi, bogen er skrevet på. Det er en fortælling om et helt særligt menneskes sidste år på jorden. Om at gribe de særlige stunder med sine tre sønner. Om som familie at tage sorgen på forskud. Om at sørge og leve sammen som en helende proces. Det er en beretning om levet liv og døet død. Thomas var aktiv til det sidste i begge dele. Bogen handler om troen på det gode og på kærlighedens frisættende kraft. Og om hvordan man sammen kan tage styring over et liv i kaos, så man både før, under og efter døden kan finde mening og livslykke. Bogen viser, at man kan komme overens med det uafvendelige, mens den døende stadig er i verden.

Hvordan er det at leve med en mindre hjerneskade? Og hvordan får man hverdagen til at fungere både for sig selv og familien?’ Det er to af de spørgsmål, som Per Leth forsøger at besvare i sin bog “Af skade bliver man klog”, hvor han i høj grad trækker på sine egne erfaringer. Han blev i 2001 selv ramt af en mindre hjerneskade, og den vendte op på både hans og familiens tilværelse. Mange dagligdags gøremål blev pludselig indviklede og uoverskuelige, og en hård læringsproces startede for at få hverdagen til at fungere. I bogen beskriver Per Leth med stor indsigt, et ukueligt gå-på-mod og et humoristisk glimt i øjet, hvad en senhjerneskade er, ligesom han præsenterer en langrække strategier, metoder og værktøjer – blandt andet til at træne sin hjerne. Per Leth kalder selv bogen for en ’grønspættebog’ for personer med hjerneskade og deres pårørende.