Søgeresultater: 8

ANGST – TÆT PÅ! er en personlig fortælling af en mand, der har mærket angsten. Først som pårørende, senere i sin egen krop og sjæl.

Dion Knudsen fortæller hudløst ærligt om sit liv før, under og efter den angstlidelse, der pludselig slog ned i ham, og som vendte op og ned på hans hverdag.

I mere end et år dominerede angsten hans liv, og gjorde ham mere sårbar end nogensinde før. Men kampen for at vende tilbage til livet, har også gjort ham stærkere. Bogen giver et gribende indblik i den kamp, og i det at blive ramt af en psykisk lidelse.

Der er masser af inspiration at hente, ikke kun for mennesker, der selv har været berørt af – eller stadig er ramt af – angst, men også for pårørende og alle andre.

Kasper Birch fik helbredsangst, da han var i slutningen af trediverne. Det var så voldsomt, at det ændrede hans liv. Helbredsangst eller sygdomsangst er en angstlidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få alvorlig sygdom. Det skønnes, at omkring 150.000 danskere lider af sygdommen. Lidelsen, som man engang lidt nedsættende kaldte hypokondri, kan være svært belastende og går ofte ud over livskvaliteten, arbejdslivet og parforholdet. Bevæbnet med nysgerrighed, selvindsigt og humor forsøger Kasper Birch med hjælp fra en hjerneforsker, en præst og en psykolog at forstå, hvorfor han blev ramt, og hvordan han kan lære at leve med lidelsen. Jeg er syg, men fejler ikke noget giver helbredsangste en større forståelse for deres lidelse, og pårørende et unikt indblik i, hvordan lidelsen opleves indefra.

Line Rosenberg Schmidt fortæller i denne bog sin personlige historie om at leve et liv med angst og depression. Det er et modigt og sårbart indblik i den smertefulde tilstand, man bliver sat i, som psykisk syg.

”Et af depressionens mest grundlæggende symptomer er, at alt er håbløst.”

Men sådan behøver det ikke blive ved med at være. I Gode grunde til at vælge livet, beskriver Matt Haig ærligt og rørende et liv med depression og angst indefra. Om at være så langt nede, at man er parat til at vælge livet fra. Om derfra at lære sig selv at sætte endnu større pris på det smukke og gode i livet. Om det skrøbelige og nødvendige i at måtte leve med sygdommen på gode og dårlige dage resten af livet. Om at hjælpe sine nærmeste med at hjælpe en. Om der, hvor det gør allermest ondt, og der hvor livet giver allermest mening.

Med stor indsigt og klart udsyn – og også en del humor – deler Matt Haig sin personlige historie med alle, der er i berøring med angst eller depression.

Nr. 1 på Sunday Times’ bestsellerliste

”En af de mindst forudindtagede, mest klarsynede og praktiske bøger om depression, trods sygdommens svimlende ensomhed”

En meget ærlig beretning om fra en kvinde med succes udenpå og stor angst indeni. En beretning om at arbejde sig fri af angsten og tilbage til livet.

En aften sidder journalist og chefredaktør Lizl Rand ved middagsbordet med mand og barn og oplever at væggene er ved at falde ned mod hende, at loftet simpelthen er ved at styrte sammen. Det bliver starten på ti år, hvor angsten styrer hendes hverdag: angst for at gå til møder, angst for at spise sammen med andre, angst for at køre i bus og tog. Udadtil opretholder hun facaden og succesen, med støtte fra lidt for meget alkohol og en beroligende pille før vigtige møder. I dag er hun fri af angsten. Dette er hendes fortælling om hvordan.
 

Dion Knudsen (f. 1968) er steward, foredragsholder og skribent. Året 2007 ændrede hans liv sig markant. Angst slog benene væk under ham, men gjorde ham også stærkere. I dag ligger angsten stadig lige under overfladen og kan vise sig i perioder. Du lever kun en gang – men lever du rigtigt, er en gang nok, er Dions motto, som han selv prøver at leve efter.

Skuespilleren Henning Jensen beskriver i Gennem glasvæggen et regulært psykisk sammenbrud, han oplevede i maj 1978, forårsaget af alt for meget arbejde, jag og stress i alt for lang tid. Det tog ham et helt år at komme på ret køl igen, og det skyldtes ikke mindst, at han stod helt uforstående over for det, han havde oplevet: Han havde ingen erfaringer med psykisk sygdom, og lige så lidt vidste han, hvor han skulle søge professionel hjælp. Det betød, at han ikke fik den i tide, og at sygdommen fik lov til at udvikle sig til en regulær depression, der var ved at tage livet af ham.

Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi.

Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed.

For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes.

De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser.

Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære.

Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.