Søgeresultater: 27

Ledetråden for Friedrich Schleiermacher (1768-1834) er først og fremmest at komme til en forståelse af den kristne religion, som samler sig om det særlige ved denne og ikke isolerer den fra kulturen i øvrigt.

"Som en kærte" er Johannes Jørgensens fortælling om den tyske franciskanerinde Paula Rheinhards (1851-1908) livshistorie. Ikke færre end to nonneklostre grundlagde hun sammen med sin søster Maria – først i Ehrenbreitstein (1893), dernæst i Pfaffendorf (1904) – for familiens formue og beviste dermed sin tro og idealisme.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Karl Aage Rasmussen er klassisk komponist, men har efterhånden også et større forfatterskab bag sig, herunder en række bøger om komponister: Robert Schumann, Gustav Mahler, John Cage, Johann Sebastian Bach og senest Pjotr Tjaikovskij. Nu er turen kommet til en ny komponistbiografi om nok en af de helt store: Johannes Brahms.

Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.

Bogen fungerer som en introduktion til teologen Dietrich Bonhoeffers tænkning, liv og værk.

Det er ønsket med denne introduktion til Hans Blumenberg at give den uindviede læser mulighed for at stifte bekendtskab med et forfatterskab, der hører til blandt et af den tyske efterkrigstids mest fascinerende.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.

Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther.

Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning:

1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed

2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke

3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst

4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske

5. Luthers antisemitisme var harmløs

6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var

7. Luthers mørke sider havde ingen effekter

Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over."

Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017.

Bogen skildrer Luthers liv og levned, men gør et stort stykke arbejde for at favne endnu bredere end det for at give læseren et overblik over den samtid, som Luther agerede, oplyste og uddannede sig under. Der gives derfor introduktioner til blandt andet Erasmus af Rotterdam og Johan Reuchlin ud over præsentationen af Morten Luthers liv og gerning.

Morten Pontoppidan, (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Antologien beskæftiger sig med den tidlige Nietzsche-reception blandt seks fremstående danske og tyske forfattere og filosoffer.

Adolf Hitler Navnet er synonymt med et af de værste diktaturer i historien, med folkemord og Anden Verdenskrig.
Han forårsagede ubeskrivelige lidelser for millioner af mennesker. Man er på én gang fascineret og frastødt, og
ønsker svar på spørgsmålet: Hvordan kunne det gå til?
I Hitler fortæller Ian Kershaw om Hitlers liv fra fødslen i Østrig til selvmordet i det udbombede Berlin. Om hvordan en så bizar særling
som Hitler kunne tage magten i Tyskland; et moderne, kompliceret, økonomisk udviklet og kulturelt fremtrædende land. Og om hvordan
Hitler udøvede sin magt ved hjælp af store demagogiske evner og et sikkert blik for, hvordan han hensynsløst kunne udnytte sine
modstanderes svagheder.

I 1946 blev topnazisten Hans Frank, generalguvernør i Polen, dømt til døden ved Nürnbergdomstolen. Kort efter blev han hængt af de allierede for sine krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blandt andet indebar en central rolle i tvangsdeportationerne i Polen. I det autobiografiske værk Faderen – Et opgør hidkalder Franks voksne søn Niklas sin far fra “Helvedes dyb”. Det gør han med det ene mål for øje at føre faderen gennem endnu en domsproces, hvor sønnen spiller rollen som anklager, dommer og bøddel. Faderen – Et opgør er en bog om et bittert, brændende og skamfuldt faderhad; den er et litterært fadermord af dimensioner, men handler samtidig også om en håbløs søgen efter den ene lille gerning, der kan vende hadet til kærlighed. "Niklas Frank forestiller sig Gud, der rækker armen ned fra himlen og simpelthen vender vrangen ud på faren. Igennem værket breder tonen sig ud mellem maliciøs ironi og skamfuldt raseri. Hele denne følelsespalet udfoldes i et effektivt og hårdtslående sprog, der vipper præcist mellem poetisk urkraft og blytung fakta."-Modspor "Den er anbefalelsesværdig og bør læses af alle som har bare en smule interesse for 2. Verdenskrig og den tilbyder læseren en anderledes vinkel på et stykke historie som ellers er meget velbeskrevet. Til de ikke-historieinteresserede læsere har romanen en stærk kvalitet som en lidt ekstrem form for “pappa-roman” – denne højaktuelle tendens i litteraturen, hvor faderforholdet tematiseres." -kulturkulten

I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.